Ann er syg og har ikke råd til at følge loven

41-årige Ann åbner sin hoveddør, og en krykke kommer til syne. Hun smiler stort, selvom hun bevidst har ventet med at tage sin medicin, så hun kan vise, hvordan hun tager den. Det er nemlig ikke, hvilken som helst medicin der sørger for, at Ann kan komme igennem dagen.

”Det første, jeg mærker, er, at jeg bliver mere træt, hvis jeg ikke tager det. Jeg tog en lille smule i morges for at kunne klare mig indtil nu. Men havde jeg ikke skullet vise dig, hvordan jeg gør, så havde jeg taget portionen allerede,” fortæller hun om medicinen.

Til daglig er Ann førtidspensionist og bor på Fyn med sin kæreste, Per. For 16 år siden fik hun konstateret sclerose, og det resulterer i dag i smerter, spasmer, sclerosetræthed, hukommelsesproblemer, dårlig nattesøvn, overaktiv blære og problemer med balancen. Derudover har hun også problemer med finmotorikken, hendes gangdistance er kun 20 meter med krykker, og hun er plaget af tankemylder og angst. 

Hvis altså ikke hun tager cannabisolie. 

Symptomerne er næsten væk

Efter at have været igennem både Beta-interferon, Copraxone, Mixantrone, Tysabri og til sidst Fampyra fik Ann nok. Den almindelige medicin gav hende flere problemer end løsninger. For to år siden stoppede hun med at tage almindelig medicin og begyndte at tage cannabisolie, efter en ven med sclerose havde anbefalet det. 

Cannabisolien har givet Ann ro i hoved og krop, hun har ingen spasmer, hendes blære er ikke længere på overarbejde, hendes angst og sclerosetræthed er blevet mindre, og smerterne er så godt som væk. Og det har givet hende mere overskud i hverdagen.

”Cannabisolie sørger for, at jeg kan få en god dagligdag og et bedre liv. Jeg føler faktisk ikke, at jeg har sclerose på grund af den olie – jeg mærker ikke symptomerne. Det er guld værd for mig,” fortæller hun glad. 

Hvis det hjælper, så tag det!

Da Ann frasagde sig almindelig medicin, valgte hun også kontakten til hospitalet fra. Hun har fortalt en af deres sekretærer, at hun tager cannabisolie. 

”De ved det godt. Men jeg er ligeglad med, hvad de mener om det. Jeg har mærket en bedring med cannabisolien, og det burde være godt nok. Min familie og mine venner ved det også, og de har det sådan, at hvis det hjælper mig, så skal jeg tage det,” fortæller Ann. 

Cannabismedicin er ikke godkendt af lægemiddelstyrelsen, men på Glostrup apotek fremstiller de alligevel lovlig cannabismedicin. Det er ikke ulovligt for læger at udskrive recepter på medicinen, og det er derfor heller ikke ulovligt for patienter at indtage det, så længe de har en recept. Men sygesikringen giver kun i meget få tilfælde tilskud til medicinen, der koster cirka 2000 kroner for en flaske CBD på 30 ml eller en flaske THC på 10 ml. (Kilde: dr.dk) Ann kan købe samme mængde for den halve pris på det sorte marked – problemet er bare, at den medicin, Ann køber, ikke er lavet under kontrollerede forhold. 

Receptpligtig cannabismedicin er for dyrt

”Når patienterne køber cannabismedicin på det sorte marked, er der ingen garanti for kvaliteten af det produkt, de køber. Derfor er det så vigtigt, at de får adgang til cannabisprodukter, der er fremstillet under kontrollerede forhold. Og at der gives tilskud, så patienter ikke presses ud på det sorte marked af økonomiske årsager,” siger Lasse Skovgaard, sundhedspolitisk chef i Scleroseforeningen.

Selvom Ann godt ved, at hun ikke kan vide sig sikker på det produkt, hun køber, konstaterer hun, at det ulovlige produkt giver hende den ønskede virkning, og at hun ikke har råd til det lovlige. 

”Jeg har været forbi Tina Horsted, (speciallæge i smertebehandling, der kan udskrive cannabismedicin, red.)  men den receptpligtige cannabismedicin koster en bondegård. Jeg vil også gerne være med i det kommende forsøg, men jeg vil det ikke for enhver pris. Jeg vælter jo ikke i penge, når jeg er førtidspensionist,” siger Ann, om hvorfor hun ikke får cannabisolien på recept.

Hjælp os ud af kriminalitet

Da Ann ikke har en recept på den cannabisolie, hun tager, begår hun en kriminel handling, hver gang hun køber og tager olien. Men det tænker hun ikke over.

”Ærligt? Nej. Det tænker jeg ikke særligt over. Det hjælper mig, og jeg skader jo ingen andre. Det er mit liv, mit valg og mit ansvar,” siger hun bestemt. 

Men når Ann køber olien, foregår det ifølge hende selv ”sådan lidt lyssky”, og hun er ærgerlig over, at det bliver nødt til at foregå sådan. 

”Jeg vil bare sige til politikerne: Få det nu ordnet, så syge folk som mig ikke skal blive kriminelle af at få det bedre,” appellerer hun.