Anette Prehn om Framestorm: ”Man kan få en anden buket af den samme eng – hvis man vil”
Har du lyst til at ændre din måde at se verden og dine oplevelser på? Anette Prehn har i mange år arbejdet med at gøre hjernen til en medspiller. Hun forklarer, at det er muligt at se oplevelser med andre briller, hvis man vil lægge tid og arbejde i det.
Hjernen er fantastisk. Den kan nogle gange sætte en stopper for dig, men du kan faktisk arbejde dig udenom den stopklods, den sætter – fx kan du framestorme.
Framestorm er en metode udviklet af Anette Prehn, der er sociolog og forskningsformidler med særlig fokus på hjernens forandringsevne (plasticitet), og hvordan man bruger den.
Men før du kan forstå, hvordan en Framestorm fungerer, er det vigtigt, du forstår, hvordan hjernen fungerer. Anette Prehn forklarer tre essentielle ting, man skal vide om hjernen i denne forbindelse.
SÅDAN FUNGERER HJERNEN
Punkt 1 om hjernen:
”Mennesker bombarderes med sanseindtryk, og et vigtigt job for vores hjerne er at begrænse dem. Den overvældes, hvis det ikke sker. Men det betyder, at jeg 'plukker' ét til to udpluk af enhver oplevelse, men jeg kunne lige så godt plukke nogle andre. Det kan sammenlignes med at plukke fra en blomstereng. ’Skal jeg plukke dig eller dig eller dig?’ Og det, man plukker, bliver en buket. Men man kan godt plukke anderledes og få en ret anden buket af den samme eng – hvis man vil.”
Punkt 2 om hjernen:
”Når først vores hjerne har lavet en udlægning af en situation, som fx: 'Min svigerfamilie er en pestilens' eller 'min nabo er en nar', så ved vi fra forskning, at bekræftelsesskævheden sætter ind. Hjernen vil simpelthen begynde at arbejde for at finde beviser på, at dét, den har valgt at se, er rigtigt.”
Punkt 3 om hjernen:
”Det, vi øver os på, træner vi op. Det gælder både vores tanker og vores følelser. Så jo oftere man har en bestemt følelse, jo dygtigere bliver man til at føle den følelse. Hvis jeg ofte føler mig uretfærdigt behandlet, bliver jeg dygtigere til at føle mig uretfærdigt behandlet. Det gør jeg, fordi hjernens forandringsevne gør, at den hele tiden ændrer sig efter, hvordan den bliver brugt.”
Hvad er Framestorm?
Ud fra den viden, Anette Prehn har tilegnet sig efter et langt arbejdsliv med hjernen i fokus, har hun udviklet en metode kaldet Framestorm.
”Et liv består af livserfaringer og begivenheder. Nogle er vi rigtig glade for, andre er måske af lidt sværere karakter. Når man framestormer, så bruger man viden, om hvordan hjernen fungerer, til at kunne se noget andet i de situationer, man nu engang står i - til at skabe ny mening,” forklarer hun om metoden.
Anette Prehn har allerede hjulpet tusindvis af mennesker med at se anderledes på deres oplevelser og tilværelse ved hjælp af Framestorm, og i nogle af hendes sager kan man ikke lade være at undres over, hvordan det dog overhovedet har ladet sig gøre at ændre de pågældende personers fortolkning af deres situation.
”Jeg har i min bog ’Hjernesmarte Børn’ skrevet om en ung pige, der fik knust sin fod, og som brugte Framestorm til at se noget andet i sin situation, end at det alt sammen var forfærdeligt. Jeg har også engang hjulpet nogle mennesker, der levede med tinnitus til at finde fordelene eller gevinsterne ved tinnitus. Og det er jo et mærkeligt, provokerende spørgsmål. Som vi dog ved fra forskning kan have gode effekter. Det er meget dét, Framestorm handler om. At man stiller sig selv nogle irriterende spørgsmål – en slags selvdrilleri, der skal lege nogle nye perspektiver frem,” forklarer hun.
Framestorm handler ikke om tvangspositivitet
Men hvad så? Er det her Framestorm så bare sådan noget ”ih, hvor er det skønt, jeg har fået knust min fod”-gøjl? Nej. Anette Prehn understreger, at det på ingen måder handler om tvangspositivitet.
”Jeg er modstander af idéen om ”bare at tænke positivt”. Hjernen fungerer ikke sådan. Man kan ikke tvinge en bestemt følelse frem. Man kan gøre ting, der nærer bestemte følelser. Jeg kan ikke vælge at være glad, men jeg kan engagere mig på meningsfulde måder, som smitter med glæde. Hvis man tvungent siger: ”Jeg vil være glad”, så undertrykker man følelser – det kaldes den ironiske boomerang, for de følelser, man undertrykker, ender bare med at eksplodere,” forklarer hun og fortsætter:
”Det er vigtigt at huske, at en Framestorm ikke får vilkåret til at forsvinde. Man kan se på vilkåret med mildere øjne eller få det bedste ud af det, der nu engang er. Ens perspektiv tryller ikke tilstanden væk. Du ændrer heller ikke vejret ved at tænke anderledes. Uanset hvad du tænker, er det jo, hvad det er. Men dine tanker påvirker, hvordan du har det i situationen.”
Du kan skabe nye stier i hjernens høje græs
Framestorm handler ifølge Anette Prehn om, at hjernen helt fysisk kan ændre sig, hvis man træner den i at gøre nogle bestemte ting. Fx at se en situation eller et vilkår i et andet lys.
”Der er nogle ting i livet, der ligger fast – som fx når man har fået en kronisk sygdom. Man kan have smerter og blive ked af det. Det er både naturligt og meget forståeligt. Men for hver gang man tænker anderledes, lyser man nogle nye stier op i hjernen. Og jo oftere man bruger en sti, jo tydeligere bliver den. Ligesom en sti, der formes i højt græs, efter man har gået der nok gange.”
Hop først ud på det dybe, når du har lært at svømme
Anette Prehn understreger, at denne artikel IKKE må opfordre dig som læser til at kaste dig ud i at framestorme en masse ting i dit liv lige med det samme. Du har nemlig ikke lært det endnu. Og ifølge Anette Prehn er det fuldstændig altafgørende at huske, at evnen til at framestorme er en kompetence, man skal udvikle over tid. Hvis man vil det, vil man med øvelse kunne lære at se noget lidt andet i tilværelsen. Men hvis man tager fat i noget alt for følsomt fra start, så opnår man sjældent succes med det. For som Anette Prehn siger:
”Man skal jo ikke bare kastes ud på det dybe vand, når man skal lære at svømme. Man skal først lære at svømme og blive tryg ved det. Derefter kan man stille og roligt udfordre sig selv mere og mere.”
Sådan gør du – start i det små
Pointen er, at du skal øve dig med noget overkommeligt. Anette forklarer, at hvis du fx ofte bliver i dårligt humør over vejret eller andre trafikanters opførsel, så kan du starte med at øve dig i at framestorme dét. Det er også nogle vilkår i dit liv, men det er ikke et alt for følsomt emne.
Det er vigtigt for Anette at understrege, at metoden kun virker, hvis du kan se en mening med at framestorme. Hvis du ikke synes, det lyder som noget for dig, så vil det ikke virke. Hjernen fungerer nemlig sådan, at hvis du føler, du bliver dikteret, så lyser fejlfindingscentret i hjernen op, og så lukker centeret ned for al udvikling. Derfor virker det ofte modsat, når andre siger til dig, hvad du skal gøre. Og ingen må forvente, at det her er noget, folk bare kan.
Prøv med små, provokerende spørgsmål
Det er muligt at give dig selv nogle små spørgsmål og øge din nysgerrighed. Men det er vigtigt, at du skal være nysgerrig. Og det er altafgørende, at du ikke starter med at tænke: ”Nu skal jeg nyfortolke min sclerose.” Det handler om at tage småbitte skridt – stille og roligt fremad. Og på den måde langsomt - men sikkert - lære at omfortolke situationer.
Anette Prehn understreger endnu engang, hvor vigtigt det er, at man ikke kaster sig ud i at konfrontere tunge, følsomme emner ved hjælp af en Framestorm, før man er klar. Herefter indvilliger hun i at give fire eksempler på spørgsmål, man kan stille sig selv i en Framestorm – Hun fortæller, at hun ved, at de kan virke vildt provokerende. Men at de virker. Hvis man vil det.
Spørgsmålene lyder:
- Hvilke værdier har jeg fået øjnene op for gennem X?
- Hvad ville en vis mand eller kvinde sige om X?
- Hvad lærer X mig, som vil have værdi for mig også om ti år?
- Hvad ville jeg blive snydt for, hvis ikke jeg havde X i mit liv?
Her kan X fx være dårligt vejr eller naboen, man ikke så godt kan lide.
”Med en Framestorm leger du nye og meningsfulde perspektiver frem. Du lærer tilmed dig selv mellem linjerne, at du KAN tænke anderledes. Og at vide, at ens fortolkninger i hverdagen kan være anderledes, er et stort skridt i en god retning,” afslutter Anette Prehn.
Læs mere om Anette Prehn og hendes metode på www.anetteprehn.dk
