Dine pårørendes mentale sundhed kan påvirkes positivt af at hjælpe dig: Men spørger du om hjælp?

Har du nogensinde siddet med følelsen af, at du godt kunne bruge hjælp – men ikke kan få dig selv til at spørge om den? 

Så er du ikke alene. I en undersøgelse, som Scleroseforeningen fik foretaget i foråret 2019, svarer halvdelen af deltagerne med sclerose, at de godt kunne bruge mere hjælp i deres hverdag. Men to ud af tre af dem undlader at spørge om mere hjælp, fordi de ikke vil belaste deres netværk. 

Samtidig svarer over halvdelen af de pårørende til mennesker med sclerose i undersøgelsen, at de gerne ville hjælpe mere, end de gør. Og det giver god mening, at de har lyst til at hjælpe mere. Det er nemlig vigtigt for menneskets mentale sundhed at hjælpe andre mennesker.

At hjælpe andre er vigtigt for hjernen

Vibeke Koushede er seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed og projektchef for ABC for mental sundhed. Noget af det, hun blandt andet har undersøgt, er, hvilken effekt det at være hjælpsom har på ens mentale sundhed.

”Hjerneforskning viser, at når vi er gavmilde over for andre, så sætter det en kemisk proces i gang, så vi bliver gladere af det. Man ved simpelthen, at når vi gør noget godt for andre, så gør vi noget godt for os selv. Vi er sociale væsner af natur, og vi er afhængige af at høre til og bidrage til fællesskabet. Når vi føler, at vi er noget for andre, så styrker det vores følelse af mening og formål i livet. Og det styrker vores mentale sundhed,” fortæller Vibeke Koushede.

Det er faktisk en vigtig grundsten i vores mentale sundhed, at vi hjælper andre mennesker. En grundsten, der stammer fra urtiden.

”Det med at være en del af flokken er afgørende for vores overlevelse, så behovet for at kunne samarbejde ligger dybt i os. Og i det at samarbejde ligger der også det at hjælpe hinanden,” forklarer Vibeke Koushede.

Det kan være svært ikke at hjælpe

I Vibeke Koushedes undersøgelser fremgår det ikke, om der er forskel i den positive effekt, i forhold til om man hjælper en af sine nærmeste eller fx samler ind til nogen, man aldrig har mødt. Det, man kan se, er, at der ER en positiv effekt – også selvom man aldrig møder den, man hjælper.

Hun siger dog, at det er klart, at pårørende har et stærkere incitament til at hjælpe deres nærmeste. Og at det måske endda kan skabe uro hos dem, der gerne vil hjælpe, hvis ikke de får lov til det.

”Det kan sandsynligvis være meget sværere at være i, hvis man ikke får lov til at hjælpe en tæt relation. Især hvis man måske vurderer, at personen har brug for hjælp, men ikke vil lade sig hjælpe,” siger Vibeke Koushede.

Mange føler, at de ikke kan give noget igen 

Men ifølge hende er det også forståeligt, hvis mennesker med sclerose sommetider synes, at det at tage imod hjælp kan være en svær ting. Især hvis de – som nogle af deltagerne i Scleroseforeningens rapport – føler, at de ikke selv kan give noget igen.

”Alle har brug for at føle, at de bidrager. Det har folk med sclerose også. Og hvis man som et menneske med sclerose føler, at man ikke hjælper sine nærmeste, så kan man ende med at tænke, at man ikke selv fortjener at få en masse hjælp,” siger Vibeke Koushede.

Camilla Holmgaard, der er psykolog og driver praksis i Aarhus, arbejder ofte med patienter, der kan have svært ved at spørge om hjælp. Hun beskriver ligesom Vibeke Koushede, at det har stor betydning for folk at bidrage i de relationer, de er en del af. 

”Behovet for at hjælpe andre er iboende i alle mennesker, og at nære en relation betyder, at vi alle sammen giver noget og tager noget. Men som syg kan man godt føle, at man ikke har noget at give,” siger Camilla Holmgaard og forklarer, hvorfor det kan være svært at se, hvad man bidrager med, hvis man lever med en kronisk sygdom:

”Måske har man tidligere været vant til at give andre noget i en eller anden form, som man ikke længere kan give, fordi man nu er blevet syg. Hvis man for eksempel normalt har hjulpet med at male, flytte eller bygge ting for andre, så kan det være svært at se, hvad man kan gøre for andre, hvis man ikke kan male, flytte eller bygge ting mere.”

Hjælp er meget mere end praktiske tjenester

Spørger du Vibeke Koushede, er det værd at huske på, at hjælp ikke kun dækker over praktisk hjælp. For eksempel understreger hun værdien i at have tid og lyst til at lytte.

”Mennesker med sclerose, der måske er fysisk udfordrede, kan yde følelsesmæssig støtte – og det er mindst lige så vigtigt som praktisk hjælp,” siger hun og fortsætter:

”Jeg tror måske, at mennesker, der lever med fysiske begrænsninger, kommer til at tænke for meget i, at de ikke kan yde praktisk hjælp. Måske vil det hjælpe, hvis de prøver at minde sig selv om, at man faktisk kan hjælpe på andre måder – for eksempel følelsesmæssigt. Tænk på psykologer: De gør heller ikke noget fysisk, de lytter og taler, men de kan være en enormt stor hjælp. Der findes mange eksempler på mennesker, der har haft kæmpe betydning for andre, hvor deres fysik ikke har været afgørende.”

Til sidst tilføjer Vibeke Koushede, at man også kan prøve at se på det at modtage hjælp på en anden måde:

”Netop på grund af den værdi, det har for mennesket at hjælpe andre, så kan det være en gave at få lov til at hjælpe. På den måde kan man jo også hjælpe andre ved at lade dem hjælpe sig."