Gå til hovedindhold

Deltagere søges: Effekten af fysisk træning hos ældre med sclerose

18. december 2020
Kort fortalt

Selvom forskning kan bevise, at træning er vigtigt, hvis man vil forebygge forværring i sin sclerose, er der endnu kun få studier, der har undersøgt virkningen af træning blandt ældre med sclerose. Det vil forskerne i dette projekt - og de leder efter dig, som vil deltage. 

Indtil nu er der kun gennemført meget få projekter, der fokuserer træningens effekt hos ældre personer med multipel sklerose. Derfor søger vi personer der har lyst til at bidrage til dette forskningsprojekt.

Sektion for Idræt på Aarhus Universitet undersøger, i et samarbejde mellem flere Skleroseklinikker i Danmark, Sklerosehospitalerne i Danmark samt Syddansk Universitet og Københavns Universitet, effekterne af 24 ugers power træning.

Power træningen er styrketræning, der udføres eksplosivt/hurtigt på fysisk funktion (f.eks. gangfunktion), neuromuskulær funktion (f.eks. muskelstyrke i benene og evnen til at lave hurtige bevægelser) og neurodegeneration (nedbrydning af nervesystemet) i personer med multipel sklerose.

For at deltage skal du opfylde nedenstående:

• Du er ≥60 år
• Du er diagnosticeret med MS
• Du har EDSS ≤6,5 (vi er klar over at nogle ikke har kendskab hertil)
• Du selv kan transportere dig til og fra testdagene i Aarhus (NB: udgifter dækkes)
• Du selv kan transportere dig til og fra træningsfaciliteterne

Du kan ikke deltage hvis:

• Du lider af betydende sygdom, såsom kardiovaskulære, respiratoriske, ortopædiske, metaboliske eller øvrige neurologiske lidelser, der hindrer din deltagelse i træningsinterventionen
• Du har pacemaker eller metalliske implantater, der hindrer MR-scanning
• Du har deltaget i systematisk styrketræning > 1 gang/uge i de seneste 3 mdr.
• Du har markant kognitiv dysfunktion (du har vanskeligt ved at forstå og følge instruktioner i forbindelse med træning)

Hvis du er interesseret i at høre mere om forsøget, og hvad det indebærer, så er du meget velkommen
til at kontakte forsøgsansvarlig:


Marie-Louise Jørgensen
Ph.d. studerende
Sektion for Idræt – Aarhus Universitet
mlkj@ph.au.dk
+45 22292062

Der er ingen kommentar endnu