Denne artikel har du måske ikke lyst til at læse ...

Mange ved ikke hvordan de kan tale med deres børn om sclerose, gør du?

Du kan hjælpe dine børn

Læs med her og se om du har styr på samtalen, det kan nemlig hjælpe dig til at hjælpe dine børn. Det kan være svært at blive konfronteret med, hvad det betyder for dem. Men læs videre her og få hjælp til, hvordan du tackler det.

Alle vil gerne det bedste for deres børn. Når kronisk sygdom kommer ind i familien, er det meget naturligt, at man gerne vil skåne børnene for at skulle tænke på det. Derfor er der mange, der vælger ikke at tale med deres børn om sygdommen, men det er ikke nogen god ide. Faktisk er det vigtigt at snakke med børnene om sclerose.

»Hvis vi ikke snakker med vores børn, så fantaserer de, og så kan man risikere, at de tror, at de er med til at forårsage ting, de ikke har noget med at gøre. Deres fantasi kan lave historier om, at det er deres skyld, at mor eller far er træt eller sur. Derfor kan du hjælpe dem ved at fortælle dem, hvad der sker – så de ikke finder på historier selv,« siger psykolog i Scleroseforeningen Dorte Larsen.

Ikke to er ens

Som med alt andet i livet er det svært at generalisere og sige: »Det her virker for alle.« Men ifølge Dorte Larsen er det ofte en fordel for børnene og familien, hvis forældrene er åbne om sygdommen. 

»Åbenhed er at foretrække. Det er vigtigt, at forældrene selv taler med deres børn. Det behøver ikke at være den store forkromede samtale, men det kan være små snakke i hverdagen. Børnene kan godt tåle at se dig græde eller være ked af det, det har de faktisk bare godt af, for de ser jo efterfølgende, at du bliver glad igen,« forklarer Dorte Larsen.

Lindre, men ikke helbrede

At tale med sine børn om scle­rose kan ikke fjerne deres bekymringer, men det kan hjælpe børnene til bedre at kunne håndtere, at mor eller far har en kronisk sygdom. 

»Alle børn er ­bekymrede for deres forældre, når ­tingene ikke er, som de plejer. Som voksne kan vi ikke tage den bekymring fra dem, men vi kan hjælpe dem til en god måde at leve med den bekymring på. Vi kan ­lindre, men ikke helbrede,« siger Dorte Larsen og forklarer, at det handler om opmærksomhed på børnene og deres behov. 

Her er en liste, der kan hjælpe dig med, hvad du skal være opmærksom på:

• Vær opmærksom på, om dit barn har andre voksne end sine forældre at tale med. Det kan være en lærer på skolen, det kan være en storesøster eller storebror, en tante eller onkel eller en ven af familien.
• Vær opmærksom på, om børnene har netværk og fællesskaber i deres skole og fritid.
• Fortæl børnene, at der er nogle, der passer på dig: Læger, veninder, familien – børnene skal have hjælp til ikke at føle ansvar for at passe på dig.
• Vær opmærksom på, at dine børn har -frirum. Har de nogle gode steder, hvor -sygdom, -pligter og ansvar ikke fylder noget? For eksempel fritids-aktiviteter.
• Vær opmærksom på, at dit barn ikke har for mange opgaver i hverdagen. Børn vil gerne hjælpe og fikse ting – også gerne huslige, men du kan holde øje med, at de ikke tager for meget ansvar.
• Vær opmærksom på, at dit barn ikke er din fortrolige. Den, du deler dine egne bekymringer og din tvivl med, skal ikke være dit barn.