Gå til hovedindhold

Studie afviser sammenhæng mellem HPV-vaccine og sclerose

12. januar 2015
Kort fortalt
Der er ikke øget risiko for sclerose i perioden efter en HPV-vaccination, viser en stor dansk-svensk undersøgelse

Vaccinen mod human papillomavirus (HPV), som beskytter mod livmoderhalskræft blev introduceret i Danmark i 2006 og kædes ind i mellem sammen med udviklingen af sclerose.
Det afviser et dansk-svensk studie nu, som er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Journal of American Medical Association (JAMA) tidligere på måneden.

Næsten fire millioner kvinder undersøgt

Forskere fra Statens Serum Institut, Karolinska Institut i Stockholm og Karolinska Universitetshospital undersøgte, om der var en øget forekomst af sclerose to år efter vaccinen hos 789.082  svenske og danske kvinder, der er HPV-vaccinerede i forhold til over 3 millioner kvinder, der ikke er vaccineret.
”Vores resultater viser, at antallet af sclerosetilfælde, der er opstået i tiden efter HPV-vaccination, er sammenligneligt med, hvad vi ville se i en tilsvarende gruppe af uvaccinerede kvinder,” udtaler seniorforsker Anders Hviid, Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut på instituttets hjemmeside.
Forskerne fandt heller ingen sammenhæng med andre nervesygdomme.

Læs et sammendrag af den videnskabelige artikel her

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.