7.6 millioner indsamlede kroner direkte til ny, livsvigtig forskning

Projektleder Nasrin Asgari, 370.000 kroner

Studiet bidrager til karakterisering af sygdomsmekanismer. Praktiske kliniske konsekvenser kan være tidligere diagnosticering af MS og MS-lignende sygdomme, prædiktion af sygdomsaktivitet og nye behandlingsmål.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Morten Blinkenberg, 100.000 kroner 

Projektet søger at belyse prognosen i forhold til uddannelse, arbejde og psykiatriske sygdomme for børn, som diagnosticeres med ADEM og MS. Børnene er fundet via et tidligere ph.d.-projekt og data fra Det Danske Scleroseregister. Som mål for outcomes bruges registerdata fra Danmarks Statistik.

Studierne har væsentlig klinisk relevans og kan bidrage med ny viden i forhold til langtidsprognosen ved ADEM og MS hos børn, så der tidligt kan sættes ind med tilbud som f.eks. hjælp i skolen, hvis børnene viser sig at have brug for ekstra støtte.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Åsa Fex Svenningsen, 100.000 kroner

Med støtte fra Skleroseforeningen har vi kunnet vise at proteinerne MIF og HTRA1 forandres i rygmarvsvæ-ske fra patienter med både RRMS og SPMS. Variationsmønstrene viser at MIF og HTRA1 kunne bruges som biomarkører og at de sandsynligt spiller en vigtig, men ukendt rolle i sklerose.

Men hvornår begynder MIF og HTRA1 at variere og kan man med hjælp af vores proteiner forudsige hvem der får sclerose? Det vil vi undersøge i rygmarvsvæske fra patienter med Clinically Isolated Syndrome (CIS).

Disse patienter har haft en episode med sklerose-lignende symptomer, men de har ikke sklerose. Ca. halvdelen af CIS-patienterne i vo-res materiale har fået sklerose efter 5 år. En analyse af disse prøver vil vise hvor gode MIF og HTRA1 er som biomarkører og hvis de som senere får MS kan opspores tidligere.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Bente Finsen, 575.720 kroner

Vi vil undersøge effekten af Cp på dannelsen af oligodendrocyt-ter under tilstedeværelse af T celle-cytokinerne IFNg og IL17 samt mikroglia-/makrofag og T celle-cytokinet TNF. 

Vi vil definere ved brug af proteomics, hvilke molekyler og mekanismer, som er ansvarlige for effekten af Cp og cytokiner på dannelsen af oligodendrocytter

Vi vil undersøge det cellulære udtryk af Cp i væv fra pati-enter med MS og effekten af Cp på dannelsen af oligodendrocytter ud fra inducerede humane-stamceller.

Vi vil undersøge effekten af cytokiner på dannelse af oligodendrocytter i mus med reduceret niveau af og evt. mangel på Cp. Studiet vil forhåbentligt kunne bidrage til nye strategier til beskyttelse af myelin og stimulering af remyelinisering hos patienter med MS

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Jette Frederiksen, 320.000 kroner

Projektet omhandler et fra patienternes side efterspurgt emne med resultater, der har mulighed for at bane vej for de første kostanbefalinger specifikke for MS. Endnu vigtigere udfører vi frontlinjeforskning, som vil hjælpe os med at forstå tarmfloraens og tarmvæggens rolle i patogenesen ved MS.

Vi er de første til at undersøge, om bakterie-inficerende vira kan være involveret i MS, og ph.d.-projektet er planlagt udvidet for at teste, hvorvidt undersøgelser af tarmbakterier og tarmvira kan forudsige risikoen for attak.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Jette Frederiksen, 320.000 kroner

Det Danske Bloddonorstudie (DBDS) har siden 2010 indsamlet blodprøver fra raske bloddonorer i Danmark, som senere har udviklet sygdomme, bl.a. MS. Vi har anvendt Scleroseregisteret til at identificere de deltagere i DBDS, som har udviklet MS eller klinisk isoleret syndrom (n=91) og fundet de blodprøver, som disse deltagere har doneret inden de fik deres første symptom.

Vi vil måle niveauet af NfL, EBV og andre markører i disse blodprøver og sammenligner det med raske bloddonorer.

Vi undersøger også den tidsmæssige udvikling af disse biomarkører før, under og efter et attak, og sammenholder dette med data om sygdomsaktivitet fra Scleroseregisteret, øvrige registre samt spørgeskemadata. NfL benyttes således som tidlig markør for MS-udløst nerveskade, for at afdække eventuel nerveskade måneder til år forud for diagnosetids-punktet.

Endvidere vil vi benytte den nyeste multiomics teknologi (metabolomics, proteomics og lipido-mics) til at karakterisere de metaboliske processer i dette tidlige, prækliniske stadie af sygdommen.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Zsolt Laszlo Illes, 275.000 kroner

Vores hypotese er, at vi ved brug af ”reverse genetics” kan integrere forskellige typer store mængder genetiske dataset fra enkelcellekerne-analyser og finde regulatoriske signaturer, der bestemmer cellens skæbne og funktion relateret til udviklingen af MS-læsioner.

Denne viden kan bruges til at forstå, nøgleelementerne i skade og inflammation vs reparation og remyelinering, der i sidste ende kan afspejle patientens sygdomstilstand og gavne behandling og prognose.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Shohreh Issazadeh-Navikas, 235.000 kroner

MS rammer både mænd og kvinder i alle aldre, men for en pige i teenagealderen, specielt hvis hun kommer fra en familie med tidligere tilfælde af MS, er risikoen for at udvikle sygdommen 3 gange højere end for en tilsvarende dreng. Til gengæld vil drengen have højere risiko for hurtigere sygdomsprogression og værre symptomer.

Dette taget i betragtning, hvilke tanker vil en gravid sklerosepatient gøre sig om fremtiden? Vi håber, at bekymringerne i en nær fremtid kun vil omhandle valg af navn til det ufødte barn. Givet at behandling med kønshormoner har vist sig effektivt til at forhindre uønskede graviditeter i 6 årtier, er det ikke urealistisk at tænke, at vi kan udnytte vores viden herom til at ændre fremtiden for MS. Hvad kræver det?

1. Forståelse for kompleksiteten af hvordan kvindelige og mandlige kønshormoner påvirker immunceller, herunder hvilke typer af hormonreceptorer forskellige immunceller udtrykker, hvilke niveauer disser receptorer er udtrykt i og hvordan forskellige doser af hormonbehandling påvirker cellerne.

2. Viden omkring hvorvidt disse parametre er forskellige mellem pubertet og voksenlivet og hvilken indflydelse graviditet har.

3. Viden om hvilke typer af molekyler, der bliver induceret til, i samarbejde med en regulatorisk T-celle faktor kaldet FoxA1, at inhibere sygdomsfremmende T celler, tilsyneladende på forskellig vis i drenge og piger.

Vi er sikre på, at ny viden omkring forskellene i de basale molekylære funktioner af kønshormoner på forskellige immuncellereceptorer kan hjælpe os til at identificere nye metoder, der på sigt kan forhindre MS, som vi i dag kan forhindre uønskede graviditeter.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Katrine Tækker Krohn, 200.000 kroner

Vi ønsker at teste hypotesen, at myelinspecifikke T celler stimulerer den post-transkriptionelle regulering af translationen af mikroglial cytokin mRNA til protein gennem op- eller nedregulering af specifikke, ikke-kodende RNA molekyler kendt som cirkulær RNA (circRNA), lange ikke-kodende RNA (lncRNA) og mikroRNA (miRNA).

Ikke-kodende RNA’er er potentielt gode terapeutiske targets, som kan være cellespecifikke, og en forbedret viden om deres regulering af mikroglial cytokinproduktion kan vise sig betydningsfuld for udviklingen af nye og bedre behandlingsmuligheder for patienter med MS.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Henrik Bo Wiberg Larsson, 320.000 kroner

Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge hjernens energiomsætning ved progressiv MS og relatere dette til udviklingen af hjerneatrofi over en 2-årig periode ved hjælp af magnetisk resonans scanning (MR) samt biomarkører i blodet.

Moderne sklerosebehand-ling er især effektiv i den attakvise sygdomsfase, mens der har været mindre fokus på forståelsen og behandlingen af den efterfølgende progressive sygdomsfase (sekundær progressiv MS).

I dette studie fokuserer vi på den mulige energimangel som er et resultat af dårligt fungerende astrocytter og dennes indvirkning på den fortsatte sygdomsudvikling, særligt atrofi.

Ved at opnå en øget forståelse af denne sygdomsproces vil det være muligt at udvikle nye behandlingstiltag der mere målrettet kan forhindre atrofi, træt-hedsymptomer og kognitive forringelser i den progressive sygdomsfase.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Lisbeth Schmidt Laursen, 100.000 kroner

Nye teknologiske fremskridt har gjort det muligt, dels at påvise at celler af oligodendrocytlinjen ikke er så homogen en population som tidligere antaget, samt at påvise ændringer i disse celler hos patienter med MS.

I det forslåede projekt sigter vi imod at udnytte denne nye viden til at undersøge potentielle sammenhænge mellem sygdomsassocierede ændringer i oligodendrocytter og deres evne til at danne myelinskeder omkring axoner fra specifikke typer af nerveceller, samt at identificere nye molekyler der styrer dannelsen af myelinskeder omkring axoner fra specifikke typer af nerveceller.

Projektet kan potentielt føre til en øget forståelse af sygdomsmekanismen bag udvikling af MS samt identi-fikation af nye targets for remyeliniserings-terapi. Desuden vil etablering af et modelsystem baseret på hu-mane oligodendrocyt-forstadieceller (afledt fra iPS-celler) på sigt gøre det muligt at undersøge sygdomsme-kanismer og udføre test af behandlingsstrategier for den enkelte patient.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Melinda Magyari, 388.680 kroner

De sociale og økonomiske konsekvenser af MS er et uudforsket område, der kan belyses ved brug af natio-nale, danske registre.

Dette observationelle studie vil undersøge associationen mellem sygdomsforløb, sygdomsmodificerende behandling og sameksisterende sygdomme med socioøkonomiske faktorer som uddannelse, beskæftigelse, langtidssygemelding, førtidspension og tildeling af hjemmehjælp.

Studiet vil inkludere egnede patienter fra Det Danske Scleroseregister med op til 60 års opfølgningstid, og vil således opnå en stor studiepopulation. Studiet vil undersøge følgende hypoteser: Patienter, der starter tidligt i behandling med sygdomsmodificerende behandling, har lavere risiko for socioøkonomisk nedgang defineret som tab af lønindkomst, invalidepension og færre sygefraværsdage end patienter, der starter behandling senere.

Studiet har stor klinisk relevans, da MS-populationens størrelse og gennemsnitsalder er stigende grundet længere forventet levetid og øget forekomst af MS ved fremskreden alder. Følgesygdomme kan forventes at øge risikoen for socioøkonomisk nedgang, hvorfor en kvantificering af denne risiko vil bidrage til den eksisterende viden og være vejledende i fremtidige forsøg på at nedsætte de socioøkonomiske konsekvenser af MS.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Torben Moos, 150.000 kroner

Projektet hypotetiserer, at under påvirkning af proinflammatoriske stimuli vil hjernens endothelceller reagere ved at ændre deres ekspression af en række proteiner, som vil kunne anvendes til forbedret transport af lægemidler til det betændte hjernevæv.

Projektet forventes at give pålidelige konklusioner om ekspressionen af funktionelt vigtige proteiner udtrykt af hjerneendotelceller fra MS-patienter. Projektet forventes også at give pålidelig information om pro-inflammatoriske cytokiners evne til at inducere og øge ekspression af næringsstoftransportører og celleadhæsionsmolekyler i hjernens endotelceller. Specielt for transferrin receptoren, der sikrer transport af jern gennem blod-hjerne barrieren, forventes projektet at give information om proteinets mulige epigenetiske regulation.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Annette Bang Oturai, 550.000 kroner

I delprojekt 2 vil vi validere fund på en prospektivt indsamlet kohorte af 60 nydiagnosticerede patienter og 50 kontroller samt analysere tarm-metabolitter og fedtsyrer i relation til behandlingsrespons og sygdomsaktivitet. Inklusionen er afsluttet og analyser kan påbegyndes.

Endelig vil vi i delprojekt 3 analysere tarm-permeabilitetens betydning for inflammation og sygdomsaktivitet på 1000 patienter og 1000 kontroller.

Dette vil bidrage til en bedre forståelse af tarm-hjerne-aksens betydning for immunaktivering, sygdomsaktivitet og behandlingsrespons ved MS.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Trevor Owens, 699.200 kroner

Progressiv MS (PMS) er en stor udfordring. Subpiale kortikale læsioner og grå substans-patologi er karakte-ristiske for PMS og indtil videre er der kun godkendt en terapiform til behandling af PMS. Blod-hjernebarrieren er relativt normal eller genetableret i PMS, hvilket kan begrænse adgangen af terapeutiske stoffer til PMS-læsionerne.

Vi har udviklet nye metoder til levering af lægemidler til centralnervesystemet, hvilket er den optimale behandlingsmetode i forbindelse med kortikale læsioner.

Vi udvikler også en musemodel for kortikale MS-læsioner (kortikale EAE-læsioner), og vi har vist, at angio-tensin AT2 receptoren (AT2R), som udtrykkes af neuron- og gliaceller, spiller en beskyttende rolle i en NMOSD-model. Vi vil kombinere disse innovationer for at undersøge en potentiel terapi for PMS. Vi vil bruge en AT2R agonist, C21, som en prototype for næste generation af terapier.

Vores undersøgelser vil danne grundlag for et langsigtet internationalt samarbejde i udformningen af leve-ringsstrategier for PMS-terapeutiske lægemidler, der er målrettet subpiale kortikale læsioner.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Viktoria Papp, 100.000 kroner

Ved at analysere vores omfattende database med tilhørende biobank vil vi afsløre vigtige prognostiske faktorer som vil hjælpe med at opnå korrekt diagnose i den tidlige fase af sygdommen. Dermed vil projektet bidrage til at forhindre udvikling af handicaps og fremme mere person-specifik behandling i NMOSD.

Projektet vil med inkluderingen af en stor gruppe af NMOSD patienter bidrage til vores forståelse af behandlingen og prognosen af NMOSD. Det kan også afsløre yderligere sygdomskarakteristika, der kan forhindre fejldiagnose og yderligere potentielt alvorlige attakker.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Peter Vestergaard Rasmussen, 320.000 kroner

Vores hypotese er, at hjernens ilt-tilgængelighed er nedsat hos MS patienter og relaterer sig til en ændret CD46- immunrespons.

Vores formål er at afklare denne mulige sammen-hæng mellem immunaktivitet, MR-fund og klinisk tilstand. Med nyudviklede MR-metoder studerer vi ilt-tilgængelighed i sygdomsramte områder og raske områder i hjernen hos MS-patienter. I laboratorie eksperiment undersøges ændringer i CD46-immunrespons, med kendt kobling til MS.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Finn Thorup Sellebjerg, 650.000 kroner

Vi gennemfører aktuelt et dobbeltblindt, randomiseret, placebokontrolleret 48 ugers behandlingsforsøg med dimethyl fumarat (Tecfidera) ved PPMS.

Gennemførelsen af dette behandlingsforsøg giver en enestående mulighed for at undersøge sammenhængen mellem aktivering af immunsystemet i perifere blodceller (systemisk immunaktivering) og CSF (intrathekal immunaktivering), sammenhængen med sygdomsaktivitet målt ved biomarkører for skade på nerveceller og nervefibre, sygdomsaktivitet på MR-skanninger og sygdomsprogression samt nogle af de grundlæggende sygdomsmekanismer ved PPMS.

Selve behandlingsforsøget vil kunne afgøre, om behandling med dimethyl fumarat kan have effekt på udviklingen af PPMS, mens det de supplerende analyser i det igangværende ph.d.-projekt vil give ny viden om 1) immunsystemets rolle ved udvikling af PPMS og 2) ny viden, der kan bruges til at optimere vores protokoller for hurtig og effektiv afprøvning af nye behandlinger til PPMS i fase 2 kliniske studier.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Finn Thorup Sellebjerg, 275.000 kroner

Vi deltager på Rigshospitalet i København, som er det eneste center i Danmark, der tilbyder HSCT-behandling af MS, i et nordisk behandlingsforsøg med HSCT ved attakvis MS.

I studiet randomiseres patienter, der har sygdomsaktivitet på trods af igangværende sygdomsdæmpende behandling til enten HSCT eller behandling med højeffektiv MS-medicin.

Vi vil i Danmark inkludere 20 ud af de ialt 100 patienter, der planlægges inkludereret i studiet. Inklusionen forventes at kunne afsluttes i løbet af 2020, og alle patienter vil have afsluttet de planlagte 2 års opfølgning ved udgangen af 2022, således at resultaterne af studiet vil kunne foreligge i løbet af 2023.

Studiet vil dels undersøge, om behandling med HSCT er mere effektiv end standardbehandling med højeffektiv medicin, dels om bivirkningerne ved HSCT retfærdiggøres af en højere behandlingseffekt. Resultaterne af studiet vil således være af central betydning for den fremtidige behandling af patienter med attakvis MS.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Hartwig Roman Siebner, 100.000 kroner

Den nye generation af ultra-højfelts MR scannere, med feltstyrke på 7 tesla, har en højere sensitivitet og overgår konventionelle MR scanneres evne til at detektere kortikale læsioner. Vi vil anvende den forbedrede sensitivitet ved 7 tesla ultra-højfelts MR til at detektere kortikale læsioner i det primære sensomotoriske håndområde hos patienter med attakvis MS og sekundær progressiv MS.

Vores projekt vil kaste nyt lys over, hvordan sygdommen skader dette vigtige område, og hvordan disse skader fører til svækkelse af håndfunktionen – en afgørende faktor for MS patienters selvstændige formåen.

På den måde kan projektets outcome være med til at forbedre tidlig diagnosticering af sygdommen samt bidrage til opklaring af den klinisk-radiologiske diskrepans i MS.

Desuden vil muligheden for at spore MS indflydelse på korteks forbedre muligheden for at forudsige, hvordan sygdommen vil udvikle sig for den enkelte patient og dermed bidrage til en bedre individualisering af behandlingsforløbet.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Kristina Bacher Svendsen, 270.000 kroner

Ved sygdom eller erhvervet skade i centralnervesystemet kan udvikles spasticitet og neuropatiske smerter.

Som supplement eller alternativ til den symptombehandling sundhedsvæsnet kan tilbyde disse patienter(sclerosepatienter og patienter med rygmarvsskade), søger mange patienter alternative behandlingsmuligheder, da etablerede behandlinger ofte er utilstrækkelige. Blandt andet rapporterer mange patienter anvendelse af produkter fra cannabisplanten.

Der er tale om et dobbelt blindet forsøg, dvs. at hverken patient eller behandlende læge kender indholdet af projektmedicin. Patienter, der opfylder inklusionskriterierne for deltagelse vil ved tilfældig tildeling (randomisering) blive sat i behandling med en af de 3 aktive præparater (THC, CBD, THC+CBD) ellerinaktiv medicin (placebo). Der behandles med projektmedicin i alt 7 uger, heraf 3 ugers optrapningsperiode, 3 ugers stabil behandling og 1 uges udtrapning.

Læs mere om projektet her: https://www.scleroseforeningen.dk/nyheder/stort-dansk-forskningsprojekt-undersoger-cannabis-effekt-pa-sclerosepatienter

Og se endnu mere her: https://www.scleroseforeningen.dk/effekten-af-medicinsk-cannabis-pa-neuropatiske-smerter-og-spasticitet-hos-patienter-med-ms-og

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Helle Bach Søndergaard, 110.400 kroner

Interleukin-2 (IL-2) er et cytokin, der spiller en central rolle for immuncellers funktion. Blandt de stærkeste genetiske risikofaktorer for MS er varianter i IL2RA genet, der koder for CD25. CD25 er en del af IL-2 recep-torkomplekset og spiller en central rolle ved aktivering af immunceller. CD25 findes også i en opløselig form (sCD25), der hæmmer IL-2 signalering. Niveauet af sCD25 er associeret med de MS-associerede IL2RA gen-varianter, og er øget hos patienter med MS.

Det er vores primære hypotese, at sCD25 og IL2RA genvarianterne spiller en rolle ved udviklingen af den patogene immunaktivering ved MS.

Vi undersøger i 2 delprojekter denne hypotese i cerebrospinalvæske prøver fra ubehandlede og behandlede MS patienter, samt neurologiske raske kontroller og patienter med anden neurologisk sygdom.

Hos disse patienter vil vi analysere i forvejen kendte biomarkører for inflammation, demyelisering og aksonskade, samt analysere genekspression i cerebrospinalvæske cellerne ved helgenom RNA-sekventering.

Projektet, der er et samarbejdsprojekt med professor Philip L. de Jager fra Columbia University, New York i USA, vil føre til ny viden om de MS-associerede IL2RA genvarianters og sCD25s rolle i forhold til CNS inflammation og sygdomsaktivitet ved MS. Yderligere vil projektet kunne føre til udvikling af nye markører for CNS inflammation og sygdomsaktivitet ved MS.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER

Projektleder Allan Randrup Thomsen, 500.000 kroner

Mens de fleste hukommelsesceller af T celle klassen tilhører de cirkulerende lymfocytter, er det for nyligt fundet, at hovedparten af hukommelsescellerne i ikke-lymfoidt væv er stationære; disse kaldes vævsresidente hukommelses T celler (Trm) og findes ofte nær vores indre og ydre overflader, hvor sygdomsfremkaldende agens typisk trænger ind.

Imidlertid findes disse celler også i andre væv, inklusive CNS, og de spiller sand-synligvis spiller en stor rolle for mange immunreaktioner i CNS, især ved kroniske tilstande som MS.

I en ny-udviklet dyremodel ønsker vi derfor at erhverve en dybere forståelse af disse cellers funktion.

En række spørgsmål vedrørende hvorledes disse celler rekrutteres og reguleres vil blive adresseret ved brug af især flow-cytometrisk baserede analyser af cellernes type og funktionalitet.

Den opnåede indsigt forventes at kunne medvirke til bedre muligheder for at optimere behandlingen af MS, f.eks. ved at bane vejen for en bedre forståelse af, hvorfor konventionel terapi, der især er rettet mod de cirkulerende celler, virker med aftagende effekt i de sene stadier.

Formålet med dette projekt er derfor, at studere Trm cellerne i CNS, spe-cielt hvorledes deres aktivitet reguleres.

Find alle projekternes fulde beskrivelser HER