Gå til hovedindhold
TemaDe frivillige stjernerSe hele temaet

Dorte Flyvbjerg Reis: ”Jeg må da kunne gøre noget”

10. december 2020
Kort fortalt

EN FRIVILLIG STJERNE Nyheden om lillesøsterens sclerose ramte hårdt, men frivilligt arbejde for en verden uden sclerose blev et vendepunkt for Dorte, for nu kunne hun gøre noget for sin søster og alle andre med sclerose.

Anne Sofie flankeret af sine søstre Dorte (højre) og Lotte (venstre).

I 2007 fik Dorte Flyvbjerg Reis’ lillesøster, Anne Sofie, konstateret sclerose. Før sin diagnose levede Anne Sofie et aktivt liv med sin mand, familien, vennerne og var meget engageret i sit arbejde, hvor hun blandt andet var med til at sætte sit fingeraftryk på arbejdet med at starte nye plejeboliger op i Aarhus.

Første sclerose-symptom var en svær depression efterfulgt af en synsnervebetændelse, og efterhånden tog trætheden mere og mere til i styrke.

Da Anne Sofie fik diagnosen, var det som om, hele familien blev ramt. Jeg oplevede en stor afmagtsfølelse dengang.

Dorte Flyvbjerg Reis

Frivillig i Scleroseforeningen siden 2008

Hele familien, ja selv flere af forældrenes venner, meldte sig ind i Scleroseforeningen for at støtte Anne Sofie. Dortes anden søster, Lotte, er sygeplejerske, og hun påtog sig hurtigt rollen som den der hjalp, hvis søsteren stødte på helbredsmæssige udfordringer.

Men hvordan kunne Dorte hjælpe? Svaret kom, da hun så en mand i hendes hjemby Esbjerg med en grøn bøtte. I 2008 blev den velkendte, bronzefarvede 25-øre udfaset, og Scleroseforeningen satte under sloganet ”Vi kommer langt for dine 25- ører” grønne indsamlingsbøtter op i butikker landet over.

”Så jeg tog kontakt til vedkommende – min nu gode kollega Erik i lokalbestyrelsen – og spurgte, om de ikke kunne bruge min hjælp til at få sat endnu flere bøtter op ude i butikkerne. Ja, og så var jeg i gang.”

”Hvad kan vi finde på? Hvad kan vi gøre?”

Dortes søster var kun 30 år, da hun fik diagnosen, og i starten havde hun mange attakker.

”Det var en hård tid, for pludselig var hun bare så voldsom træt og attakkerne buldrede bare derudaf. Så jeg blev ved med at tænke: Hvad kan vi finde på? Hvad kan vi gøre?”

Efter den succesfulde landsindsamling i 2008 engagerede Dorte sig i Esbjerg/Fanø lokalafdeling. Hun satte alt krudtet ind på events med fokus på fundraising, og da Cykelnerven blev lanceret i 2014, kastede Dorte sig over opgaven med at sætte det første hold for Team Vestjylland i 2015.

Det blev hurtigt et fast sideprojekt ved siden af Dorte og hendes mands VVS-virksomhed i Esbjerg, Carl W. Reis A/S.

”Jeg spurgte min mand Søren, som dengang cyklede med Rynkeby, om han ville være holdkaptajn. Jeg sagde også, at han bare skulle købe en ny cykel, der ikke var gul, koste hvad det ville,” fortæller Dorte, der betegner sin rolle på holdet som ”tovholder”.

Netværk, velgørenhed og motion

Allerede første år lykkes det at sætte et hold på 12 ryttere, som blandt andet bestod af kolleger fra håndværkerbranchen og tidligere Rynkeby-ryttere, og siden har det været hendes hjerteblod.

Dorte har aldrig selv trukket i cykelhabitten. Det lader hun Søren om. Men hun har været med i Frankrig i 2017, 2018 og 2019 for at tage imod rytterne med sandwich, vand, kaffe og croissanter – og en masse hep og opmuntrende ord, når de rammer toppen efter endnu en stejl stigning. Og hun håber at komme afsted igen næste år.

Holdet er nu efterhånden blev så populært, at der hvert år er mange nye, som søger optagelse – sammen med en stor flok gengangere, som ”lige vil med én gang mere”. I 2021 tæller det vestjyske hold intet mindre end 39 cykelnerver.

Netværk, velgørenhed og motion – det er de tre ben, som jeg tror får folk til at melde sig år efter år – og sidst, men ikke mindst venskabet.

Dorte Flyvbjerg Reis

Mangeårig frivillig for Cykelnerven

Dengang alle Scleroseforeningens frivillige sikrede 6,7 millioner kroner i 25-ører til forskning i sclerose, kaldte man det en ”folkegave til scleroseforskning”. Dorte oplever heldigvis fortsat en fantastisk opbakning fra danskerne, når det år efter år lykkes at samle mange millioner ind til forskning – blandt andet gennem Cykelnerven.

”Danskerne bakker os op, og det er virkelig rørende,” fortæller Dorte og fortsætter med smil i stemmen:

”Resten af familien cykler heller ikke med på Cykelnerven. Men de er gode til at støtte og købe de særlige Cykelnerven-øl – og det er også vigtigt!”

Dorte Reis med sin mand Søren, som er holdkaptajn på Cykelnervens Team Vestjylland, og Mikael Kamber på toppen af Col du Tourmalet i Pyrenæerne sommeren 2018.

”Det giver god mening at være frivillig”

Efter en stamcellebehandling for tre år siden er der kommet mere ro på søsterens attakker. Anne Sofie er i dag førtidspensionist og ser sin træning og de mange tider hos fysioterapeuten som sit ”arbejde”. Hun har fået mere overskud, og i februar sidste år inviterede hun 10 venner på MS MIDDAG, ligesom hun var med til Scleroseindsamlingen i september. Anne Sofie deler også sine mange kreative projekter på sin Facebook- og Instagram-profil ”doodlerier.dk”.

Selv om søsteren nu har det bedre, er det stadig meget meningsfuldt for Dorte at være aktiv i foreningen. For nu kan alle søstrene indimellem sammen glædes ved det at lave frivilligt arbejde for en verden uden sclerose.

Det giver bare rigtig god mening at være frivillig, når man selv er pårørende og ser ens nærmeste og kæreste miste flere funktioner, man oftest tager for givet. Og så er det dejligt at vide, at der er håb – også når medicin ikke virker længere eller ens nære går over til at have progressiv sclerose. At der hele tiden samles penge ind til den vigtige forskning i sclerose.

Dorte Flyvbjerg Reis

Pårørende siden 2007 og frivillig siden 2008

”Jeg kan kun opfordre andre pårørende til at kaste sig over nogle af de mange fede initiativer fra Scleroseforeningen; om det så er Scleroseindsamlingen, YOU GO GIRL eller hvad man har lyst til – der er noget for enhver.”

For nyligt blev Dorte også genvalgt til Hovedbestyrelsen som tilvalgt medlem; noget hun betragter som en stor ære og et privilegium, selv om det ikke betyder, at hun vil lægge færre timer i Cykelnerven.

”Det giver energi at skabe noget sammen med andre, der arbejder for samme sag. Det er inspirerende og motiverende. Så tager man gerne en tjans mere som frivillig,” slutter hun.

Der er ingen kommentar endnu