Botox og sclerose
Sclerosepatienter har længe kunne bruge Botox mod muskelspasmer og ufrivillig vandladning. Men nu kan patienter se frem til et lignende præparat, der netop testet i USA.
Stive muskler eller ukontrollerbare bevægelser i blære, ansigt, fingre, arme og ben. Det er symptomer, som mange personer med sclerose er generet af.
Siden henholdsvis 1995 og 2001 har det været muligt for personer med netop muskelstivhed og muskelkontraktionsproblemer at blive behandlet med Botox. Botox er udviklet og godkendt til behandling mod dystoni, spasticitet, kronisk migræne, ufrivillig vandladning og andre indikationer.
Botox's søster
Men Botox er ikke alene. Et lignende præparat med samme virkningsmekanisme, kaldet Dysport, er også godkendt til dystoni og spasticitet.
Og nu forsøger firmaet bag, Ipsen, at få Dysport godkendt til behandling af ufrivillig vandladning (inkontinens).
De har netop igangsat et fase 3 studie i USA hos godt 400 personer med sclerose, der har haft vandladningsproblemer i mindst 3 måneder.
Tidligere studier har vist, at Dysport kan forbedre blæremuskulaturen i voksne og er gavnlig mod ufrivillig vandladning som følge af en overaktiv blære.
Man kan læse mere om studiet her.
Både Botox og Dysport lindrer muskelspasmer og skal begge injiceres på samme måde. Hos personer med inkontinens er det f.eks. i blæremuskulaturen.
Sclerose og blæreproblemer
Ufrivillig vandladning skyldes ofte en overaktiv blære som giver presserende vandladningstrang, der ikke kan undertrykkes.
Den hyppigste form for vandladningsproblemer blandt personer med sclerose er ’trang-inkontinens’ eller ’urge-inkontinens’, som er en pludselig stærk vandladningstrang, man ikke selv kan kontrollere. Det betyder, at viljen ikke har kontrol over vandladningsrefleksen, og ofte når man ikke på toilettet, før vandet løber.
Det skyldes tit, at nervebanerne er ødelagte. Enten er det signalerne fra viljecentret til vandladningscentret eller fra vandladningscentret til blæren, der ikke kommer ordentligt frem.
Læs mere om sclerose og overaktiv blære her, og se rådgivningssvar på vandladningsproblemer her.
Bakteriegiftstof lindrer muskelstivhed
Nervernes beskeder til musklerne bevæger sig gennem signalmolekylet acetylkolin. Ved sclerose kan disse nervesignaler beskadiges, hvilket får muskler til at stivne eller bevæge sig uden kontrol. Et kraftigt botulinum-nervetoksin, naturligt forekommende i bakterier (se nedenfor), blokerer acetylkolin, hvilket får musklerne til at slappe af. Det gør det lettere at bevæge og bruge dem og lindre den stivhed eller smerte, man ofte føler.
Familie af nervetoksiner
Botulinum-toksinet er er et af verdens kraftigste stoffer. Det er et nervetoksin, der dannes af bakterien Clostridium botulinum og kan føre til den dødelige sygdom pølseforgiftning. Botulinumtoksinet findes i 4 varianter og bliver brugt i meget små doser til at behandle muskelspasmer og til kosmetiske formål.
Én variant af giftstoffet bruges i Botox, mens en anden variant af giftstoffet bruges i Dysport. Man kan få et overblik her.
