Gå til hovedindhold

Tablet mod sclerose godkendt

3. september 2013
Kort fortalt
Den nye sclerosetablet Aubagio er nu godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder. Den ventes i brug i Danmark i starten af 2014

Den nye sclerosetablet Aubagio har de samme behandlingsmuligheder som injektionsmedicin, og derfor forventes stor interesse for tabletten. Professor ved Scleroseklinikken på Rigshospitalet, overlæge Finn Sellebjerg venter, at tabletten kan tages i brug som førstevalgsmedicin i begyndelsen af 2014.

Inden tabletten fra Sanofi-virksomheden Genzymes kan tages i brug, skal der dog også ske et par godkendelser i Danmark. Først skal behandlingen med Aubagio godkendes i RADS, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, som skal sikre en ensartet anvendelse af dyr sygehusmedicin på tværs af regioner og sygehuse. Og når medicinen er prissat skal regionerne desuden acceptere anvendelsen.

Prisen skal godkendes

Finn Sellebjerg forventer, at sclerosetabletten bliver godkendt til anvendelse:

"Vi har ikke set en pris på Aubagio endnu, og hvis den kommer til at koste tre gange så meget som injektionsmedicinen, så vil RADS nok ikke godkende den. Men det tror jeg nu heller ikke bliver tilfældet".

Godkendelsen i den europæiske lægemiddelmyndighed EMA var ventet, og Finn Sellebjerg har løbende set ekspertudtalelser om præmisserne for Aubagios godkendelse, så det var sidste skridt, som skete med den endelige godkendelse i EMA.

Aubagio er allerede godkendt og markedsføres i USA og Australien.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.