Gå til hovedindhold

VIDEO: Mere om den nye nationale kliniske retningslinje for fysio- og ergoterapi

8. april 2015
Kort fortalt
Vi skrev inden påske om den nye nationale kliniske retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af sclerose. Det har affødt en del spørgsmål


Nogle af spørgsmålene går på, hvad der står af nyt i den 111 sider lange retningslinje.
Sagen er den, at der ikke som sådan er ny viden om ergoterapi og fysioterapi i dokumentet.
Det Sundhedsstyrelsen har gjort i retningslinjen er, at samle den nyeste viden om ergoterapi og fysioterapi til mennesker med sclerose. På den måde kan ergo- og fysioterapeuter over hele landet støtte sig op ad retningslinjen og vide, hvad den mest optimale behandling til patientgruppen er, og vide hvor meget videnskabelig bevis, der ligger bag retningslinjen.

Skal sikre ensartet behandling

Retningslinjen er udarbejdet for at sikre, at folk der går til fysio- eller ergoterapi i Esbjerg får behandling som menneskermed sclerose i for eksempel Odense. Og det vil sige den bedste i forhold til den nyeste viden.

Syv indsatsområder

Retningslinjen er koncentreret om træning inden for syv områder:

  • Træning rettet mod eksekutive funktionsnedsættelser
  • Træning rettet mod hukommelsesproblemer
  • Håndtering af fatigue/sclerosetræthed
  • Styrketræning
  • Konditionstræning
  • Balancetræning
  • Træning i hverdagsaktiviteter

Det skal ikke forstås sådan at alle mennesker med sclerose bør trænes indenfor alle områder. Men det er råd til hvad den bedste træning er inden for hvert område. Hvem, der så har brug for og ret til hvad, baseres på en konkret vurdering af den enkelte patient. Generelt er der lidt videnskabelig dokumentation for effekten af de udvalgte indsatser.

Ny retningslinje om tre år

Spørgsmålet er så, hvordan man sikrer, at alle kender til retningslinjen og at den bliver fulgt? Her spiller særligt regionerne og kommunerne en stor rolle i forhold til at få kommunikeret til sine fysio- og ergoterapeuter, at der er kommet en ny retningslinje, og at de følger den. Men også de praktiserende faggruppers selskaber og Scleroseforeningen er med til at gøre opmærksom på at retningslinjen eksisterer og være opmærksom på, at den følges.
Målet er, at retningslinjen skal opdateres efter tre år

I videoen kan du høre Scleroseforeningens sundhedspolitiske konsulent Lasse Skovgaard forklare lidt om den nye kliniske retningslinje.

Du kan desuden læse en kort version af retningslinjen her

 

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.