Covid-19: Sundhedsstyrelsen revurderer risikogrupper

OBS!! Sundhedsstyrelsen har efterfølgende opdateret den nye oversigt over personer i øget risiko. Opdateringerne betyder, at personer i behandling med Rituximab eller Ocrevus mod sclerose alligevel ikke vurderes at være i øget risiko! Læs mere HER

I Danmark har vi været rigtig gode til at begrænse smitten med ny coronavirus, som har været faldende siden starten af april. Det betyder, at det nu er forsvarligt at åbne samfundet for langt flere, også sårbare grupper.

Faktisk viser de seneste modeller fra Statens Serum Institut, at selv ved en ny og større genåbning af Danmark vil smitten med stor sandsynlighed dø ud. Men, understreger Sundhedsstyrelsen i et sæt nye retningslinjer, vi har stadig alle et ansvar for at begrænse smitten.

Sundhedsstyrelsen giver grønt lys

Er man en af de personer, der antages at have en øget risiko for at få et mere alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19 end baggrundsbefolkningen, er det stadig vigtigt, at man er særlig påpasselig med at overholde Sundhedsstyrelsens råd om, hvordan vi undgår smitte.

Men mens særligt sårbare i starten af coronakrisen blev rådet til at holde sig indendøre og undgå kontakt i bred forstand, har Sundhedsstyrelsen nu ændret sine anbefalinger og giver grønt lys for at en mere normaliseret hverdag sammen med andre mennesker, selv for sårbare personer, hvis de efterlever de gængse råd mod smitte

Forud for den kommende genåbningsfase 2 har Sundhedsstyrelsen revurderet, hvilke sygdomme og tilstande der antages at medføre en øget risiko, og hvilke retningslinjer der bør gælde for disse grupper. Samtidig understreger Sundhedsstyrelsen gentagende gange i et 47 siders fagligt grundlag for styrelsens anbefalinger, at det altid vil bero på en konkret, individuel lægefaglig vurdering, om en given patient har en øget risiko for alvorligere sygdom ved smitte med coronavirus, selvom vedkommende har en sygdom eller en tilstand, der overordnet set anses at medføre en øget risiko.

Sclerose forbindes ikke med øget risiko

I Sundhedsstyrelsens revurdering af sygdomme og tilstande, der medfører en øget risiko for et alvorlig sygdomsforløb ved smitte med den nye coronavirus, er sclerose ikke nævnt. Det skyldes, sygdommen i sig selv ikke udgør en øget risiko, sådan som det også tidligere er blevet vurderet af to professorer i hhv. neurologi og infektionsmedicin Finn Sellebjerg og Susanne Dam Poulsen fra Rigshospitalet.

De to professorer lavede for få uger en minutiøs gennemgang af de hyppigste immundæmpende medicinbehandlinger mod sclerose, og vurderede på baggrund af deres respektive specialer, at de fleste immundæmpende medicinbehandlinger heller ikke ser ud til at medføre en øget risiko.

Det skyldes, at størstedelen af behandlingerne nedsætter immunforsvaret i så lav en grad, at det stort set ikke har betydning, fortæller professor Finn Sellebjerg, som Scleroseforeningen har bedt om at forholde sig til Sundhedsstyrelsens nye revurdering af, hvilke sygdomme og tilstande der er forbundet med en øget risiko for et alvorligt forløb ved smitte med coronavirus. 

To scleroserelaterede medicinbehandlinger på listen

Som noget nyt har Sundhedsstyrelsen nemlig valgt at medtage medicinbehandlinger i sin risikovurdering - ud fra et forsigtighedsprincip. Heriblandt Rituximab, der ikke primært, men også gives til sclerosepatienter, samt Prednisolon, der blandt andet bruges som attakbehandling.

Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens nye revurdering der ikke kommer særskilt ind på sclerose, har de to professorer i hhv. neurologi og infektionsmedicin sammenfattet en ny oversigt over sclerosemedicin og dets påvirkning på immunsystemet i forhold til coronavirus med henblik på at få de nye retningslinjer forholdt mere direkte til sclerose. Du finder de to professorers nye gennemgang og oversigt nederst i artiklen.

Professor i neurologi og ledende overlæge ved Rigshospitalet Finn Sellebjergs forklaring på og kommentar til de to medicinske behandlinger, nemlig Prednisolon og Rituximab, som også bruges til sclerosepatienter, og som Sundhedsstyrelsen ud fra et forsigtighedsprincip har medtaget i styrelsens nye vurdering, lyder:

"Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at ingen af vores patienter er i fast behandling med Prednisolon på grund af deres sclerose. Og når man kun får det over et par dage, som man gør ved attak-behandling, er det ikke et problem," forklarer professor i neurologi Finn Sellebjerg.  Han fortsætter:

"Sundhedsstyrelsen har valgt at være endnu mere restriktive i forhold til nogle behandlinger, som man ikke med sikkerhed ved, om kan være problematiske, men som de skønner, at man bør være særlig opmærksom på for en sikkerheds skyld. Her har de blandt andet tilføjet Rituximab inden for de seneste seks måneder, og derfor må vi antage, at det samme gælder for personer i behandling med Ocrevus," uddyber han. Men, understreger han: "Det er vigtigt at se på patienten fremfor præparatet alene."

For, som også Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, er det ikke givet, at man er i øget risiko, fordi man har en sygdom eller en tilstand, der vurderes at kunne øge risikoen og dermed sætter en i den særlige risikogruppe, lyder det fra både professoren og i Sundhedsstyrelsens faglige grundlag. 

"Det væsentligste er stadig, hvor ofte man får - og hvordan man generelt reagerer på infektioner. Det kan give en god indikation for, om man kan forvente et værre forløb med coronavirus," forklarer professor Finn Sellebjerg.

I øget risiko  

Dog er der også andre med sclerose, der i Sundhedsstyrelsens revurdering betragtes at være i øget risiko for et voldsommere sygdomsforløb med coronavirus. 

Det er veldokumenteret, at personer med en eller flere kroniske sygdomme, der er over 65 år, samt personer med en eller flere kroniske sygdomme, der har en BMI over 30 er i øget risiko. 

Ligeledes anser de svækkede personer, der har brug for pleje, og personer med nedsat hostekraft, eller som har svært ved at komme af med slim fra luftvejene som værende i øget risiko.  

En næsten normal hverdag for alle

Sundhedsstyrelsens nye lempelser for, hvordan personer med øget risiko nu bør forholde sig i arbejdsmæssige-, familiemæssige-, og sociale omstændigheder, gør det dog langt mindre omkostningsfuldt at tilhøre en såkaldt risikogruppe end hidtil.

Sundhedsstyrelsen vurderer og anbefaler nu blandt andet, at personer i særlig risiko ikke behøver at arbejde hjemmefra eller blive omplaceret, blot fordi de har kontakt med mange andre mennesker. Det gælder også i sundheds-, ældre- og plejesektoren. Ligesom at de kan deltage i sociale sammenhænge, så længe de skærpede råd om afstand og hygiejne følges.

Dog står styrelsen fast på, at personer i særlig risiko skal undgå oplagt smitte, og derfor ikke bør håndtere patienter eller borgere, der er mistænkt for eller er smittet med coronavirus. Det samme råd gælder nærmeste pårørende til mennesker med en øget risiko. Sundhedsstyrelsen præciserer i den forbindelse, at det er arbejdspladsens ansvar at sørge for et sikkert arbejdsmiljø. Det kan du læse mere om i Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger til personer i særlig risiko.

"Konsekvenserne ved at være i risikogruppen er markant anderledes nu end for bare en uge siden. Man skal ikke længere opholde sig i karantæne-lignende forhold, men kan faktisk leve et nogenlunde almindeligt liv, så længe man følger de gængse forholdsregler for at undgå smitte," forklarer professor Finn Sellebjerg. 

Vi arbejder på, at I igen i næste uge kan stille spørgsmål LIVE til en ekspert.