Coronakrise: Risikerer vores børn at udvikle angst?

Angst er allerede blevet udråbt som den næste store epidemi, der vil opstå som en følge af den coronaepidemi, der stadig raser. Men mens den frygtede coronavirus bider på langt færre børn end på voksne, yder barndommen ikke samme beskyttelse mod et fænomen som angst.

Tværtimod er børn i højere grad udsatte for at udvikle angst end voksne, fortæller Sanne Bergen. Hun er medstifter af Angst- og OCD-klinikken og Center for Kognitiv Adfærdsterapi i Værløse, og hun er ekspert i angst og angstrelaterede lidelser som OCD (tvangstanker og tvangshandlinger) hos børn:

”Børn er fra 4-5-årsalderen og op til 12-årsalderen er generelt i større risiko for at få angst og udvikle OCD, altså tvangstanker og tvangshandlinger. Det skyldes, at børns hjerner i den alder er rigtig gode til at lave forestillinger, men at de endnu ikke har den nødvendige erfaring og forståelse af verdenen til at afgøre, hvilke forestillinger der er realistiske, og hvilke der ikke er,” forklarer Sanne Bergen.

Første råd: Overlad ikke barnet til dets fantasi

Med en sygdom som COVID-19 er det derfor rigtig vigtigt, at børn ikke overlades til deres fantasi, uddyber Sanne Bergen. Men samtidig – understreger hun – er det vigtigt, at man som forælder ikke giver barnet en masse oplysninger og forklaringer, som barnet ikke har de nødvendige forudsætninger for at forstå. Det vil kun rejse flere problemstillinger i barnets hoved, som det forsøger at forstå, men ikke har forudsætningerne for at forstå, og det overlader igen barnet til dets fantasi, som er det, der kan trigge angsten.

Andet råd: Vær kort og klar i mælet

Undgå lange forklaringer baseret på, hvad du som voksen ved om situationen, når du skal forklare dit barn om den nye anderledes situation, og om de nye regler, som kommer til at gælde for barnet. Vær i stedet kort og klar i mælet, lyder Sanne Bergens andet råd. ”Og her gælder det, at jo yngre barnet er, des færre forklaringer,” tilføjer eksperten og uddyber:

”Helt overordnet er det, der er vigtigt for barnet at vide, at de voksne har styr på det: Det er en ny situation, som skal styres af voksne, og det bliver den. De voksne ved, hvad der skal gøres, og de vil give børnene besked. Der er de og de nye regler, og det skal de voksne nok hjælpe børnene med, da de voksne ved, hvordan de skal passe på børnene.”

Det er grundlæggende denne ramme, som er vigtigt at få sat over for alle børn, for det er en ramme, som tager ansvaret fra børnene, og en ramme som de kan føle sig trygge i eller ”hvile i” med et udtryk fra Sanne Bergen.

Tredje råd: Lyt til barnets spørgsmål og hold igen med dine

”Som forælder vil man gerne hjælpe med til, at ens barn ikke udvikler angst, men hvis man bliver alt for bekymret og spørger for meget ind til, om barnet er angst, så kan man ufrivilligt komme til, at ”tænde” for angsten hos barnet,” advarer eksperten i børn og angst.

Derfor råder hun i stedet til, at man som forælder giver barnet mulighed for at komme til én og stille sine egne spørgsmål.

”Ved at lytte til barnets spørgsmål, får man en klar idé om, hvad det er for spørgsmål, barnet søger svar på, og så får man den bedste mulighed for at give barnet de korte og konkrete svar, som det har brug for,” forklarer hun.

Rådet om at lade barnet komme til én med sine spørgsmål gælder, medmindre man har et lidt stille og indadvendt barn, som man synes virker trykket. Men i stedet for at spørge barnet og dermed foreslå det, at det er bange, er det med Sanne Bergens ord bedre lidt friskt og henkastet at spørge: ”Nå, hvad Søren sidder du dér og tænker på?” For det kunne jo være, at det var noget helt andet, der trykkede end frygt. Sanne Bergen uddyber:

”Hvis barnet giver udtryk for frygt, så kan man spørge ind til dets frygt og forestillinger, så man så konkret som muligt kan give barnet den viden og de forklaringer, det har brug for, for at få dets frygtforestillinger afvæbnet og ned på jorden igen.”

Fjerde råd: Vær opmærksom på, at angst smitter

Men hvad gør vi, hvis vi selv er angste? Og måske i syv sind med hensyn til, om vi overhovedet tør sende barnet i institution eller skole af frygt for at blive smittet. Er det overhovedet muligt for os at undgå at smitte vores børn med vores egen angst?

”Ja,” lyder det korte svar fra Sanne Bergen: ”Det kan man godt”. Men det kræver, at man er bevidst om, at angst smitter, og derfor er meget opmærksom på ikke at vise barnet sin egen angst og usikkerhed. Og så skal man være opmærksom på, hvordan man kommunikerer:

”Det er det samme råd om, at man i sin kommunikation med barnet skal være meget klar i mælet og have overvejet, hvad man helt præcist skal sige, og hvad man ikke skal sige. Man skal undgå at væve i det, og man skal holde det meget konkret. Det er sådan og sådan, men vi skal bare gøre sådan og sådan. Der er styr på det…. Og har du husket din hue?”, lyder Sanne Bergens råd og forslag til et lille beroligende afledningstrick.

For det lille trick med at skifte emne til noget så almindeligt og kedeligt som om barnet i øvrigt har husket sin hue, er en af de mange måder, man som voksen kan vise barnet, at der ikke er grund til spekulationer og bekymringer.

Femte råd: Prioriter højt, at barnet få sin hverdag tilbage

Som det sidste har vi spurgt Sanne Bergen fra Center for Kognitiv Adfærdsterapi og Angst- og OCD-klinikken til råds om, hvor vigtigt det generelt set er for børnene, at de kommer tilbage til en hverdag, der er så normal som muligt. Hvordan skal man som forældre afveje vigtigheden af, at børnene kommer afsted i forhold til den frygt, man selv som forælder kan have på egne vegne eller den anden forælders vegne, for at børnene vil bringe smitte med hjem?

”Det skal selvfølgelig holdes op imod, om forældrene er i en virkelig farezone eller ej. Men for børnene er det så absolut at foretrække, at de kommer tilbage i deres skoler og institutioner. For der sker så meget andet vigtigt i institutionerne og skolerne, som IKKE handler om COVID-19. Så er der lige et blik fra en veninde, eller der er én, der triller en bold til én, som man aldrig ville have forestillet sig ville gøre det… Selv om der er alt det her med at vaske hænder og alle de andre regler og begrænsninger, så vil der også være alt det andet, masser af nye lege, og de nye regler, som man skal lære, og som måske også vil give anledning til en masse sjov. Dér sker jo alt muligt i børnehøjde, mens det at gå derhjemme jo nærmest svarer til at være i voksenhøjde, hvor alt kan opleves som meget alvorligt. Så det er så vigtigt for børnene at komme afsted, hvis det er muligt.”