Gå til hovedindhold

COVID-19: Er jeg i særlig risiko eller ej, når jeg har sclerose? Få overblikket af professor-duo

14. april 2020
Kort fortalt

Jeg har sclerose, men er jeg i risikogruppen? Det spørgsmål hjælper to professorer i henholdsvis sclerose og infektioner os med at forstå. I en ny oversigt informerer de ud fra viden, erfaringer og nyeste observationer, hvem de – klart og forståeligt - vurderer, er i risikogruppen.

Corona

For halvanden måned siden blev den første i Danmark konstateret smittet med COVID-19. Fra det øjeblik har situationen taget fart, og den manglende viden om den nye virus har især skabt bekymring og forvirring hos landets mange kronisk syge, heriblandt mennesker med sclerose.

For udgør sclerose og den immundæmpende medicin en særlig risiko, hvis man bliver smittet med den nye COVID-19 virus? Og hvordan bør man forholde sig til situationen, hvis man har sclerose?

Det har ingen – hverken eksperter eller myndigheder – hidtil kunnet give et klart svar på, da der med COVID-19 er tale om en helt ny virus. Men nu har to danske eksperter i henholdsvis sclerose og infektionsmedicin, nemlig professorerne Finn Sellebjerg og Susanne Dam Poulsen, sammen gennemgået de foreløbige europæiske observationer og undersøgelser af COVID-19, og sammen forholdt denne nye viden til deres respektive ekspertviden om sclerose og infektionsmedicin.

Det har de gjort med det klare formål at lave en detaljeret oversigt over, hvilke patienter med sclerose der vurderes at være i risikogruppen, og hvilke ikke. Oversigten kan du finde nederst i artiklen. 

Kun få vurderes at være i risikogruppen


Et af de områder der særligt har skabt forvirring omkring risici for et voldsomt sygdomsforløb med corona eller ej, er de forskellige immundæmpende behandlinger, som bruges mod sclerose. Og her har Sundhedsstyrelsen været uklare i udmeldingen, mener professor Finn Sellebjerg.

”I Sundhedsstyrelsens retningslinjer over den særlige risikogruppe, har de valgt at slå alle - både milde og kraftige -immundæmpende behandlinger under samme hat. Der tror jeg, at man har overvurderet, hvor påpasselig mange af vores patienter på de mere milde behandlinger behøver at være,” fortæller han.

Og i den nye oversigt, som de to eksperter er afsendere på, står der også, at: ’kun et fåtal med sclerose vurderes at være i risikogruppe’ og at ’et fåtal af vores patienter har et reelt nedsat immunforsvar på grund af deres behandling’.  

”De europæiske observationer vi kender til, er ikke gjort systematisk op endnu. Men de peger på, at mennesker med sclerose ikke er særligt udsatte for at få corona-virusset, og det tyder heller ikke på, at de får et mere alvorligt forløb, hvis de bliver smittet – heller ikke de personer, der er i behandling med medicin, som påvirker immunsystemet. Det er dog kun noget, vi kan se fra foreløbige observationer og altså ikke noget, der er videnskabeligt bevist endnu.”

Gruppen, der bør være særlig påpasselig


Men selvom flertallet med sclerose ikke vurderes at være i risikogruppen, er der dog stadig nogle, der skal være særlig påpasselige i forhold til den nye virus. Det fremhæver de to professorer i oversigten, som Scleroseforeningen netop har modtaget.

Ud over ældre og svækkede med sclerose, der har brug for pleje, er også personer med nedsat hostekraft, eller dem der har svært ved at komme af med slim fra luftvejene, i risikogruppen. Og så er der personer med sclerose, der har et nedsat immunforsvar grundet en immundæmpende behandling. Men hvem er det helt præcis?

Ifølge vurderingen fra Finn Sellebjerg og Susanne Dam Poulsen, er der særligt to præparater, Lemtrada og Mavenclad, der generelt ser ud til at give et nedsat immunforsvar i en periode efter behandlingen. Dog bør immunforsvaret ikke længere være nedsat hos patienter, der har fået en af behandlingerne, når antallet af hvide blodceller igen er normalt eller næsten normalt hos disse patienter, står der i den nye oversigt.

Hvad angår behandlingerne Gilenya, Ocrevus, Rituximab og Tysabri, forklarer de to professorer, at præparaterne normalt ikke giver problemer i forbindelse med virusinfektioner – og det er til trods for, at disse behandlinger potentielt kan give et nedsat immunforsvar.

Dog vurderer de, at patienter, der er i en af de ovenstående behandlinger, og som samtidig oplever at få infektioner oftere end andre mennesker, kan have et nedsat immunforsvar, og dermed betragtes som en del af risikogruppen.

Kontakt altid egen læge ved tvivl

Husk at du altid kan få en vurdering af din egen praktiserende- eller speciallæge, hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt du er i den særlige risikogruppe eller ej. De kender dig og dit sygdomsforløb bedst.

Der er ingen kommentar endnu