Uddannelseskursus for patientrepræsentanter

Patientrepræsentanter er personer, der taler patienternes sag, når man træffer nye beslutninger i sundhedsvæsenet eller arbejder med nye sundhedstilbud. Kurset henvender sig til alle patienter, pårørende og frivillige, der repræsenterer - eller som skal i gang med at repræsentere - patientinteresser i diverse råd, udvalg, fora og projektgrupper i sundhedsvæsenet.
Men hvilke forventninger er der til repræsentanterne? Det - og meget andet - kan du blive klogere på, når ViBIS og Danske Patienter holder uddannelsesdag i København. Mød andre patientrepræsentanter og få svar på de spørgsmål, der kan opstå, når man repræsenterer patienternes interesser. På dagen bliver der holdt oplæg og lagt op til diskussion, når emner som disse tages op:
- Forventninger til patientrepræsentanter. Kan man bruge egne erfarimger?
- Hvordan bruger sundhedsvæsenet patientrepræsentanter?
- Hvordan repræsenterer man andre patienter?
Tidspunkt:
Fredag den 10. april 2015, kl. 09:30 til 16:00
Sted:
ViBIS, Kompagnistræde 22, 1. sal, 1208 København K
Tilmelding:
Kan ske til ViBIS og Danske Patienter på info@danskepatienter.dk eller telefon 33 41 47 57.
Pris:
Deltagelse koster 700 kr. Deltagelsen kan betales af de organisationer, der benytter patientrepræsentanter eller af patientrepræsentanternes egne foreninger – tal derfor med dem om dine muligheder.