4 råd Kom overens med den dårlige samvittighed
Mange pårørende føler skyld, hvis de bliver irriterede på deres nærtstående med sclerose. Men det er okay at reagere. Og i stedet for at holde frustrationerne for dig selv bør du tale om dem, siger psykolog, og lære at bruge din dårlige samvittighed som kompas.
Gennem sine 13 år som psykolog i Scleroseforeningen har Dorte Larsen mødt mange pårørende, og fælles for dem er, at de næsten altid kommer med en dårlig samvittighed.
Med sygdommen følger mange ekstra opgaver og hensyn, der gør, at det kan være svært at balancere mellem at være der både for den anden, for én selv og for eventuelle fælles børn. Det får – paradoksalt nok – mange til at slå sig oven i hovedet med dårlig samvittighed, når de ikke føler, at de slår til, eller når de oplever helt naturlige følelser som irritation og vrede rettet mod den syge. Men det er med psykologens ord ”helt urimelige krav” at stille til sig selv.
Her får du psykolog Dorte Larsens råd til, hvordan du som pårørende kan komme overens med den dårlige samvittighed:
1: Lyt til din dårlige samvittighed
Brug den som kompas i stedet for at lade den tynge dig med skyld og skam, lyder Dorte Larsens første råd:
”Dårlig samvittighed fortæller, at vi er på afveje i forhold til de krav, vi stiller til os selv. Når vi oplever dårlig samvittighed, så betyder det, at der er noget, vi skal have kigget nærmere på.”
2: Udfordr din dårlige samvittighed
”Stop op, næste gang du får dårlig samvittighed, og læg mærke til, hvad der er årsagen til den. Spørg dig selv: Er det rimeligt, at jeg har dårlig samvittighed nu? Er det rimeligt, at jeg får dårlig samvittighed, når jeg bliver irriteret på min ægtefælle eller min forælder eller mit voksne barn, bare fordi hun eller han er syg? Er det rimeligt at forlange af mig selv, at jeg skal kunne gennemskue og have styr på det hele og komme konflikter i forkøbet og lade være med at reagere selv? Eller stiller jeg for høje krav til mig selv?”
3: Acceptér dine følelser
Dette gælder også din dårlige samvittighed. ”Det er okay at have følelser, og det er okay at reagere. Følelser er ikke noget, man skal skåne nogen for. Når man så kommer til at mærke dårlig samvittighed, for det kommer de fleste pårørende til, så skal man sige til sig selv, at man godt forstår hvorfor, men at det ikke er rimeligt, at man ikke giver sig selv rum til at have lov til at blive irriteret og vred ligesom alle andre. For det er helt normalt at blive irriteret på sin mor eller far, sin ægtefælle eller sine børn.” Når man har udfordret sine følelser og bedre forstår dem, så kan accepten nemmere indfinde sig, man tilgiver nemmere sig selv, og det giver ro.
Mange pårørende kommer til at stille alt for høje krav til sig selv.
Psykolog Dorte Larsen
4: Kommunikér med hinanden
I et forhold, hvor den ene er pårørende, og den anden er syg, er den nærtståendes sygdom ikke hans eller hendes alene, påpeger Dorte Larsen. Sygdommen er et fælles livsvilkår for jeres forhold. Derfor er det vigtigt at få fælles ejerskab over det fælles livsvilkår, sygdommen er. Og derfor er kommunikation alfa og omega for jeres forhold. Det gælder også kommunikation om sygdommen, og hvad den gør ved jer hver især: ”Man skal ikke brænde inde med sin irritation, men det er godt at tage snakken om den bagefter med den nærtstående og forklare, hvorfor man blev irriteret, men også hvad det gør ved én, at det er svært for én og giver én dårlig samvittighed, altså at stå ved det over for den syge.” For som altid gælder det, at når man får talt om de ting, der fylder, så fylder de mindre. For begge parter i relationen.
