Gå til hovedindhold

Scleroseforeningen bakker op om DH’s kritik af nyt forslag om tilgængelighed

25. april 2017
Kort fortalt

Dårligere tilgængelig i nybyggeri vil være katastrofal for mennesker med sclerose.

Thumbnail

Regeringen vil slække på kravene til tilgængelighed i nybyggeri. Der skal blandt andet ikke længere være krav om niveaufri adgang til nye enfamilieshuse. Både DH og Scleroseforeningen råber vagt i gevær. Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Det rammer mennesker med handicaps sociale liv: Børn i kørestol får sværere ved at besøge kammerater. Tante Oda kan ikke komme ind til nevøens konfirmation. I mange år har vi bygget alt nyt tilgængeligt. Det er meget alvorligt at stoppe den udvikling, når reglerne fungerer fint i dag”, siger han og fortsætter: 
”Det bliver dyrt og besværligt i fremtiden, hvis man stopper med at bygge tilgængeligt. Får man eksempelvis et barn med handicap, skal man til at bygge huset om. Vi har også en aldrende befolkning, der har brug for tilgængelige huse i fremtiden.”

Negativ betydning for mennesker med sclerose

Scleroseforeningen er helt på linje med DH. Ledende socialrådgiver, Nadia Buchard siger, at forslaget vil få katastrofale følger for mennesker med sclerose.
”Scleroseforeningens livsvilkår-undersøgelse fra 2012 viser, at det ca. 52% af medlemmerne, der bruger et eller flere bevægehjælpemidler. For størsteparten af disse drejer det sig om rollator (26%), kørestol (ude) (23%) og stok (23%). Det kan derfor konkluderes, at det vil får stor betydning for mennesker med sclerose, hvis forslaget om at ændre på tilgængeligheden vedtages,” siger hun.

Læs om regeringens initiativ på Transport-, bygnings- og boligministeriets hjemmeside


Eller som nyhed her
 

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.