Danske patienter kan ikke umiddelbart tage til Sverige og få en blodstamcelletransplantation

Fri bevægelighed er et af grundprincipperne i EU-samarbejdet. Det gælder også tjenesteydelser som sundhedsbehandling. I princippet har man som borger i et EU-land altså mulighed for frit at kunne vælge læge og sygehus på tværs af grænserne i fællesskabet.
Men myndighederne kan begrænse patienters ret til hospitalsbehandling. Det fremgår af EU-direktivet om ”patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser”.

For hospitalsbehandlinger som en blodstamcelletransplantation gælder det, at myndighederne kan afvise et ønske om behandling i udlandet, hvis hjemlandet kan garantere, at patienten kan blive behandlet inden for et medicinsk ansvarligt tidsrum.
Man skal desuden have en henvisning fra en speciallæge for at kunne tage af sted.

Danske behandlingskriterier gælder

Morten Blinkenberg, overlæge på Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet, der er den neurologiske tovholder i forhold til mennesker med sclerose, der får en blodstamcelletransplantation i Danmark, siger, at han ikke er imod at henvise folk til Sverige.

”Vi overvejede på et tidspunkt at henvise en af vores blodstamcelletransplanterede patienter til Karolinska Sjukhuset i Stockholm, fordi vi ikke havde kapacitet på det tidspunkt, vi besluttede, at han var klar til behandlingen. Men efter vores hæmatologer havde revurderet deres ressourcer, blev han alligevel behandlet her på Rigshospitalet,” fortæller Morten Blinkenberg.

Han understreger, at man for at få en henvisning stadig skal vurderes af de danske specialister, i forhold til om man er egnet til en behandling. Man kan altså ikke påpege, at svenskerne ville behandle en tidligere end danskerne og komme af sted på den konto.
"Det er vores kriterier for en behandling, der gælder, når vi skal henvise ud af landet, og det vil bero på et individuelt skøn. Så man skal have en meget alvorlig sygdom for at komme af sted. Men som det ser ud i øjeblikket, har vi kapacitet her på Rigshospitalet til at udføre blodstamcelletransplantation. Derfor vil det formentlig ikke komme på tale,” siger Morten Blinkenberg.

Ikke muligt at deltage i svensk forsøg

Jan Fagius, pensioneret neurolog og overlæge fra Akademiska Sjukhuset i Uppsala, hvor man har udført de fleste blodstamcelletransplantationer på sclerosepatienter i Sverige, fortæller, at man der af og til får forespørgsler fra andre lande om muligheden for en behandling. Også fra folk, der gerne vil betale af egen lomme.

”Vores sygehus skal selvfølgelig have betaling for behandlingen, men det her handler ikke om penge. Vi behandler kun folk, der opfylder vores kriterier for at gå i gang med en transplantation. Men ifølge EU-reglerne vil det for danske patienter kræve at de har en henvisning. Og jeg har respekt for, at de danske læger kun vil henvise ud fra deres egne kriterier,” siger Jan Fagius.

Han afviser også at tage danske patienter ind i det studie, hvor man på Akademiska Sjukhuset sammenligner effekten af blodstamcelletransplantation med effekten af andenvalgsbehandling hos sclerosepatienter. Også selvom han mangler deltagere.
”Vi ville rigtig gerne kunne bruge danske patienter i studiet, men det vil desværre kræve for meget bureaukrati og logistik til, at det er realistisk,” siger Jan Fagius.

Sag for retten i Norge

Nordmanden Hanna Vesterager, der led af en aggressiv attakvis sclerose, blev i 2011 henvist fra Oslo Universitetssykehus til Karolinska Universitetsjukhuset til en blodstamcelletransplantation, som først indføres som behandlingstilbud i Norge i år.

Da Norge er et EØS-land altså en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, gælder EU-reglerne også her. Hanna Vesterager var i første omgang nødt til selv at betale de omkring 700.000 svenske kroner, behandlingen alt i alt har kostet hende. Det såkaldte ”Klagenemnda for behandling i utlandet” konkluderede nemlig to gange, at hun ikke havde ret til at få dækket sine udgifter. Derfor gik hun til Oslo Tingrett, som gav hende medhold i, at hun skulle have refunderet sine udgifter. Staten ankede imidlertid dommen og i december dømte Borgarting Lagmannsrett så modsat.

Hanna Vestager har nu valgt at klage til Højesteret, men sagen er i skrivende stund ikke kommet for.

Efter afslutningen af denne artikel, har Hanna fået afslag ved Højesteret. Hun overvejer nu, at klage til Menneskerettighedsdomstolen. Følg med på hendes blog her