»Der bør absolut forskes langt mere i ældre og MS«

Scleroseforskningen har i mange år overset den ældre population, særligt i de kliniske medicinske forsøg. Og det er et problem, mener Melinda Magyari, der er neurolog ved Dansk Multipel Sclerose Center og leder for Det Danske Scleroseregister og desuden forskningslektor på Københavns Universitet og Rigshospitalets Neurocenter.

”Mange af de kliniske forsøg har kun inkluderet MS-patienter op til 55-årsalderen. Derfor har man begrænset evidens for, om attakreducerende sygdomsforebyggende medicin virker for ældre mennesker. Derfor synes jeg absolut, at der bør forskes langt mere i ældre og MS”.

En af årsagerne til, at der ikke er forsket mere i den ældre gruppe af MS-populationen, hænger ifølge Melinda Magyari sammen med, at de klassiske forskningsdesign er udviklet i en tid, hvor der ikke var lige så stort et fokus på ældre med MS i samfundet.

”Indtil for bare 15-20 år siden blev MS betragtet som en sygdom, der primært rammer unge mennesker. Og derfor er der ikke gennemført større udredninger af ældre med MS i samme omfang som de unge”, siger hun.

En anden mulig årsag er, at man i kliniske forsøg ofte inkluderer patienter, der ikke lever med flere sygdomme. ”De unge patienter, som ikke har flere sygdomme, og som ervillige til at deltage i undersøgelser, er de ideelle forsøgspersoner set fra en forskningsdesigners perspektiv”, forklarer hun. Der findes dog andre videnskabelige felter, hvor man i mange år også har favnet de ældre i undersøgelser.

Håber, at kurven knækker

Melinda forklarer, at når man taler om ældre med MS, så er det vigtigt at skelne mellem to forskellige grupper. Dem, som har fået sygdommen som ung, men som ligesom resten af befolkningen gennemsnitligt bliver ældre og ældre. Og dem, som i en sen alder får diagnosen, også kaldet ‘late onset’ i de lægefaglige kredse, som udgør 5-10 procent af den nydiagnosticerede MS-population.

”Vores studier viser, at de, som har fået sygdommen de sidste 10 år, beholder gangfunktionen i længere tid end dem, som har fået sygdommen for 20 år siden”, forklarer hun.

Ifølge tal fra Det Danske Scleroseregister har cirka 14 procent af mennesker med MS over 50-års-alderen brug for hjemmehjælp, hvor det kun gælder for 1,6 procent i resten af befolkningen.

Men Melinda forudser en stigning i antallet af plejekrævende MS patienter i den nærmeste fremtid. Det gælder især dem, som er blevet ældre med sygdommen, og som ikke nødvendigvis har haft adgang til de højeffektive sygdomsmodificerende behandlinger. ”Men jeg håber på, at vi om en årrække får knækket kurven og i stedet vil opleve, at ældre med MS i Danmark er mere funktionsdygtige, fordi vi med tidlig diagnosticering og højeffektive medicinske behandlinger har bremset sygdommens udvikling i tide”.

Ældre med MS oplever generelt langt færre attakker end de yngre med MS. Det er, fordi sygdommen har udviklet sig til den progressive form for sclerose – en form, der dog ikke findes lige så mange effektive medicinske behandlinger imod.

De højeffektive sygdomsmodificerende behandlinger, også kaldet DMT’er, er også tilgængelige for ældre med attakvis sclerose. Men der findes ikke mange forsøg, der siger noget om effekten.

”Men de få studier eller metaanalyser, som har inkluderet den ældre population, har vist, at den attakforebyggende behandling, de højeffektive medicinske præparater, hvor hovedformålet er at reducere attakker, har en begrænset effekt – faktisk allerede fra man når 45-årsalderen”, forklarer Melinda Magyari.

Og derfor er der stor sandsynlighed for, at de højeffektive behandlinger virker mindre godt hos de ældre i forhold til de yngre patienter med MS, fordi deres virkning på progressionen er begrænset.

Hvad angår behandling mod progressiv sclerose, så peger de få studier, der er, også på, at effekten er højest hos yngre MS-patienter. Men på grund af den manglende viden er det netop et område, som det er vigtigt at undersøge nærmere.

Men, siger Melinda Magyari: ”Det kan nogle gange være en udfordring at få ældre til at deltage i forskning. Eller få dem til at udfylde vores elektroniske spørgeskemaer”.

Skræddersyet behandling til ældre

Melinda Magyari går ind for, at man som udgangspunkt forsøger at skræddersy behandlingen til den enkelte MS-patient, hvor man også tager alderen i betragtning.

Men kroppen gennemgår nogle særlige forandringer, herunder hormonelle, når immunsystemet ældes. For på den ene side bliver sclerosen mindre aktiv, og man oplever gennemsnitligt færre inflammationer, når man bliver ældre. Men på den anden side er man samtidig mindre beskyttet mod infektioner.

”De højeffektive behandlinger kan ifølge nogle studier påføre MS-patienter en øget risiko for infektioner. Og det er ikke altid de højeffektive præparater, som har den bedste attakforebyggende effekt hos ældre. Hvis vi kan opnå samme effekt med præparater af moderat aktivitet, er der jo ingen grund til at anvende mere immunsupprimerende præparater. Derfor skal vi ind og vurdere formålet med at bruge medicinen hos de ældre ud fra en balancegang mellem effekt og sikkerhed”, forklarer hun.

Hvad med rehabilitering?

Et af de specialer, som er særligt relevant for ældre med MS, er rehabilitering, herunder specielt fysisk træning. Og en af dem, der er ekspert i aldring, træning og MS, er Lars Hvid, seniorforsker fra Sclerosehospitalerne i Danmark og lektor ved idræt på Aarhus Universitet.

”Vi kan se, at gruppen af mennesker med MS, som er 60 år og ældre, udgør en tredjedel af alle mennesker med MS. Men der bliver næsten ikke lavet noget forskning på den population. Og det synes jeg er et hul i sig selv medicinsk, men specielt rehabiliteringsmæssigt og træningsmæssigt. Aldringslitteraturen viser, at når man bliver ældre, så sker der flere ting med ens hjernefunktion (og nervesystemet generelt) og muskelfunktion, som for eksempel påvirker ens gangfunktion”.

Det påvirker mange dagligdagsaktiviteter, og man er desuden tilbøjelig til at falde oftere som ældre, forklarer han.

Mennesker med MS oplever desværre også allerede fra 40-årsalderen, men særligt i 60-årsalderen, at deres hjerne bliver mindre. Det kalder man for hjerneatrofi. At den totale hjernevolumen bliver mindre, er et generelt aldringstegn, men det foregår cirka dobbelt så hurtigt hos mennesker med MS.

Forskellige undersøgelser antyder, at fysisk træning kan bremse hjerneatrofien hos ældre med MS, altså modvirke, at neuronerne i hjernen dør.

”Fysisk træning virker godt mod symptomer, som medicinen ikke har helt samme effekt på. Det gælder især gangfunktion og træthed. Med en længerevarende træningsindsats af seks-otte ugers varighed oplever du faktisk en ret god reduktion i selvopfattet træthed og en markant fremgang i gangfunktion. På den måde er fysisk træning en af de mest potente MS-behandlinger, der ikke har nogen bivirkninger”, siger Lars Hvid.

Det er aldrig for sent

Sclerose er en såkaldt neurodegenerativ sygdom, og derfor er det en god idé for mennesker med MS at opbygge en fysisk og kognitiv reserve, som de kan trække på, når de bliver ældre. Det er altså godt at tænke frem. Men det er aldrig for sent at begynde at træne.

Lars Hvid er godt i gang med at forske i, hvordan såkaldt ‘power-træning’ kan beskytte mod tabet af hjernens størrelse og nedgangen i kognitiv og fysisk funktion hos ældre med progressiv MS. På nuværende tidspunkt er 42 deltagere rekrutteret til at deltage i et 20-ugers træningsforløb med styrketræning med høj belastning og hurtige bevægelser. Resultaterne ligger klar i 2024.

I mellemtiden slår han et slag for, at man i forskningsregi fortsætter med at have blik for, hvordan fysisk træning kan være en oplagt behandlingsform for ældre – særligt for dem, der ikke er på medicin.

”Det er lidt synd, at debatten om rehabilitering, også fysisk rehabilitering, fylder så lidt i det videnskabelige sclerosemiljø. Vi bør i højere grad kombinere vores viden i behandlingen af ældre med MS. Der er en lille del af mit hjerte, der brænder for, at man i

forskningsverdenen får mere fokus på rehabilitering og specielt fysisk træning af ældre mennesker med MS”, siger Lars Hvid.

Melinda Magyari er enig og håber på, at der i fremtiden vil blive anlagt et langt mere ‘holistisk syn’ på behandlingen af ældre med MS, der også tager højde for det sociale liv, arbejdsevne, livsstil, herunder motion og kostvaner. Det kræver bare, at man begynder at arbejde mere sammen på tværs af fagligheder.

”Vi behandler jo et menneske og ikke den enkelte sygdom”.