Coronastafetten – fællesskab og motion i en god sags tjeneste
Meget skidt er sket under coronakrisen. Men heldigvis er der også lyspunkter. Coronastafetten er et af dem. På rekordtid arrangerede gymnasielærer Lise Rejnhold en landsdækkende stafet med over 200 deltagere, hvor der undervejs blev samlet næsten 52.000 kroner ind til Scleroseforeningen.
Hvor der er vilje, er der vej, siges det. Og viljen havde 45-årige Lise Rejnhold fra Odense i den grad, da hun midt under coronakrisen fik idéen til at stable et landsdækkende løbsarrangement på benene. Et arrangement, hvor der dels skulle være fokus på motion og fællesskab – dels på at samle penge ind til et velgørende formål.
"I en tid, der krævede af os, at vi isolerede os og ikke tilbragte tid sammen rent fysisk som følge af Covid19, fornemmede jeg hos mange – inklusive mig selv – en næsten desperat sult efter at foretage sig noget i fællesskab. Jeg arrangerede derfor en løbekonkurrence blandt nogle af mine venner, hvor al kommunikation foregik over Facebook. Da konkurrencen sluttede, var der imidlertid flere, der efterlyste mere. Så jeg gik i tænkeboks, og da jeg kom ud, var idéen om ‘Coronastafetten Sammen gennem Danmark - Hver for sig’ poppet op. Tankerne bag var at skabe et fællesskab i en isoleret tid, hvor man fik en oplevelse af at motionere sammen, når man hver for sig var på tur med Coronastafettens depeche", siger Lise Rejnhold, der er gymnasielærer og underviser i historie og idræt på Odense Katedralskole.
Via Facebook fik hun spredt budskabet om Coronastafetten til venner og venners venner, og det lykkedes hende på et par uger at få engageret folk fra store dele af landet til enten at gå, løbe, cykle – ja sågar svømme med en depeche gennem Danmark.
Da Coronastafetten sluttede på toppen af Danmark, på Grenen i Skagen den 1. juni, efter to og en halv ugers intensiv stafet, havde lidt flere end 200 mennesker sammen tilbagelagt i alt 2100 kilometer. Alle med en depeche i hånden, der naturligvis efter reglerne blev sprittet af, hver gang den skiftede hånd.
Opbakningen til Coronastafetten var kolossal, og Lise Rejnhold er ikke i tvivl om hvorfor:
Ved at deltage i Coronastafetten kunne man gøre noget i fællesskab uden at bryde det daværende forsamlingsforbud. Derudover har det også været en motivation, at man samtidig med, at man fik motion og var en del af et fællesskab, kunne gøre noget i en god sags tjeneste og samle penge ind til Scleroseforeningen. Desværre kender mange jo i dag en eller flere med sclerose, så det er en sag, der har været let at støtte op om.
Motion for en god sag
Coronastafetten blev skudt i gang den 14. maj på Rådhuspladsen i København, hvor TV2-journalist Dennis Ritter havde sagt ja til at løbe den første tur på ruten. Han er ambassadør for- og cykler i forvejen på cykelholdet Cykelnerven, der støtter Scleroseforeningen, og han var derfor ikke i tvivl om, at han gerne ville støtte initiativet.
"Her var en begivenhed, som var positiv og fuld af livsglæde og håb, hvor mennesker kunne være sammen, selvom det var hver for sig. På det tidspunkt syntes jeg virkelig, at vi trængte til noget positiv energi. Alle sad vi hjemme i hver vores hule, og der var rigtig meget usikkerhed omkring hele corona-situationen. Derudover var der velgørenhedsdelen, som også tiltalte mig. Jeg støtter i forvejen Scleroseforeningen som ambassadør for Cykelnerven. På den måde faldt alt ligesom i hak. Og så er det også et godt budskab, synes jeg, at man med ildsjælearbejde kan nå langt – velgørenhedsarbejde behøver ikke at være kæmpe stort anlagt", siger Dennis Ritter.
Efter et par dage på Sjælland blev corona-depechen transporteret over Storebælt i åben sportsvogn, og den kunne starte sin rejse rundt på Fyn, hvor den blandt andet nåede at ligge i hånden på Odenses borgmester Peter Rahbek Juel, der havde sagt ja til at støtte det gode initiativ med en fem kilometers løbetur gennem den fynske hovedstad.
Efter et døgn på Fyn blev depechen sejlet med færgen til Als, hvor en lang tur rundt i det sønderjyske ventede. En af deltagerne var 49-årige Janne Bonde. Hun havde set Lise Rejnholds opslag på Facebook og var ikke sen til at få engageret en masse mennesker i sit netværk.
"Meget kom jo nærmest af sig selv, når man delte Lises opslag. Der var mange, der gerne ville være med. I vores eget område omkring Haderslev tog jeg fat i nogle af mine cykelvenner, da der var brug for nogen, som havde tid til at holde stafetten i gang i formiddagstimerne. Til en start tænkte jeg egentlig bare, at det var super, at vi kunne dyrke noget motion sammen i mindre grupper. Men så fik vi Kirsten (Jensen red.) med på formiddagsholdet, som vi alle kender. Hun har sclerose, og så blev det lige pludselig også vigtigt for os, at det var en god sag og lige præcis Scleroseforeningen, vi kørte for", siger hun.
Janne Bonde nåede selv at løbe en tur i Haderslev by med depechen og var tillige med på et cykelhold, der cyklede til Løgumkloster og tilbage igen – en god tur på 100 kilometer, som hun gennemførte i regnbuefarvet tøj.
"Målet var jo at få samlet nogle penge ind, og da en af mine bekendte sagde, at hun, for hver kilometer jeg cyklede i regnbuedragt, ville donere en krone, gjorde jeg selvfølgelig det. Det blev så forhøjet til to kroner per kilometer, fordi jeg også afsluttede turen med at synge en sang", griner Janne Bonde.
Stafet i kirken
Der var ingen store sponsorer til Coronastafetten. Derimod stod alle medvirkende selv for at dele budskabet om stafetten i deres netværk og på Facebook og opfordrede ad den vej til at donere penge til Scleroseforeningen via mobilepay.
Desuden kunne alle med interesse for stafetten undervejs følge med i Facebook-gruppen ‘Coronastafetten’, hvor de aktive stafetdeltagere lagde fotos og små videoer op fra deres ruter rundt i landet.
Og coronadepechen kom vitterligt langt omkring – også til steder, hvor der traditionelt ikke løbes stafet. Et af disse steder var Ribe Domkirke, hvor biskop Elof Westergaard på selveste Kristi Himmelfartsdag stod klar ved kirkedøren.
På dagen for den første gudstjeneste efter corona-nedlukningen gik han således med depechen i hånden og en motionist ved sin side en rundtur i en af landets flotteste domkirker. En oplevelse biskoppen var glad for.
"Jeg synes, at det var et rigtig fint initiativ, og jeg synes, at det er vigtigt, at man støtter op og gør opmærksom på en sygdom som sclerose, som jo kan risikere at ramme os alle. Desuden kunne jeg sagtens genkende længslen efter fællesskabet fra kirken, hvor vi også under corona har forsøgt at være kirke på trods af de regler, der har været gældende, med eksempelvis facebook-andagter", siger han.
En særlig sag for Ulla
Der var iblandt de godt 200 deltagere i Coronastafetten et par af deltagerne, der selv har sclerose inde på livet. En af dem er Ulla M. Madsen fra Horsens, der fik konstateret sygdommen for et halvt års tid siden.
Tidligere løb hun meget, men børn, arbejde og uddannelse har betydet, at det med tiden er blevet mindre og mindre. For hende blev Coronastafetten det spark, der skulle til, for at hun atter fik snøret løbeskoene.
"Det var egentlig min mand og datter, der var begyndt at løbe under coronaen, og på et tidspunkt siger min datter: ’Hvad mor, ville det egentlig ikke også være godt for dig at komme i gang med at løbe igen?’ Og det havde hun jo ret i. Og da muligheden bød sig med først Lise Rejnholds løbekonkurrence og senere Coronastafetten, sprang jeg på og kan nu igen løbe 10 kilometer som førhen. Ja, og så blev jeg virkelig grebet af stemningen inde i Facebook-gruppen, hvor alle bakkede hinanden op, heppede og lagde videoer ud. Jeg blev nok også sådan lidt trodsig; det kan godt være, at jeg har sclerose, men jeg kan altså sagtens løbe en ti-kilometer", siger Ulla M. Madsen, der i Coronastafetten løb seks kilometer og også snuppede 32 kilometer på cykel.
Til en begyndelse var det ikke afgørende for Ulla M. Madsen, at det netop var Scleroseforeningen, der blev samlet ind til – hun havde medvirket under alle omstændigheder, siger hun. Men som stafetten skred frem, ændrede noget sig alligevel for hende:
Undervejs kom jeg til at tænke på, at jeg måske ikke selv ville kunne have fået den medicin, der gør, at jeg i dag er velbehandlet for min sclerose, hvis ikke der havde været andre, der tidligere samlet penge ind til blandt andet forskning. Og så er det mindste, jeg kan gøre, da at løbe for, at andre i fremtiden er ligeså heldige som mig.
På den måde blev det alligevel noget specielt for mig. Jeg tænkte: ’Enhver kan løbe for at samle ind for noget, men jeg har faktisk også sclerose, OG kan også løbe for den gode sag’. Der blev en dobbelt motivation.
Coronastafetten på toppen
Det var initiativtager til Coronastafetten Lise Rejnhold selv, der løb med corona-depechen de sidste kilometer ud på Grenen i Skagen, hvor hun med TV2 NORD i hælene, kom i mål til klapsalver og solskin fra en skyfri himmel.
I velkomstkomiteen stod blandt andre medlemmer af den lokale afdeling af Scleroseforeningen, men også borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Stenbak Hansen, var mødt frem for at holde en tale.
"Det var meget gribende at stå der på toppen af Danmark og modtage stafetten. Alt gik ligesom op i en højere enhed. Mennesker, fællesskab, fælles kamp, den storslåede natur. Jeg tager virkelig hatten af for dem, der bruger tid og energi på en kamp, de ikke selv profiterer af. Tænk sig alle dem, der har taget en tørn for sagen. Det er jo dels arrangørerne, de der deltager aktivt med motion, men også baglandet og alle de, der står bag. Det er meget dansk på den gode måde – vi gør noget: velgørenhed og fællesskab", siger hun.
Det var også en meget glad og lettet Lise Rejnhold, som efter fire ugers frivilligt arbejde med at gøre Coronastafetten til en succes kunne se, at missionen lykkedes. Med sikker hånd og stort overblik fik hun gjort stafetten til et projekt, der skabte fællesskab, bød på motion og ikke mindst indsamlede 52.000 kroner til Scleroseforeningen.
"Overalt i landet, hvor depechen nåede frem, blev den mødt med åbne arme, stor velvilje, et enormt engagement og festlig opbakning. Det var som arrangør rørende at opleve og viste med stor tydelighed, at målet om at skabe et fællesskab mellem mennesker, hvoraf flere aldrig havde mødt hinanden før, i høj grad blev opfyldt. At der blev indsamlet så mange penge til forskning i sclerose, kan vi kun være stolte over. Det er privatpersoner, der har doneret fra egen lomme, og jeg synes, det var overvældende, at vi kunne aflevere sådan en portion penge til Scleroseforeningen", siger Lise Rejnhold.
VOXPOP med tre deltagere
Marianne Berthelsen 42 år, Virum
Løb 17 kilometer
Jeg plejer at deltage i nogle forskellige løb i foråret. Men på grund af corona var alt aflyst. Derfor var det super fedt at kunne deltage i Coronastafetten. Ud over god motion synliggjorde den i den grad, hvad en holdindsats kan munde ud i. Jeg oplevede engagementet som rigtig stort, og det var sjovt at følge med på Facebook, hvor det blev en hel tour de Danmark.
Jeg synes, det er flot, at det lykkedes at samle 52.000 ind til Scleroseforeningen - det er fedt at kunne vise sine børn, hvordan man ved at stå sammen og vise samfundssind kan komme langt.
Karen Berthelsen 11 år, Virum
Løb 17 kilometer
Jeg synes, at det var rigtig sjovt at være med til Coronastafetten med min mor. Det var også sejt at prøve at løbe 17 kilometer. Det længste, jeg ellers havde prøvet at løbe, var 10 kilometer. Min mor havde sagt, at vi bare skulle tage det stille og roligt, men jeg synes, at det gik godt, fordi man kunne tænke på, at vi løb for at samle ind til nogen, der har en sygdom.
Vi havde også tegnet og skrevet med kridt på vejen foran vores hus, hvor journalisten Morten Ankerdal skulle komme og aflevere depechen til os. Ham snakkede vi lidt med, og han kunne slet ikke forstå, at jeg skulle løbe så langt. Hvis der bliver en anden gang, vil jeg gerne løbe sådan en lang tur igen.
Majbrit Carøe Andersen 46 år, Odder
Gik 25 km
Coronastafetten gav mig så meget positivt i en hverdag, der pludselig så helt anderledes ud. Det var fedt at have tid til at deltage i så stort et arrangement, hvor vi gik både for fællesskabets skyld, men sandelig også for det velgørende formål til Scleroseforeningen. Det er dejligt at kunne bidrage til at støtte mennesker med den skrækkelige sygdom.
Da jeg hørte om min rute på 12 kilometer, tænkte jeg, at jeg egentlig gerne ville ud på en længere distance, så jeg ringede til min 69-årige far, som elsker at gå og spurgte, om vi skulle tage turen sammen. Han brugte ikke to sekunder på at svare ja. Vi gik 25 kilometer, og det var en rigtig god tur med masser af snak, bare min far og jeg. Jeg bliver helt glad af at tænke tilbage på stafetten, som gav så meget skøn energi - også når man fulgte med i alle andre deltageres ruter på Facebook.
