Brugerne er de mindst skeptiske

Af Thomas Davidsen, freelancer

I LT Automation har man mere end 20 års erfaring indenfor robotteknologi. Ikke desto mindre var det direktøren Lasse Thomsens egen kone, som er sygeplejerske, der fik idéen til genoptræningsrobotten Robert. 

”Vi snakker jo om vores arbejde ved middagsbordet, og min kone får derfor lidt viden om robotter. Inden længe begyndte hun at efterspørge en robot, der kan afhjælpe nogle af de udfordringer, som hun og hendes kolleger møder dagligt i forhold til genoptræning,” fortæller Lasse Thomsen. 

Samarbejdet med de fagprofessionelle og brugerne har været centralt i LT Automation og Robert Aps udvikling af robotterne.  

”Én ting er alle de gode idéer, som kan komme fra dem, der er tæt på brugerne og fra brugerne selv, som er dem, der mærker behovet på deres egen krop. Noget andet er den uundværlige feedback, vi som robotudviklere hele tiden har brug for. Hvis man i de første stadier i en udviklingsproces kan få kvalificerede inputs fra brugerne selv og fra den sundhedsfaglige ekspertise, så står vi langt stærkere,” siger Lasse Thomsen, der møder en del forhåndsskepsis fra personalet, når han tester robotterne. 

Som f.eks da han første gang skulle teste genoptræningsrobotten Robert sammen med 25 sosu-assistenter. 

”Luften var fyldt med skepsis. ’Den kommer aldrig til at erstatte os. Den har kolde hænder, vi har varme. Den har ingen indføling med patienten’, sagde de. Langsomt gik det op for dem, at robotten ikke var kommet for at erstatte dem, men kun alle de tunge løft, så personalet kan koncentrere sig om brugernes velbefindende. De var alle 25 overbeviste om, at Robert er en rigtig god idé, da testen var overstået,” fortæller Lasse Thomsen.

Brugerne ønsker sig mere teknologi

”Det handler bare om økonomi” er en anden af de parader, som er oppe i forhold til den ny velfærdsteknologi. 

Og Lasse Thomsen er da heller ikke i tvivl om, hvad Aalborg Kommunes interesse for robotterne skyldes. For hvis eksempelvis en robot som Melvin, der kan tage bukser af og på, kan klare de i gennemsnit seks daglige toiletbesøg pr. borger, så er der penge at spare. 

Dermed kommer robotterne, hvordan man end vender og drejer det, til at overtage noget arbejde fra levende mennesker og dermed true nogle arbejdspladser.  

Men for Lasse Thomsen er og bliver slutresultatet for brugerne det afgørende. 

”Der er ikke mange funktionshæmmede, som synes det er spor sjovt at have følgeskab på toilettet. Hver eneste gang jeg er i kontakt med dem, giver de klart udtryk for, at de ønsker sig teknologi, der gør dem mere selvhjulpne. Robotter, der for alvor kan gå ind og hjælpe med en kropsfunktion, er noget helt andet end f.eks. robotstøvsugeren, som der ikke er mange, der bruger i dag . Den var en ren spareøvelse, som førte til mindre kontakt mellem personale og borger. Meningen med robotterne er, at de skal hæve livskvaliteten for målgruppen – ikke sænke den,” siger Lasse Thomsen.  

Gruppen af brugere er i øvrigt den, som han møder mindst skepsis fra, når han søger testpersoner. 

”For nylig spurgte jeg seks ældre borgere, de fleste af dem over 90 år, om de kunne tænke sig at være med til at teste Robert. De sagde alle sammen ja uden videre. Det er det, vi ser. Brugerne er ikke spor bange for robotterne, for de kan meget nemt forestille sig, at teknologi kan gøre dem mere selvhjulpne”, siger Lasse Thomsen. 

Gode robotidéer efterlyses 

Man slipper ikke uden om, at højteknologisk udviklingsarbejde bedrives af nørdede teknikere. Men ifølge professor Ole Madsen ligger der et kæmpe udviklingspotentiale i, at de potentielle brugere af robotterne – mennesker med funktionsnedsættelser og deres personale og pårørende - begynder at byde ind med forslag til, hvad robotterne kan hjælpe til med. 

”Lasse Thomsens kone, der fandt på Robert, er et godt eksempel på, at idéerne skal komme fra dem, der kender problematikkerne. Det kræver minimal teknisk forståelse at kunne bidrage med gode idéer. Men desværre har jeg ikke hørt om et sted, der systematisk opsamler idéer. Dermed risikerer man jo, at fru Jensen har udtænkt en smart bevægelse, robotten kan gøre, men hun ved ikke, hvem hun skal fortælle det til. Der bør være et offentligt kendt forum, der kan opsamle de idéer,” siger Ole Madsen.  

På Rigshospitalet tager udviklingschef Peter Aagaard Nielsen robotforskerens opråb til efterretning. 

”Vi er meget interesserede i at inddrage brugerne i idéudviklingen. Foreløbig har vi haft stor succes med innovationsprogrammet ’IdéRiget’, som er et forum, hvor hospitalets medarbejdere kan komme med deres gode idéer til at forbedre arbejdsgangene. Umiddelbart synes jeg Ole Madsens opfordring er interessant. For selvfølgelig kommer den gode idé fra den kreativt tænkende bruger,” siger Peter Aagaard Nielsen, der gerne vil overveje tanken om et forum på nettet, hvor man kan forslå sin idé. 

Brugerinddragelse kan gøre hele forskellen, mener Ole Madsen. 

”Man bygger lynhurtigt prototyper i dag. Derfor kan man ofte på få dage teste, hvordan en idé kan fungere i praksis. Vi er oppe på et teknisk niveau, hvor der er stor sandsynlighed for at  robotterne kan levere, selv når fru Jensen får en skør idé”, siger Ole Madsen.