Allergimedicin mod sclerose
Et ældre allergimiddel, Clemastin, formår i et fase 2 studie at genetablere ødelagte nerveforbindelser. Dermed er der lagt op til det første lægemiddel med re-myeliniseringspotentiale i sclerosepatienter. Effekten er dog meget beskeden, men resultaterne er et skridt i den rigtige retning.
Sclerosepatienter kan få hjælp fra en uventet kant: Et allerede udbredt anti-histamin præparat, kaldet Clemastin, har vist sig at kunne genskabe ødelagte nerveforbindelser i sclerosepatienter. Det fremgår af dugfriske resultater fra et fase 2 studie i patienter med attakvis sclerose.
Clemastin fumerat har siden 1977 været tilgængelig som håndkøbsmedicin under navnet Tavegil, mod bl.a. flere typer af udbredte allergilidelser.
Genskaber ødelagte nerveforbindelser
Den meget opsigtsvækkende sammenhæng kan samtidig løsne en af de største knaster i scleroseforskningen:
Håbet om at finde et middel, der kan genetablere sclerosepatienters ødelagte nerveforbindelser, et slags re-myeliniserings-lægemiddel. Altså, en behandling, der ikke som i dag kun bremser sclerose, men i stedet forbedrer eller helbreder sclerosesygdommen.
I løbet af de seneste år har man opdaget, at clemastin kan stimulere vækst og aktiviteten af nervernes støtteceller, kaldet oligodendrocytter, i både forsøgsmus og i menneskeceller i laboratoriet. Oligodendrocytter er ansvarlige for at danne det isolerende lag, myelin, der omslutter nervebanerne.
Fra mus til mennesker
De sidste par år har forskere fra University of California undersøgt clemastins effekt på re-myelinisering i mus med sclerosesygdom, hvilket har givet positive resultater. Clemastin formår simpelthen at stimulere gendannelsen af ødelagt myelin og dermed gøre syge mus raske.
Nu er turen så kommet til sclerosepatienter, og med det seneste fase 2 studie er forskerne kommet et skridt nærmere muligheden for at helbrede beskadigede nerveforbindelser.
Studiet (kaldet ReBUILD) involverede 50 patienter med attakvis sclerose, der alle havde kronisk de-myeliniserende synsnervebetændelse (optisk neuropati). Dette symptom er normalt et af de første sclerosesymptomer og den letteste måde at teste på, hvor hurtigt nerver sender beskeder.
Helbreder synsnerven
Effekten af behandlingen blev fastslået ved en metode, der måler på, hvor lang tid det tager et nervesignal af bevæge sig fra øjet til den bageste del af hjernen, hvor synet bearbejdes. Hos personer med synsnervebetændelse tager det længere tid for nervesignalet at bevæge sig mellem øjet og hjernen.
I dette forsøg blev nervesignalet stimuleret, ved at patienterne blev udsat for skiftende lysmønstre på en skærm. Patienterne fik først enten placebo eller Clemastin to gange dagligt i 90 dage, efterfulgt af 60 dage hvor de fik den anden behandling (uden at vide hvilken behandling de fik hvornår).
Langvarig virkning
Resultatet viste, at Clemastin øgede hastigheden af nervesignalerne, og at hastigheden forblev den samme de 60 efterfølgende dage, hvor patienterne var på placebo. Det peger på, at effekten af Clemastin er langvarig.
Det var ikke muligt direkte at måle eller vise myelinvækst på MR-scanninger, da det ikke er teknisk muligt endnu i patienter. Men forskerne har ingen andre forklaringer på nervesignalernes hastighedsforøgelse end re-myelinisering.
Det er første gang, at en behandling har vist sig at kunne tilbagerulle skader forvoldt af sclerose. Og det begejstrer også danske forskere:
"Studiet er absolut interessant og veludført", fastslår professor Bente Finsen fra Afdeling for Neurobiologisk Forskning på Syddansk Universitet, og en af de førende danske forskere indenfor remyelinisering:
"Hvis effekten også observeres i større studier, åbner det op for, at Clemastin kan anvendes til at fremme remyeliseringen i kombination med immunmodulerende stoffer. Dette er klart et vigtigt mål for sclerosebehandling nu og fremover", vurderer hun.
Svag effekt giver uvis fremtid
MEN; træerne vokser ikke ind i himlen.
Effekten af clemastin var meget beskeden i forhold til placebo. Og det bliver sandsynligvis svært umiddelbart at forbedre effekten: En øget dosis af clemastin eller en forlængelse af behandlingstiden kan øge risikoen for svære bivirkninger.
Derfor erkender forskerne også, at cleamstin ikke nødvendigvis er det endelige svar på en kur mod sclerose, men at studiet kan være et vigtigt skridt mod udvikling af det første re-myeliniserings-lægemiddel.
Det er Bente Finsen enig i:
"På trods af mine forhåbninger til Clemastin som et remyeliniseringsmiddel i klinikkerne, så kan det endnu ikke afgøres, om Clemastins positive effekt udelukkende skyldes en gunstig virkning på remyeliniseringen, eller om Clemastin yderligere har en immunomodulerende effekt ved sclerose", forklarer hun.
Det originale studie findes her.
Relaterede artikler
Clemastin fumerat - Tecfidera er Dimethyl fumarat. Virkning og bivirkninger ligner også lidt. Jeg tænker, om det måske i virkeligheden bl.a. er fumarat delen der virker og at Clemastin er en form for lavdosis Tecfidera behandling.....Spændende at følge udviklingen!