Gå til hovedindhold

Trafikselskaber forbedrer den landsdækkende handicapkørsel

13. januar 2016
Kort fortalt
Trafikselskaberne har pr. 1. januar 2016 forbedret den landsdækkende handicapkørsel.
Thumbnail

Personer med handicap, der er visiteret til individuel handicapkørsel kan nu bruge den overalt i landet, også på tværs af trafikselskabernes grænser. En anden forbedring er, at det nu også er muligt at foretage interne rejser i andre trafikselskabers område. Det skriver Danske Handicaorganisationer (DH) i en nyhed. DH har gennem flere år arbejdet for, at det også er muligt at bruge individuel handicapkørsel på ture på tværs af trafikselskabernes grænser. Det har den reviderede lov om trafikselskaber nu gjort muligt. Ifølge loven kan "trafikselskaberne samarbejde om individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, som krydser grænserne mellem mere end to trafikselskabers områder". Rent konkret har trafikselskaberne aftalt i en to-årig forsøgsperiode at udvide samarbejdet om landsdækkende handicapkørsel, så brugerne af ordningen tilbydes minimum 10 rejser pr. år.

Kendte regler og priser med overalt i landet

Brugerne af ordningen bestiller den landsdækkende rejse ét sted, oplever priser og regler kendt fra eget område samt større driftssikkerhed i og med deres tilslutnings-rejse nu vil blive overvåget af trafikselskabet.

Eks: En bruger af Movias handicapordning skal til Aarhus. Movia kontaktes og foretager følgende bestillinger:

1. Transport fra hjemmet til Kbh Hovedbanegård
2. togrejse til Aarhus Banegård
3. transport til slutdestinationen

Læs mere om trafikselskabernes samarbejdsaftale på trafikselskabernes hjemmeside

FAKTA: 

Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede reguleres af § 11 i lov om trafikselskaber. Ordningen er et alternativ til offentlig transport, da den henvender sig til personer, der pga. et bevægelseshandicap ikke kan benytte den offentlige transport. 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.