Du kan spise dig til mere propionsyre i kroppen

Det er blevet en trend at fodre sine tarme i topform, for de fleste ved, at vores tarme spiller en afgørende rolle for helbredet. Og senest er interessen for en særlig fedtsyre eksploderet, efter at et mindre tysk forskningsstudie delte lovende resultater. Det tyder nemlig på, at den kortkædede fedtsyre propionsyre kan være gavnlig for mennesker, der har sclerose.

Men er det overhovedet en god idé at kaste sig over et kosttilskud med propionsyre allerede nu, og er der andre måder, hvorpå man kan få propionsyre? Nej og ja, lyder svaret fra læge Tobias Schmidt Hansen, som praktiserer integreret medicin.  

”De bakterier, vi tager i tabletform, som for eksempel i diverse kosttilskud, har en midlertidig effekt på vores tarm. Men holder du op med at tage det, går din tarmflora tilbage til, hvordan den var før. Derfor mener jeg, at den bedste strategi at følge lige nu, er at øge sin egenproduktion af kortkædede fedtsyrer, såsom propionsyre, igennem kosten i stedet for,” forklarer han.

Masser af fibre

Strategien i at spise sig til en øget produktion af propionsyre bakker professor og overlæge på Rigshospitalet Finn Sellebjerg op om.

”Ved at spise masser af fiberrig kost kan man påvirke produktionen af propionsyre i kroppen. For når der kommer fibre igennem tarmen, spiser vores tarmbakterier dem og danner det, der kaldes kortkædede fedtsyrer, hvoraf propionsyre er en af dem,” oplyser han.

”Det er med garanti en sikker og en billigere måde at få mere propionsyre i kroppen,” fastslår Finn Sellebjerg og remser samme fødevarer op, som også læge Tobias Schmidt Hansen fremhæver her:

”Først og fremmest bør du sørge for, at de kornprodukter du spiser, er fuldkorn. Og så er mit bedste råd at forsøge at få en masse bælgfrugter ind i sin kost. Det glemmer mange danskere generelt, fordi vi har en tradition for at få vores primære proteinindtag igennem kød, æg og mejeriprodukter. Det kan man med fordel skære ned for og bytte ud med bælgfrugter såsom bønner og linser,” lyder rådene fra læge Tobias Schmidt Hansen, inden han går til den mere nørdede del af fordelene ved at skrue op for kostfibre i sin kost.

Kosten slår trends

Rigtig mange har kastet sig over trends som Kefir, Kombucha, fermentering og diverse kosttilskud, der alle skulle lede til en sundere tarmflora. Men ifølge læge Tobias Schmidt Hansen findes der ikke meget bevis for, at det har en egentlig effekt.

”Hvis du vil styrke din tarmflora, så er det altså sammensætningen af den kost, du indtager, som betyder noget. Det er afgørende, hvad vi giver vores tarmbakterier at spise, for det bestemmer, hvilke bakteriestammer der etablerer sig i vores tarme. Spiser vi for eksempel for meget protein og fedt, giver vi næring til de bakteriestammer, som vi ved, ikke er særlig gavnlige,” forklarer han og påpeger:

”Nogle kostformer, såsom Keto og andre lav-kulhydrat diæter, kan være problematiske, fordi de blandt andet udraderer kroppens egen produktion af kortkædede fedtsyrer. Heriblandt også propionsyre.”

Forskel på effekten

Selvom de to læger er enige i, at kosten er det bedste sted at starte, hvis du ønsker at skabe mere propionsyre i kroppen, kan de ikke afvise, at der kan være forskel på at producere det selv og indtage fedtsyren som kosttilskud.

”Det kan godt være, at propionsyre viser nogle lidt andre effekter, når man tager det som kosttilskud, fremfor når kroppen selv producerer det. Det er ikke blevet undersøgt endnu, så det ved vi simpelthen ikke,” fortæller professor Finn Sellebjerg.

Han glæder sig over resultaterne fra det nye, mindre tyske studie, der har skabt en eksplosion af interesse for propionsyre blandt mennesker med sclerose. Men han pointerer samtidig, at det er vigtigt at huske på studiets formål.

”Det er nogle rigtig interessante resultater, der er kommet ud af det tyske studie for nyligt, men det er et mindre Proof of Concept-studie, som kan pege på et potentiale. Det kan ikke vise den præcise virkning og konkludere hvilke bivirkninger, der kan opstå. Vi har desværre set eksempler på lignende små studier, der har påvist en virkning af noget, og som senere er blevet fuldkommen modbevist, når man har undersøgt det i større skala,” forklarer professoren.

Hype uden virkning

Måske har du hørt om det vanddrivende middel Amilorid eller tilskuddet Biotin med den høje dosis af B-vitamin? I begge tilfælde opstod en stor hype omkring behandlingerne, da de første studier viste effektfulde resultater i behandlingen af progressiv sclerose.

”Vi så jo, at der med Amilorid var en positiv effekt hos de deltagere med progressiv sclerose, der var med i det første mindre studie. Men da resultaterne fra et stort engelsk studie så endelig kom, viste det sig, at det ikke havde nogen egentlig effekt ud over placebo. Det samme gælder Biotin, som flere sclerosepatienter brugte mange penge på at købe og afprøve. Der har vi for nyligt fået resultaterne fra nogle store undersøgelser, der viser, at det absolut ingen effekt har,” forklarer professor Finn Sellebjerg.

”Propionsyre skal bestemt undersøges nærmere, for det er meget interessant, hvad det kan gøre for mennesker med sclerose. Men jeg mener, at man bør tænke sig grundigt om, inden man kaster sig ud i at indtage noget for at påvirke en sygdom, før vi ved, om det overhovedet virker. Vi kender ikke bivirkningerne ved længere tids brug, og det kan være mange penge lige ud ad vinduet,” påminder han.