Cladribin genopstår fra de døde
Nu genoplives sclerose-præparatet cladribin, der i 2011 blev afvist pga. formodet kræftrisiko. Merck har netop indset ansøgning med nye solide langtidsdata i ryggen. Håbet er at tilbyde patienter med attakvis sclerose en kort 20-dages, billig og let håndterbar tabletmedicin.
Efter at være blevet skudt i sænk af sundhedsmyndighederne i 2011 på baggrund af en frygt for mulig kræftrisiko, lå det ikke i kortene, at det sygdomsmodificerende præparat cladribin (Leustatin eller Movectro) mod attakvis sclerose skulle vågne op fra de døde fem år senere.
Men her i foråret 2016 indsendte Merck en fuld ansøgning til det europæiske sundhedsagentur, EMA, om at få godkendt cladribin som en kortvarig tabletbehandling mod attakvis sclerose.
Samtidig offentliggjorde Merck i september langtidsdata fra to fase 3 studier (CLARITY) og (ORACLE) ved dette års sclerosekonference, ECTRIMS, i London.
Overraskende udvikling
Det er kommet bag på flere danske scleroselæger:
”Jeg har også med forundring noteret mig Mercks planer om at ’genoplive’ Movectro, og hørte under ECTRIMS præsentationen af de nye langtidsdata”, fortæller Matthias Kant, leder af Scleroseklinikken ved Sygehus Sønderjylland.
Da sundhedsmyndighederne i USA og Europa for fem år siden vendte tommelfingeren nedad for cladribin pga. en bekymring om forhøjet kræftrisiko, var det en regulær lussing til Merck, der måtte omprioritere deres arbejde og lukke produktionen.
Nye solide langtidsdata klar
Men flere sclerosestudier var allerede igangsat og kunne ikke stoppes. Efter deres afslutning ligger der nu en lang række nye opfølgningsdata klar, som er blevet analyseret til bunds.
Resultaterne peger overordnet på, at cladribin-tabletter formår at nedsætte den årlige attakrate og bremse sygdomsprogression i mere end 2 år, markant bedre end placebo. Og at effekten kan bibeholdes i de fleste patienter i op til 4 år.
Foruden mange års brug af clabridin i kræftbehandlingen, giver de 5-6 års opfølgningsdata fra sclerosestudierne også en robust viden om langtidsbivirkninger. De viser bl.a. med en del mere tyngde, at der ingen kræftrisiko er ved de benyttede doser.
Simpelt og kort behandlingsforløb
Behandlingsforløbet med cladribin er relativt kort med en 20-dages tabletbehandling, der gentages året efter, hvorpå patienten så reelt er færdigbehandlet.
Dette princip, med en høj effektiv dosis tidligt i forløbet, kaldes en induktionsbehandling, hvilket i dag kun kendes fra Lemtrada (og stamcellebehandling).
Slipper for injektioner og monitoreringer
Men cladribin på tabletform formodes at være både lettere, behageligere og mindre ressourcetungt at håndtere for patient og sundhedsvæsen end injektionsbehandling med Lemtrada:
Patienterne undgår ubehag og bivirkninger ved injektion, og behovet for månedlige (og dyre) blod- og urinmonitoreringer for sekundær autoimmunitet i 5 år. Derudover har cladribin den fordel, at det kan passere blod-hjerne-barrieren og undertrykke immunreaktioner i centralnervesystemet.
Det er dog uvist, om effekten mod sclerose er ligeså god som med Lemtrada. Det kan kun undersøges i et randomiseret forsøg med de to præparater overfor hinanden.
Cladribin eller Lemtrada?
I sidste ende er det RADS, der i Danmark skal vurdere og sammenligne evidens:
”Danskerne har været ret tilbageholdende med Lemtrada, som er en slags ’2c linjebehandling’ (red: ligger efter Tysabri og Gilenya ved RADS’s vejledning), og ifølge den nye specialeplan skal Lemtrada nu ligge på højt specialiseret niveau fra januar 2017 - dvs. at behandling kun må gives på de 4 universitetssygehuse”, forklarer Matthias Kant, og fortsætter:
”Vi må i øvrigt se, hvad RADS siger til sikkerhedsdata på clabridin. Og prisen på præparaterne spiller jo også ind, når RADS laver en national behandlingsvejledning”.
Cladribin bruges off-label flere steder
Cladribin blev godkendt i Rusland og Australien i 2010 mod attakvis sclerose, før sundhedsmyndighederne i Europa og USA bremsede dets videre udbredelse, og erfaringen fra de to lande er god.
Cladribin bruges desuden off-label i mange lande, heriblandt i England og i Polen, hvor forskere fra sidstnævnte land netop på ECTRIMS offentliggjorde deres midlertidige erfaring med brug af cladribin mod sekundær progressiv sclerose (se mere her).
Flere scleroselæger ser gerne at cladribin blive undersøgt i patienter med progressiv sclerose, men det er uvist om Merck er indstillet på at gøre forsøget.
Hvad er Cladribin?
Cladribin er et kemoterapeutisk stof, der rammer både B- og T-cellers celledeling. Det blev oprindeligt udviklet som et middel mod et par sjældne leukæmi-sygdomme, men dets immunundertrykkende effekt blev siden undersøgt mod sclerose i perioden 2000-2011.
Kort resume af resultater fra de to seneste sclerose-studier:
I CLARITY-studiet havde patienter på cladribin markant færre attakker og større chance for at være attakfri i forhold til placebo efter en 2-årig periode. Samtidig forblev den årlige attakrate formindsket i patienter, der først var behandlet med cladribin og siden overflyttet til 1-års placebo.
I ORACLE-studiet var cladribin, givet ved det første demyeliniserende tilfælde, forbundet med både en markant nedsat risiko for sygdomsprogression til egentlig sclerose, og med færre attakker, i forhold til placebo.
Yderligere opfølgningsdata har vist, at effekten af cladribin (færre attakker og opbremsning i progression) kan opretholdes i de fleste patienter i op til 4 år uden ekstra behandling.
