"Tanker om fremtiden holder mig vågen"
”Kan jeg blive boende her?”
”Hvordan vil sygdommen udarte sig?”
”Hvor syg bliver jeg?”
”Hvor hurtigt vil det gå ned ad bakke?”
Det er bare nogle af de tanker, som holder Lone Lundstrøm vågen nat efter nat.
”Jeg bor et dejligt sted, så der vil jeg gerne blive boende. Men er dørene brede nok, når jeg får brug for en kørestol? Kan jeg overhovedet skifte alle døre ud? Og hvad med indretningen? Der er et virvar af tanker, som jeg ikke kan lukke ned for,” fortæller hun.
Ofte vågner hun meget pludseligt om natten. Gerne ved en tre-fire tiden om morgenen, og så har hun svært ved at falde i søvn igen. Det er kun godt halvandet år siden, at Lone fik diagnosen, så der er mange nye ting, hun skal forholde sig til.
For at holde styr på de mange nye tanker har hun en lille notesblok liggende på sengebordet. På blokken skriver hun tankerne ned, og det gør, at hun kan sove videre og tage sig af tankerne dagen efter.
”Jeg kan se, at nogle af de ting, jeg skriver ned, er gentagelser. Derfor har jeg blandt andet inviteret en arkitekt hjem, som skal hjælpe mig med at finde ud af, hvor der kan sættes bredere døre i.”
De ustyrlige tanker kommer først snigende om aftenen, når der er ro, og det er ikke altid lige nemt at tæmme dem:
”Jeg tænker meget over, hvordan jeg skal forholde mig til en fremtid, som jeg ikke kender. Altså, hvad skal jeg gøre nu, og hvad skal jeg vente med at forholde mig til. Skal jeg skifte dørene nu, eller skal jeg vente til jeg rent faktisk sidder i den kørestol? Sådan kredser tankerne hele tiden om de samme emner, men fra forskellige vinkler.”
Derfor hjælper det at skrive tankerne ned.
”Det er ikke altid, at jeg falder i søvn, så hurtigt som jeg gerne vil, men det giver mig ro at vide, at jeg ikke glemmer tankerne, og at jeg kan tage mig af dem på et andet tidspunkt.”