Se video fra Grabski Rehabiliteringscenter i Israel, som arbejder intenst med musikterapi af blandt andet mennesker med sclerose
Del via:
"Vi ved fra forskning, at musikterapi kan ændre hjernen anatomisk og funktionelt. Den viden ønsker vi at overdrage til rehabiliteringscentre med henblik på at genoptræne hjernen.” Sådan lyder det fra en gruppe eksperter indenfor neuropsykologi og musikvidenskab. I Israel forsker de i, hvordan særlige rytmer og frekvenser kan forbedre fysiske handicap hos patienter med blandt andet sclerose. Sammen har de udviklet en helt særlig musikteknologi til patienterne på et rehabiliteringscenter i Israel. Her spiller patienterne fx musik med bordtennislignende bat ved at ramme laserlysstråler samtidig med, at de træner. Scleroseforeningen tog til Israel i starten af november 2015 for at se det nye musikrum og møde eksperterne og patienterne bag. Det kom der denne lille 10 minutters video ud af. Se med og bliv inspireret af de innovative kræfter bag den spritnye teknologi: