”Det er ren overpræstation at være pårørende”
”Jamen, det har kostet mig en karriere,” lyder Lottes svar på spørgsmålet om, hvad det har betydet for hendes muligheder på arbejdsmarkedet, at hendes mand har fået sclerose.
Lotte er gift med Stefan, der for 9 år siden fik konstateret sclerose. Sygdommen gør, at han kun i begrænset grad kan bidrage til de praktiske opgaver i hjemmet og med parrets to børn på 9 og 5 år. Alligevel kan han ingen hjælp få fra kommunen. Det lå ikke i kortene, at Lotte, der er tidligere landsholdssvømmer, skulle gå på kompromis med karrieren:
”Jeg har altid været sindssygt ambitiøs. Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg ikke skulle have en karriere. Jeg er tværtimod vokset op med at gå efter guldet,” fortæller hun.
Selv om Lotte har en drømmeuddannelse i folkesundhedsvidenskab og er glad for sit job som projektleder i Københavns Kommune, er fuld tid udelukket. 30 timer er allerede for meget. For hun må skynde sig hjem fra arbejde hver eneste dag:
”Stefan kan ikke være alene med børnene. Han bliver hurtigt udtrættet og kan nemt komme til at føle sig voldsomt presset.” Og det vil Lotte gerne skåne både børnene og Stefan for.
Et liv skal ikke bare klares - du skal også have det godt
”Det giver meget lidt frihed og gør, at der i mangel af hjælp til Stefan skal sættes et meget stort netværk i gang, når jeg for eksempel skal på seminar med overnatning med mit job.”
”Jeg kan ikke sige mig fri for, at der for mig har været en ’guldmedalje’ i at få vores liv til at fungere og kunne sige: 'Jeg klarede det,' fordi det i den grad har været og er en udfordring,” siger Lotte og tilføjer:
”Men du skal jo ikke bare 'klare' dit liv, du skal jo også have det godt. Det ville have været så meget federe at få noget hjælp ... I stedet for at skulle finde topatleten frem i mig og sætte mig for at klare den overpræstation, det er at være pårørende.”
