Det er alt andet end sclerosen, der fylder

Solen står højt på himlen over Silkeborg. På terrassen foran rækkehuset sidder tidli­gere OL-guldvinder og elitehåndboldspil­ler Line Widt Daugaard. Enkelte steder brydes de grå flisestens faste mønster af legetøj, et hoppedyr og en lille skovl, der har forvildet sig ud af sandkassen i hjørnet af terrassen. Stemmer fra legende børn flyder sammen til en summen i det fjerne.

Strålerne fra solen reflekteres i Lines sto­re, sorte solbriller, mens hun fortæller. Efter karrieren som håndboldstjerne skiftede hun de store håndboldhaller ud med lokalerne hos House Doctor, hvor hun arbejder fuldtid som grafisk designer. På hjemmebanen er hun mor til tre børn – ejerne af både legetøjet og stemmerne – og danner par med kæresten Allan. Og så har hun sclero­se – men den er kun med på sidelinjen.

En normal hverdag

”Jeg sørger for at passe godt på mig selv og lytte til min krop. Men jeg lever fuldstændig normalt og gør, hvad jeg vil,” siger Line.

Sclerose fylder ikke meget i hendes liv. Den medicin, hun tager to gange om da­gen, og et lidt sløret syn på det ene øje er næsten det eneste, der minder hende om sygdommen. Line fortæl­ler, at det er helt bevidst, at hun ikke beskæftiger sig særlig meget med den.

”Jeg kan jo ikke bestemme, hvor­dan min sclerose udvikler sig. Men lige meget om jeg går og frygter fremtiden, eller om jeg er glad og nyder nutiden, ender jeg jo samme sted i forhold til sygdommen. Så vil jeg helst det sidste,” siger hun.

"Sclerose, sclerose, sclerose"

Det har dog taget noget tid for Line at nå til den erkendelse. Da hun for omkring fem et halvt år siden fik diagnosen, væltede hendes verden.

”I den første tid kørte det kon­stant i hovedet på mig: ’sclerose, sclerose, sclerose’. Jeg var virkelig bange for, at jeg skulle blive helt vildt syg. Og det værste var, at jeg ikke havde nogen idé om, hvordan det ville gå,” fortæller hun.

På det tidspunkt var hun mor til to og stod på vippen til at skulle starte i nyt job. Planerne for frem­tiden lå allerede fast, og pludse­lig virkede det hele usikkert. Line havde fået trukket en diagnose ned over hovedet og anede ikke, hvordan den ville påvirke hende. Uvisheden var lammende.

”Jeg havde så mange spørgs­mål. Jeg søgte hele tiden efter en løsning, men der var jo ingen løs­ning,” siger hun.

En ny identitet?

Som tidligere elitehåndboldspiller har Line altid været vant til et ak­tivt liv. Da hun fik diagnosen, stod hun med ét over for en sygdom, som potentielt kunne ende med at tvinge hende i en kørestol. Det var en uoverskuelig tanke for den tidli­gere håndboldstjerne. Hun frygte­de, at sygdommen ville komme til at rykke ved hele hendes identitet.

”For mig ligger der rigtig me­get identitet i dét at være dygtig til noget. Det betyder rigtig meget for mig. Så da jeg fik sygdommen, var jeg utrolig bange for, at jeg i stedet ville få en identitet som værende syg,” fortæller hun.

Ikke bare en smart rubrik

Derfor besluttede Line også hur­tigt, at hun ikke ville fortælle of­fentligheden om sin sygdom. Oven i sine bekymringer om sclerosen var hun nemlig angst for, at hun og hendes diagnose ville ende som en fængende spiseseddel på et kulørt magasin. Line så overskriften for sig: ”Fra storhed til fald”.

Selv i dag skutter hun sig ved tanken og læner sig tilbage i stolen på terrassen. Hun er tavs et øjeblik. Et lille vindpust sætter bevægelse i en lok af hendes hår, som er und­sluppet elastikken, der holder re­sten af håret samlet i en hestehale i nakken. Line stryger lokken om bag øret med en rolig bevægelse og bryder stilheden.

”Det værste for mig vil være at se medlidenhed i øjnene af folk, når jeg fortæller dem, at jeg har sclerose. Det er ikke synd for mig. Man skal ikke have ondt af mig.”

Det skal nok gå

Line er fuldt ud klar over, at folks sympati kommer et godt sted fra, men alligevel føler hun, at den er fejlplaceret hos hende. Gennem sin karriere inden for elitehåndbold har hun opbygget en mentali­tet, som ikke tillader hende ”at lægge sig og give op”, som hun siger. Selvom Line i det første lan­ge stykke tid havde svært ved at forholde sig til diagnosen, har hun nu fundet den måde, hun bedst håndterer den på.

”Jeg samler på gode historier. Hver gang jeg falder over noget lovende forskning eller en posi­tiv anekdote, så lagrer jeg det,” fortæller hun.

De negative historier forsøger hun at undgå. Selvom det nogle gange har været svært. Line hu­sker tydeligt, hvordan hun især i starten af sygdomsforløbet følte sig overdænget med skræmmebil­leder og skrækscenarier, hver gang hun søgte information om diagno­sen. Billeder og beskrivelser, som hun slet ikke kunne relatere til.

”Jeg manglede en at spejle mig i. En person med sclerose, der kun­ne have både fuldtidsjob, børn, et parforhold og overskud. En, der levede med sygdommen og ikke på trods af den,” fortæller hun.

Hun ledte efter en person, der repræsenterede de mennesker med sclerose, som havde fået diagnosen tidligt i forløbet og var startet op på god og virksom medicin, som holdt sygdommen i skak. For sådan havde hun det selv. Men det var ikke til at finde.

Kortene på bordet

Derfor begyndte tankerne om at stå offentligt frem med sin histo­rie at rumstere i hovedet på Line. Først kom de flygtigt på hendes mange løbeture, men blev hurtigt fejet væk, når skoene blev snøret op, og adrenalinen forsvandt fra kroppen.

Men efter et stykke tid blev ide­en siddende, og Line valgte at læg­ge kortene på bordet på forsiden af Politiken.

”Og jeg kom ikke engang i sportssektionen,” smiler den tid­ligere håndboldstjerne.

Selvom det var angstprovoke­rende at gøre op med sin tidlige­re frygt for mediernes søgelys i forhold til sygdommen, følte hun sig nu anderledes klar til at møde opmærksomheden, end lige efter at hun havde fået diagnosen.

”Jeg har ligesom fundet ro med sygdommen. Nu kan jeg godt gå ud og sige, at det nok skal gå – for nu tror jeg også selv på det, ” fortæller hun og begrunder sit valg:

”Måske kan jeg give nogle ny­diagnosticerede lige netop det, jeg selv ledte efter, dengang jeg fik sclerose. En person, der viser dem, at det hele nok skal gå. Det ville jeg være stolt af,” fortæller hun.