Gå til hovedindhold

Cannabis-forskning på vej i Region Syddanmark

5. oktober 2017
Kort fortalt

Hvordan administrerer praktiserende læger, speciallæger og sygehuslæger forsøgsordningen med medicinsk cannabis? Er de villige eller ej til at udskrive medicinsk cannabis? Og hvad siger og ønsker patienterne?

Disse og mange andre spørgsmål skal et forskningsprojekt på Syddansk Universitet finde svar på. Ugeskrift for Læger har talt med forskningslederen for projektet, som Region Syddanmark vil igangsætte.

Region Syddanmark har tidligere meddelt, at den vil iværksætte et forskningsprojekt, der skal afdække, hvad praktiserende læger, speciallæger, sygehuslæger og patienter mener om medicinsk cannabis, og hvordan det anvendes. Ifølge regionen er formålet blandt andet at ”bane vejen for medicinsk cannabis”.

Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet er udset til at stå for forskningen. Ugeskrift for Læger har talt med forskningsleder ved SDU Jens Søndergaard, der til bladet siger, at det bestemt ikke er for at ”bane vejen” for en behandling, som stadig savner dokumentation for effekt, dosering og bivirkninger.

Læs hele artiklen fra 4. oktober 2017 her.

Der er ingen kommentar endnu