Gå til hovedindhold

Blodprøver kan sladre om sygdomsaktivitet

9. april 2018
Kort fortalt

Dansk forsker viser en klar kobling mellem nervefragmenter i blodet og sygdomsaktivitet i sclerosepatienter. Dermed er en biomarkør til både at diagnosticere og monitorere sclerose kommet et skridt nærmere ude i klinikkerne.

Under et scleroseattak vil fragmenter fra ødelagte nerver (kaldet neurofilamenter, NfL) svømme rundt i cerebrospinalvæsken (se faktaboks). Her kan de sladre om en persons sygdomsaktivitet. 

Spørgsmålet har længe været, om mængden af disse fragmenter også kan måles i blodet, og om de kan bruges som en biomarkør ved sclerose? 

Og det virker sådan. Nu er den danske forsker, Tobias Sejbæk, fra Odense Universitetshospital i hvert fald kommet et skridt nærmere en forståelse.

Biomarkør for sygdomsaktivitet

I sin seneste forskning finder han en nøje sammenhæng mellem mængden af NfL og graden af sygdomsaktivitet, og at mængden af NfL falder over tid hos patienter i Tecfidera-behandling. 

Samtidig har han også vist, at NfL i spinalvæske stemmer overens med mængden i blod. Og det kan føre til, at en simpel blodprøve i fremtiden kan bruges til at monitorere sclerose og forudsige sygdomsforløbet.

En langt billigere og mere hensigtsmæssig metode end dyre MR-scanninger og prøvetagning i cerebrospinalvæske. 

Resultaterne præsenterede han ved den årlige konference, DAREMUS (Dansk selskab for forsknings i sclerose), 6. marts, hvor han modtog 2. præmien for bedste videnskabelige projekt for forskere under 40 år.

Kobling mellem blodprøve og spinalprøve

I studiet sammenlignede Tobias Sejbæk mængden af NfL i blodet og i spinalvæsken hos en gruppe raske personer og 52 patienter med attakvis sclerose før og efter et års behandling med Tecfidera.

Samtidig gav undersøgelsen et fingerpeg om, hvor lidt NfL man typisk har i blodet, når man er sygdomsfri – det man kan kalde et ’normalområde’ for NfL:

”Definitionen af et normalområde eller hvad der er en væsentlig ændring er forudsætningen for, at man kan monitorere sclerosepatienter med NfL”, siger Tobias Sejbæk.

Medicin nedsætter markør i blodet

Undersøgelsen viste en klar kobling mellem niveauet af NfL og sygdomsaktivitet: Mængden af NfL i blodet faldt til værdier svarende til normalområde hos 95% af patienterne efter et års Tecfidera-behandling.

De sclerosepatienter, der opretholdt et højt niveau af NfL efter et års behandling med Tecfidera, var også dem, der stadig viste sygdomsaktivitet. 

Håbet er, at NfL engang i fremtiden kan bruges som biomarkør ude i klinikkerne:

”Det er det tætteste, vi har været på at have en biomarkør fra blod eller rygvæske til at monitorere sclerose,” fortæller Tobias Sejbæk:

”NfL ser ud til at kunne bruges til dels, at måle på om sygdommen er aktiv, om en behandling virker på patienten, og ikke mindst at forudsige, hvordan det vil gå patienten på lang sigt. 

Kan forudsige sygdomsforløb

NfL har nemlig også potentialet til at kunne benyttes som prognostisk værktøj, forklarer Tobias Sejbæk:

”Interferon-studier har vist, at man ud fra en NfL måling efter to års behandling kan forudse, hvordan patienten har det klinisk 10-12 år senere”.

I de studier sammenholdt man nemlig NfL-niveauet efter interferon-behandling med patientens tilstand 10-12 år senere.

Fremtidig redskab i klinikkerne

Det er endnu for tidligt at afgøre, om biomarkøren kan blive et brugbart redskab ude i klinikken, men næste skridt for Tobias Sejbæk og kollegaer bliver at forfine værktøjet:

”Vi vil gerne mere præcist kunne afgøre, hvad en betydelig ændring af NfL er? Hvilket cut-off niveau af NfL afgør om man er syg eller ej? Og i hvor lang tid skal NfL være forhøjet, før man kan tale om sygdomsaktivitet?” forklarer Tobias Sejbæk og slutter:

”Dyremodeller som simulerer sclerose viser også forhøjet niveau af NfL, så potentielt kan NfL også bruges som redskab til at udvikle ny medicin”.

Tobias Sejbæks forskning blev i 2015 støttet af Scleroseforeningen med 340.000 kr.
 

Neurofila-hvad for noget?

Når nerver beskadiges, løsrives fragmenter af nervernes aksoner (nervernes udløbere, kaldet neurofilamenter) til cerebrospinalvæsken og senere til blodet. Det sker både ved traumatiske hjerneskader, ved sclerose og ved en lang række andre centralnervesygdomme. Der findes tre typer af neurofilamenter (lette, intermediære og tunge kæder), hvor ’neurofilament light chain’ (NfL) afspejler sclerose bedst. Koncentrationen af NfL stiger typisk i spinalvæsken ved høj sygdomsaktivitet, f.eks. ved et scleroseattak og ved aktiv progressiv sygdom.

Blodprøver mere simpelt

Det er i praksis ikke let at tage spinalvæskeprøver (lumbalpunktur) mange gange om året, mens det er lettere at måle NfL i blod, f.eks. fire gange om året hos sclerosepatienter. Prisen for at måle NfL fire gange om året vil samtidig være væsentligt billigere end at foretage blot én MR-scanning af hjernen eller ryggen.

Bag om studiet

I undersøgelsen blev 52 ny-diagnosticerede patienter med attakvis sclerose, der ikke tidligere havde været behandlet, opstartet i Tecfidera-behandling i et år. Både før og under behandlingen, blev der foretaget blod- og spinalvæskeprøver.  En rask kontrolgruppe på 30 personer, som var undersøgt i scleroseklinikken på Odense Universitetshospitals biobank, fungerede som sammenligningsgrundlag.

Hvad dækker 'sygdomsaktivitet' over?

Sygdomsaktivitet er her i undersøgelsen en samlet betegnelse for attakrater og nytilkomne hjernelæsionsforandringer ved opfølgende MR-scanninger.

Der er ingen kommentar endnu