Gå til hovedindhold

Deltagere søges til afprøvning af kognitive tests

21. marts 2018
Kort fortalt

Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet søger folk med attakvis sclerose til afprøvning af kognitive tests.

Deltagere søges

Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet er i gang med at afprøve 3 kognitive tests, som er udviklet til måling af kognitive ændringer ved sclerose. (BICAMS)

I den forbindelse vil de gerne undersøge 65 patienter med attakvis sclerose og sammenligne deres resultater med en kontrolgruppe, som er matchet på alder, køn og uddannelse.
Derfor søger de kontakt til interesserede deltagere.

Beskrivelse:
Deltagerne skal møde til 2 besøg på Rigshospitalet af hver 1-1½ times varighed, hvor de kognitive tests (BICAMS) udføres. Det suppleres med en række spørgeskemaer om blandt andet træthed, humør, livskvalitet, vredeskontrol med mere.

De 2 besøg skal gerne kunne lægges med 2-3 ugers mellemrum. Hver deltager tilbydes 500 kr.

Ved interesse for projektet kan du kontakte Lisbet Marstrand på telefon 35452487 eller mail lisbet.marstrand@regionh.dk eller Trine Walsted Jessen på mail trine.walsted.jessen@regionh.dk

 

Du deltage i projektet, hvis du:

      • Taler flydende dansk.

      • Er mellem 18 og 59 år gammel.

      • Er diagnosticeret med attakvis sclerose inden for de sidste 10 år.

      • Ikke har haft øget sygdomsaktivitet inden for de seneste 2 måneder (attak).

      • Ikke har nogle neurologiske eller psykiatriske tilstande/sygdomme udover sclerose (fx depression, hjernerystelse, epilepsi mm.)

      • Ikke har ukorrigerede synsproblemer (fx ubehandlet grå stær). Briller og kontaktlinser er OK.

      • Ikke har et nuværende forbrug af narkotika.

      • Ikke har et nuværende overforbrug af alkohol.

Der er ingen kommentar endnu