Det tavse arbejdsmarked: Et spil med to tabere
Arbejdsgivere tør ikke spørge ind til ansøgeres sundhedsproblemer. ”Tavsheden skaber en barriere for folk med handicap og reducerer deres chancer for at få et job,” siger dansk professor i Human Resource Management
Cassandra Hansen vidste godt, at det ville blive svært at finde et job, hun kunne magte – og endnu værre: At finde en arbejdsgiver, der turde ’tage chancen’ ved at ansætte hende. Men det kom bag på hende, hvor dårligt arbejdsgiverne tacklede at tale om hendes sygdom til jobsamtaler.
”De kiggede på mig, som om jeg kom fra Mars. Jeg tænkte: ’Hvorfor spørger du mig ikke bare direkte? Hvorfor sidder du og er så bange, jeg smitter ikke?’” siger Cassandra, der fik sclerose som 20-årig.
Cassandra blev inviteret til flere jobsamtaler, men fik det ene afslag efter det andet. Til sidst mødte hun en arbejdsgiver, der godt ville ansætte hende, og i dag arbejder hun som tjener på den lokale bodega i Glostrup: Den Gyldne Pil. Et drømmejob ifølge hende selv.
I de 13 måneder, hun har været ansat, har hun haft få sygedage trods attakker og kronisk træthed.
”Jeg har mødt så mange kujoner på arbejdsmarkedet, der ikke vil røre ved en person, der har sclerose. Derfor er jeg bare så bare glad for, at jeg har fundet en arbejdsgiver, hvor jeg kan være ærlig om, hvad jeg kan og ikke kan klare,” siger den 29-årige tjener.
Tavshed fører til afslag
Der er grænser for, hvad man som arbejdsgiver må spørge om til en jobsamtale. Det kan være i strid med loven at gå for tæt på en ansøgers privatliv eller stille spørgsmål, som ikke er relevante for det aktuelle job – herunder sundhedsrelaterede spørgsmål.
Derfor undgår mange arbejdsgivere helt at komme ind på de ’farlige’ emner for at være på den sikre side.
Men tavsheden skaber en barriere for folk med handicap og reducerer deres chancer for at få et job, mener Henrik Holt Larsen. Han er ambassadør for Scleroseforeningen og professor i Human Resource Management ved CBS.
”Fremfor at spørge direkte: ”Hvordan kan du med dit handicap fungere i jobbet? Er der specielle hensyn, der skal tages?” – så gør man handicappet til et tabu. Sker det, taber man muligheden for at vurdere ansøgeren nøgternt i forhold til jobbet, og det fører til afslag,” siger han.
Mere motiveret
Cassandra Hansen genkender det billede, Henrik Holt Larsen beskriver. Hun er ofte blevet sat i bås af arbejdsgivere.
”Flere antog med det samme, at jeg var førtidspensionist. I mit hoved er en pensionist en, der er gammel. På det tidspunkt var jeg 20 år og slet ikke klar til at stoppe med at arbejde,” siger Cassandra, som i dag arbejder fuldtid.
Men frustrationen over de mange afslag fik hende til at tage kampen op og undersøge regler om løntilskud og sygedage. Cassandra fandt blandt andet ud af, at paragraf 56, der beskriver sygedagpengeloven, kan give arbejdsgiver kompensation allerede fra første sygedag.
”Jeg tænkte, at det måtte da om noget kunne vise en arbejdsgiver, at der også er fordele ved at ansætte sådan en som mig. Der er mange, som ikke kender til sclerose, og i stedet for en åben dialog, fastholdes man i et slidsomt mønster, hvor det af og til virker nemmere at give op”.
Læs om SYGEDAGPENGELOVENS § 56
Og det er netop den frygt og uvidenhed blandt virksomheder, som Henrik Holt Larsen gerne vil sætte fokus på. Den blokerer for en punktering af myterne om, at det er svært at beskæftige personer med handicap, at det er dyrt eller at de måske ikke bliver i jobbet i længden, mener han.
”Faktisk forholder det sig modsat. Mennesker med handicap er ofte meget stabile, loyale og bliver i jobbet længe,” siger han.
”Tilmed kan handicappet faktisk i sig selv gøre en person mere egnet til jobbet, især hvis man både ser på, hvor kvalificeret personen er, og hvor motiveret vedkommende er”.
Trænet til at undvige
Alice Weightman er direktør og grundlægger af Hanson Search – et internationalt førende analyseinstitut i London med fokus på strategisk kommunikation, marketing og udvikling.
For nylig deltog hun i en konference i London sammen med andre førende eksperter inden for HR og rekruttering. Konferencen kommer i forlængelse af en britisk kampagne ”Disability Confident”, som startede i 2013. Alice Weightmans budskab var klart:
”Der er en stor frygt i rekrutteringsbranchen. Arbejdsgivere må komme ud over denne frygt, da det er dem, der står ved porten og lukker folk ind på arbejdsmarkedet,” fortalte hun og kom med et eksempel på den frygt, hun selv har mødt i branchen:
”Jeg er altid blevet trænet til aldrig at nævne nogens sundhedsproblemer til en jobsamtale,” fortæller direktøren.
Men det bør være en grundlæggende kompetence hos enhver interviewer at spørge ind til væsentlige aspekter ved personen og jobbet, og personer med handicap er ikke et særtilfælde, mener Henrik Holt Larsen.
”Egentlig er det mærkeligt – ja, uforståeligt – at det skal være så svært at matche personer og jobs. Det er jo dét, øvelsen altid går ud på, uanset hvilket job der er tale om – og hvilket menneskemateriale”.
Afmystificering
Da Cassandra i august 2014 blev opmærksom på, at der var en tjener, som havde sagt op på bodegaen Den Gyldne Pil, blev hun ivrig.
”Jeg ville død og pine ind til den samtale”.
Så i første omgang nævnte Cassandra ikke sclerosen. Samtalen gik godt, og arbejdsgiveren ville gerne have hende ind til en prøvevagt. Først til allersidst, da hun var på vej ud af døren, løftede hun sløret.
”Det var min måde at få en fod inden for. Jeg tænkte, at det var bedre, at jeg spillede de positive kort først, så han ikke startede med at få et negativt indtryk af mig,” siger Cassandra.
René Poulsen, som var arbejdsgiveren, der ansatte Cassandra for 13 måneder siden, kan godt huske samtalen. Da Cassandra nævnte sclerosen, spurgte han hende, om hun selv vurderede, at hun kunne klare at arbejde på bodegaen, og til det svarede hun ja.
”Det var helt i orden for mit vedkommende, og jeg havde ikke noget imod at give hende en chance,” siger René, som for 2,5 år siden åbnede bodegaen i Glostrup.
Tidligere har han arbejdet som socialpædagog og mødt mennesker med forskellige sygdomme.
”Cassandra er en glad og positiv pige. For mig har hun været en stabil arbejdskraft. I den tid hun har været her, har hun aldrig været syg – måske en enkelt barnets sygedag,” siger René.
Han har ikke spurgt ind til Cassandras sygdom, men hun har selv været meget åben og god til at komme og sige, hvad hun har haft brug for, mener René. Reglerne er den primære årsag til, at han ikke har turdet spørge ind.
”De her regler er dumme. Som arbejdsgiver vil man gerne vide, om ens ansatte er syge eller ej. For det kan betyde, at du pludselig står i en situation uden en medarbejder, og det er skidt,” siger René.
I starten arbejdede Cassandra som afløser. Herefter begyndte hun på fuld tid med løntilskud, hvorefter hun blev fastansat i en fuldtidsstilling. Det har været en ordning, der har været god for dem begge, synes hun.
”Jeg fik lov til at vise, hvad jeg kunne, uden at han var bundet på hænder og fødder, og jeg kunne vænne min krop til jobbet, inden jeg startede på fuldtid,” siger Cassandra.
Hun mener, at arbejdsmarkedet godt kunne være mere fleksibelt.
”For andre ville det måske også være en løsning, at de ikke starter på fuldtid med det samme. Og for andre ville det måske være en løsning stille og roligt at øge antallet af timer, så arbejdet ikke kommer som et chok for deres krop,” siger Cassandra, som er taknemmelig over den åbenhed, hun har oplevet hos René.
Speak up! Bryd tavsheden
Cassandra Hansen efterlyser større fokus på sclerose for at afmystificere sygdommen for arbejdsgiverne.
”Jeg ønsker for alle andre, at de også får muligheden for at komme i job på de vilkår, de kan klare. For mig og min familie har det betydet en verden til forskel, at jeg fik den mulighed”.
Men reglerne kan være bøvlede for begge parter og hindre den gode samtale, mener hun.
”Hvor meget skal vi eller skal vi ikke oplyse? Er det klogt at sige det nu, eller skal jeg sige det senere? Og arbejdsgiverne sidder omvendt og tænker: ’Får jeg nu fagforening på nakken, hvis jeg spørger om det her?’”.
Hun kunne godt tænke sig mere åbenhed begge veje, og fra hendes eget synspunkt, ville det være godt at høre mere fra arbejdsgiverne, om de tanker de sidder med.
”Hvad er det, I er bange for? Hvorfor går I en stor bue uden om folk som mig? Så kunne jeg måske få en bedre forståelse for, hvorfor jeg blev afvist”.