Gå til hovedindhold

Stor konference sætter fokus på patientinddragelse

28. april 2014
Kort fortalt
Sundhedsminister Nick Hækkerup er med, når næsten 600 mennesker samles til Patientsikkerhedskonferencen 2014. Her bliver der blandet andet sat fokus på, hvordan man bedre kan inddrage patienterne i sundhedsvæsenet

Den 28. og 29. april samles et rekordstort antal mennesker i Bella Center til den store konference Patientsikkerhedskonferencen 2014, som Dansk selskab for Patientsikkerhed står bag.

De to dage vil der være forskellige oplæg og workshops, som sætter fokus på at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. Blandt vil man på konferencen behandle en stor udfordring i sundhedsvæsenet: At blive bedre til at inddrage patienterne.

Et af de initiativer, der handler om patientinddragelse, er kampagnen MAGIC Programme, som den britiske organisation Health Foundation står bag. Kampagnen opfordrer patienter til at stille tre spørgsmål om deres behandling: 1) Hvilke behandlingsmuligheder har jeg, 2) hvilke positive effekter og risici er der ved mulighederne, og 3) hvad er sandsynligheden for, at jeg oplever positive og negative effekter ved de forskellige muligheder?

På Patientsikkerhedskonferencen vil den engelske praktiserende læge og konsulent for MAGIC Programme, David Thomsen, på en session fortælle om erfaringerne fra kampagnen. Ved samme lejlighed vil der være mulighed for at høre om andre initiativer i sundhedsvæsnet, som forsøger at sætte patienten i centrum for sin behandling. Derudover sætter konferencen blandt andet fokus på patientsikkerhed i psykiatrien og værdighed i sundhedsvæsenet.

Læs mere om Dansk Selskab for Patientsikkerhed

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.