Træning og medicin styrker gangkvalitet
29. april 2016
Kort fortalt
Bevægelse er lig med livskvalitet for mange sclerosepatienter. Og træning og medicin kan hver især, og sandsynligvis i kombination, forbedre både gangkvalitet og gangfunktion, vurderer scleroseforsker.

Livet skal gøres bedre
»En kørestol står indprentet i mange patienters bevidsthed som noget af det værste, de kan komme ud for. Det øger risikoen for at ryge ud af arbejdsmarkedet, ikke at fungere socialt, og det øger behovet for hjælp,« forklarer Henrik Boye Jensen. At forbedre eller bibeholde bevægelsesevnerne er altså et stort ønske blandt mennesker med sclerose og en vigtig brik i at holde sygdommen i ave. »Vi kan endnu ikke helbrede sclerose, men patienterne lever i dag længere og længere, og derfor er det også vigtigt at gøre livet bedre for dem,« siger Henrik Boye Jensen.Undersøgelse af Fampyra og træning
I sit ph.d.-projekt undersøgte Henrik Boye Jensen effekten af 26 ugers træning hos 14 patienter og effekten af Fampyra hos 37 patienter. Han undersøgte både deres gangdistance og gangfunktion. Patienterne styrkede primært benene, og fokus var især på hoftebøjninger og knæbøjninger – bevægelser, der typisk er svage hos sclerosepatienter, og som skaber de største problemer, når de skal gå. Hovedbudskabet var, at Fampyra ikke alene forøgede ganghastigheden, men også gangkvaliteten, idet balance og koordination blev forbedret. Samtidig peger resultaterne på, at Fampyra er bedre end træning til at øge hjernens signaler gennem nerverne, mens træning er bedre end Fampyra til at øge muskelkraften.En kombination er nok det bedste
Forskerne på Scleroseklinikken er de første i verden til at måle muskelstyrken ved hjælp af et dynamometer hos patienter på Fampyra, og ifølge Henrik Boye Jensen er han ikke i tvivl om, at patienter på Fampyra vil forbedre deres bevægelsesevner betydeligt mere, hvis de begynder at træne: »Vores hypotese er, at når træning og medicin hver især gavner muskelstyrke og gangkvalitet, så vil en kombination af træning og medicin have en langt større positiv virkning på de samme faktorer. Men det har vi endnu ikke påvist videnskabeligt.«Træning skal tilrettelægges individuelt
Et træningsprogram skal dog være meget individuelt: Der er stor forskel på, hvor meget vi hver især er vant til at træne og bevæge os, og sådan er det også blandt sclerosepatienter. Og endelig har det stor betydning, hvor lang tid patienterne har været passive, før de starter op med træning igen. »Jo hurtigere de kommer i gang, jo bedre, og jo oftere de træner, jo mere stabil bliver deres gang,« fortæller Henrik Boye Jensen og tilføjer: »Vi havde en tidligere maratonløber med, og hans mål var at komme ud at løbe en omgang på vores atletikbane. Det lykkedes dog ikke helt, men han blev meget bedre i løbet af det halve år. Den dårligste deltager sad i kørestol og kunne gå 58 meter på 6 minutter, da han startede. Efter behandlingsforløbet gik han 130 meter. Det lyder ikke af meget, men det er mere end en fordobling, og selvtilliden steg markant.«Træn gerne med sclerose!
Henrik Boye Jensen understreger også, at man ikke kan bevæge sig for meget, fordi man har fået sclerose: »Det er ikke mange år siden, at man anbefalede patienter at holde sig i ro, så de ikke blev for trætte. I dag er holdningen helt anderledes. Træthed kan faktisk modvirkes ved at træne regelmæssigt. Det gavner ikke kun bevægelse, gang og balance, det giver også en bedrelivskvalitet,« forklarer Henrik Boye Jensen og er ikke sen til at tilføje, at det ikke er sclerosesygdommen, der skal sætte grænser for, hvor hårdt og hvor meget man bør træne: »Selvom man ligesom alle andre skal lytte til sin krop, kan man ikke gøre noget forkert grundet sclerose. Det er bare med at komme i gang, så længe man kan.«Relaterede artikler
Der er ingen kommentar endnu
Tilføj kommentar
Dit navn
Anonym