BLODSTAMCELLE- TRANSPLANTATION NULSTILLER IMMUNFORSVARET

Behandlingen har været mest almindeligt brugt mod leukæmi, men midt i firserne fik den amerikanske læge Richard Burt den idé, at en blodstamcelletransplantation også måtte kunne bruges til at behandle autoimmune sygdomme – herunder sclerose. Princippet bag behandlingen er nemlig, at nulstille det immunforsvar, der går amok på kroppen hos folk med autoimmune sygdomme.

Når man taler om blodstamcelletransplantation til mennesker med sclerose, er der tale om en autolog blodstamcelletransplantation. Det vil sige, at det er patientens egne blodstamceller, man bruger. I modsætning til en allogen transplantation, hvor man bruger materiale fra en donor.

Livlige blodstamceller

Hvert organ i den voksne krop har sine egne stamceller, der er ansvarlige for dannelsen af nye celler. Blodstamcellerne, der findes i vores knoglemarv er nogle af de livligste, når det gælder at dele sig og producere nye celler. På få minutter producerer vi millioner af nye celler. Det udnytter man ved en blodstamcellebehandling ved først at give patienten nogle substanser, så knoglemarven sender flere stamceller ud i cirkulation i kroppen end normalt. Efter ti dage ”høstes” stamcellerne ved at man tapper blod fra patienten. Blodet føres gennem en maskine, som skiller stamcellerne fra resten af blodet, der føres tilbage til patienten. Stamcellerne fryses ned.

Derefter indlægges patienten og får cellegift i fem dage. Cellegiften slår knoglemarven ihjel sammen med T-lymfocytterne - de immunforsvarsceller, der angriber myelinskeden omkring nerverne hos sclerosepatienter. En uge efter starten med cellegiften, får patienten sine egne raske blodstamceller tilbage. De svømmer hen til knoglemarven, hvor de opbygger et nyt immunforsvar i løbet af nogle uger. Herefter bedres patienten.