Gå til hovedindhold
TemaLivskvalitetSe hele temaet

Alvorlige søvnproblemer blandt sclerosepatienter

1. december 2014
Kort fortalt

Hvis du har svært ved at sove ordentligt om natten, så er du ikke den eneste. Scleroseforeningens livskvalitetsundersøgelse viser, at der blandt deltagerne er tre gange så mange som i resten af befolkningen, der har moderat til svær insomni

Thumbnail

Insomni er et begreb, der dækker over dårlig søvn. Kronisk insomni betyder, at man i en periode på fire uger ikke får sovet ordentligt. De typiske tegn på insomni er problemer med at falde i søvn, at vågne op mange gange om natten, at vågne for tidligt om morgenen eller at søvnkvaliteten ikke opleves som ret høj, så man stadig er træt, når man vågner.

Blandt de 1.413 deltagere i undersøgelsen, har 424 personer moderat til svær insomni. Det svarer til 30 procent, og er tre gange så mange som hos resten af befolkningen.

En tredjedel af alle deltagere i undersøgelsen svarer, at de i høj eller meget høj grad vågner ufrivilligt om natten. En fjerdedel vågner for tidligt, og en femtedel af alle har alt for svært ved at falde i søvn om aftenen.

Søvnproblemer er udbredt - også uden for Danmark

Et studie offentliggjort i tidsskriftet Journal of Clinical Sleep Medicine i august viser, at 31,6 procent af 2.375 amerikanere med sclerose lider af moderat til svær insomni.

Også i 2008 blev søvn blandt mennesker med sclerose undersøgt i USA, og det viste sig, at over halvdelen af 1.000 deltagere havde moderat til svær insomni.

I Scleroseforeningens undersøgelse blev der også spurgt ind til, om deltagerne tror, at det er tydeligt for andre, at søvnen påvirker livskvaliteten. Og mere end to ud af tre tror, at andre lægger mærke til, hvor meget eller hvor lidt man sover.

Hver tredje af alle 1.413 i undersøgelsen mener, at deres søvnmønster påvirker hverdagen i enten høj eller meget høj grad. De mener, at søvnen påvirker humøret, koncentrationsevnen, hukommelsen og evnen til at klare daglige gøremål.  

Søvnstudier

At der i udpræget grad findes søvnproblematikker blandt mennesker med sclerose, bekræfter et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Journal of Clinical Medicine. 31,6 procent af 2.375 deltagere lider af moderat til svær insomni. Men kun 11 procent af dem har fået stillet en søvndiagnose af en læge. 

I forbindelse med udgovelsen udtalte Steven Brass, professor og leder af det neurologiske søvnprogram på University of California, UC Davis, at hyppigheden af søvnproblematikker er et overset problem blandt sclerosepatienter, og at der derfor er mange, der ikke får den nødvendige hjælp og behandling. 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.