Hvis ikke jeg havde haft sclerose, havde jeg…
været ledende psykolog i psykiatrien og nok haft en afdeling et eller andet sted. Jeg var psykiatripsykolog, og jeg syntes, det var vildt fedt, og har skrevet speciale om det og var næsten specialist. Jeg var i gang med en efteruddannelse, men så blev jeg syg.
Sclerose gør mig ked af det, fordi…
jeg ikke kan spille fodbold med min dreng. Hvis jeg holder fast i noget, kan jeg stå på mit dårlige ben, og så kan jeg nogle gange ramme bolden med det gode ben, men jeg har rimelig dårlig koordination, så det er ikke altid, jeg kan ramme bolden. Jeg ville også gerne løbe og danse selv. Og svømme – men hvis jeg prøvede, ville jeg bare svømme i cirkler.
Hvis jeg kunne gøre noget om, så…
ville jeg gerne have været i behandling tidligere, men der manglede nogle spinalvæskeprøver, så jeg lå bare og kunne absolut ingenting i en uge, fordi jeg havde et kæmpe attak. Ud over det så er der ikke noget, jeg lige tænker på. Nu hvor jeg er kommet på medicin, er jeg meget godt tilfreds.
Jeg havde aldrig klaret mig uden…
min kone. Hun er en kæmpe hjælp, og jeg havde ikke klaret det lige så godt uden hende. Jeg tror, de fleste gerne ville kunne klare sig selv, og det er ikke så fedt at være afhængig. Jeg tror nok, at jeg ville kunne klare hverdagen, men jeg skulle godt nok have meget hjælp uden min kone.
Hvis jeg skulle give et råd til andre, ville jeg sige…
at det nok skal gå det hele, og sygdommen skal nok finde et leje. Nu er der god medicin og gode læger. Man skal gøre det, der virker for en. Måske er det fokus på træning eller kost – og så skal man huske at fyre sine drømme af, mens man stadig kan, for man ved aldrig, hvordan fremtiden kommer til at se ud.
