Spanien: Spansk klima løsner Lone op

Af Kitt Kragelund

”Jeg håber, at opholdet kan hjælpe mig med at finde den træningsform, der er rigtig for mig og give mig mere styrke og energi,” siger Lone Rasmussen på den første dag i det tre uger lange ophold på det danskejede rehabiliteringscenter Montebello i Sydspanien i januar i år.

Lones personlige program indeholder blandt andet neuroholdtræning, men derudover bruger hun aftenerne på ekstra gåture i byen og tid på motionscyklen. Allerede efter tre dage kan hun mærke en forskel i kroppen på grund af klimaet.

”Vi får gode strækøvelser, og det er nemmere at finde motivationen til at være i gang, når man ikke er alene om det. Jeg har trænet ekstra om aftenen og er overhovedet ikke øm. Lyset og varmen er dejlig, og jeg føler, jeg har mere energi. Det er en gave at være her,” fortæller hun.

Motion og bevægelser giver energi

Lone Rasmussen er 62 år. Hun fik diagnosen sclerose i år 2000, og det viste sig ved føleforstyrrelser i mave og skulder. Efter en ferie på Kreta forsvandt symptomerne, men en MR scanning afslørede sygdommen.

”Jeg blev virkelig chokeret. Efterfølgende havde jeg mange smerter og kom ind i en fleksjobordning, men efter tre år stoppede jeg med at arbejde. Jeg bruger nu meget tid på ridning og varmtvandsgymnastik – det kan jeg slet ikke undvære,” siger hun.

Ridning og bevægelser i det varme vand giver Lone mere energi. Hun oplever også at det varme vand har en positiv effekt på hendes stive ben, knæ og fodled om vinteren:

”Når jeg ikke passer mine aktiviteter, bliver jeg mere stiv i hele mit bevægesystem. Det føles som om, jeg har for meget tøj på, og det er svært at bevæge mig.”

Opholdet blev ikke som planlagt

Lone Rasmussens forventede ophold bliver vendt på hovedet, da hun allerede i den første uge pådrager sig en skade. I en selvtræningstime i fitnesscenteret drejer venstre fod i en benpresmaskine, så hun overstrækker benet. Efter nogle dages ro og forbinding kan hun kun være med til begrænset holdtræning og på motionscyklen.

”Det er virkelig ærgerligt. Jeg er i dårligere tilstand, da jeg tager hjem, end da jeg kommer derned,” fortæller hun.

Hun fuldfører opholdet og er med til de aktiviteter, hun kan. Hjemme i Danmark reflekterer hun over programmet på Montebello.

”Jeg synes, det var forkert, at samle alle med sclerose, blodpropper og hjerneblødninger på neuroholdet. Det var for mange forskellige behov, så det var ikke optimalt for mig. Til gengæld har jeg fået meget ud af det sociale, og klimaet betød, at mine spændinger i kroppen forsvandt, jeg fik mere energi og var mindre stiv,” forklarer hun.