Gå til hovedindhold

Tre lokalafdelinger blev hædret

18. november 2013
Kort fortalt
Lokalafdelingerne i Morsø-Thisted, Aarhus-Skanderborg og Nordvestjylland løb med priserne, da Scleroseforeningen holdt delegeretmøde i weekenden

Tre glade formænd med beviset for hæderen til deres lokalafdeling. Fra venstre er det
Carsten Munch Nielsen, Aarhus-Skanderborg, Anita Zacho Villadsen, Nordvestjylland, og
Jesper Houe fra Morsø-Thisted
.

 

Der blev uddelt mange blomster og verbale roser, da Scleroseforeningen lørdag aften hædrede tre af foreningens lokalafdelinger for godt arbejde.

Jesper Houe fra lokalafdelingen Morsø-Thisted modtog rosende ord, blomster og en check på 7.500 kroner for det store arbejde, lokalafdelingen har udført for de yngre medlemmer.

Carsten Munch Nielsen fra lokalafdelingen i Aarhus-Skanderborg fik blomster og check for afdelingens store breddearbejde, der betyder, at man har arbejdsgrupper og kontaktpersoner på en lang række områder og dermed opnår stor kon takt med medlemmerne.

Endelig hentede formanden for Nordvestjyllands lokalafdeling Anita Zacho Villadsen den samme omgang hæder som en anerkendelse af, at nogle få seje medlemmer har fightet lokalafdelingen tilbage på banen efter en kriseperiode i forbindelse med de organisatoriske strukturændringer for nogle år siden.

Bag udvælgelsen af de tre lokalafdelinger stod foreningens netværksudvalg, og det var udvalgets formand Jan Deebmann, som motiverede og uddelte priserne.

Samme Jan Deebmann fik efterfølgende blomster og erindringsgave, dels da han blev kåret til årets frivillige i foreningen, dels da han blev hædret i anledning af sit 25 års jubilæum som frivillig. Endelig kom Bent Jansson  fra Aalborg på podiet i anledning af sit 40 års jubilæum som frivillig.

Overrækkelsen af hæderspriserne skete i forbindelse med foerningens formandsmøde og delegertforsamling i Dronningens Ferieb i Grenå lørdag og søndag.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.