Du kan søge om at stemme hjemme til folketingsvalget
Hvis du mangler førlighed, har du mulighed for at søge om at stemme i dit eget hjem til folketingsvalget d. 1. november 2022.

Den 1. november 2022 skal danskerne til stemmeurnerne og stemme til folketingsvalg. Hvis du ikke har mulighed for at stemme d. 1. november, kan du brevstemme fra tirsdag den 11. oktober til og med fredag den 28. oktober kl. 16.00.
Hvis du grundet manglende førlighed ikke har mulighed for at møde op ved et valgsted, har du også muligheden for at brevstemme i eget hjem.
Hvis du ønsker at brevstemme hjemme, skal du søge om det hos din kommune.
Du kan søge om at stemme hjemme ved at udfylde et særligt ansøgningsskema, som du kan få ved at kontakte din kommune. Du kan også søge om at stemme hjemme ved at kontakte din kommune telefonisk.
Kommunen skal have din ansøgning senest torsdag den 20. oktober 2022 kl. 18. Den enkelte kommune må dog godt sætte en senere frist. Du kan få oplyst fristen hos din kommune.
Du kan læse mere om at brevstemme i eget hjem på Indenrigs- og boligministeriet HER