Ventetiden på klagesager er et symptom
"Ventetiderne bør behandles som det, de er – et symptom," siger foreningens socialpolitiske konsulent, Bente Röttig, der i stedet vil have fat om roden til problemet.
"Det er vigtigt, at vi ikke nøjes med at anskue de lange ventetider som et problem i sig selv, men sørger for i stedet at stikke et spadestik dybere, så vi får blottet roden til problemet," siger Bente Röttig:
"Vi skal interessere os for, hvad der er årsagen til de mange ankesager og de deraf følgende lange ventetider."
Kommunernes tvivlsomme praksis
Årsagen til de lange ventetider bliver stadig mere åbenbar ifølge Bente Röttig, der ikke lægger fingre imellem: Kommunerne afprøver bevidst lovens nedre grænser for, hvilken hjælp de kan nøjes med at give. Det betyder, at flere og flere borgere må gå klagevejen for at få den hjælp og støtte, de har behov for og ret til. Sammenholdt med, at de sociale nævn ikke har fået tilført flere ressourcer til at håndtere den eksplosive stigning i antallet af klagersager, har dette helt naturligt medført en længere sagsbehandlingsventetid for borgerne.
Siden 2007, hvor kommunerne med kommunalreformen fik ansvaret for handicapområdet sammen med det øvrige specialiserede socialområde, er antallet af klager i sociale sager ikke alene fordoblet. I 2011 var antallet af klager over kommunernes afgørelser i sager om tildeling af hjælpemidler eller støtte til personlig eller praktisk hjælp således godt 11.000. Også antallet af sager, der sendes tilbage i hovedet på kommunerne, er steget eksplosivt.
"Den seneste opgørelse fra Ankestyrelsen viser, at hver tredje af de mange klagesager sendes tilbage til kommunerne med besked om at træffe en ny afgørelse, fordi kommunerne simpelthen ikke har overholdt loven i deres afgørelse. Det betyder dobbelt ventetid for borgerne, fordi sagsbehandlingen i kommunen på grund af åbenlyse fejl skal begynde helt forfra. Sammenligner vi med Scleroseforeningens egne tal fra 2011, ser vi samme tendens. Af de kommunale afgørelser, vi måtte anke for vores medlemmer, var andelen af 'hjemvisninger', dvs. af sager, der bliver sendt tilbage til kommunerne som 'ommere' 41 pct.," siger Bente Röttig.
Undersøgelse skal kortlægge kommunernes efterlevelse af loven
"Det positive i alt det her er, at problemet med kommunernes afprøvning af loven nu har nået et omfang, hvor det simpelthen ikke længere kan skjules. Ankestyrelsens opgørelse taler sit eget tydelige sprog, og problemet har den seneste tid haft stor bevågenhed i medierne. Og med Folketingets beslutning om at iværksætte en undersøgelse af kommunernes efterlevelse af loven på handicapområdet, synes alvoren også at være gået op for politikerne,", konkluderer Bente Röttig:
"Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at komme problemet til livs, er det tilbundsgående undersøgelser, der skal til, sådan som vi forventer, at denne vil være. Samtidig vil vores socialrådgivere selvfølgelig gøre alt, hvad de overhovedet kan for at skride ind tidligst muligt og hjælpe vores medlemmer med at få en korrekt sagsbehandling af deres kommune i første ombæring, så de opslidende klagesager undgås.”
Derfor lyder Bente Röttigs anbefaling til Scleroseforeningens medlemmer, at de kontakter en af foreningens socialrådgivere så tidligt som muligt i forløbet.
