En blomst gør glad

Lisa Mortensen er 65 år og fik som 62-årig diagnosen primær progressiv sclerose. Sygdommen har blandt andet påvirket hendes gang, så hun er afhængig af sine krykker – men sådan bliver det ifølge Lisa ikke ved med at være.

»Jeg ved dybt inde i mig selv, at jeg bliver rask igen.«

Lige præcis i forhold til helbredelse har Lisa et lidt andet syn på sin sclerose end de fleste. Selvom fagfolk siger til hende, at hun måske ikke skal regne med det, holder hun fast i sin overbevisning. 

»Hvis først min tro på, at jeg kan blive rask, smuldrer, så kan jeg lige så godt grave et hul og putte mig selv ned i det,« siger hun bestemt.

Lisa forstår godt, at det kan være svært at forstå hendes positivitet. Hun fortæller, at hun altid har haft et positivt sind, og at det derfor kan være svært at videregive, hvordan hun holder humøret oppe selv i de svære tider. 

»Jeg bearbejder min diagnose ved at glæde mig over de små ting i livet. Jeg kunne godt sætte mig ned og se på en sort skærm og sige: ’Hvor er det her forfærdeligt.’ Det gør jeg også i en halv time en gang imellem, hvor jeg sidder og tuder over, hvor slemt det er. Men så er det overstået. Så finder jeg min indre glæde igen.«

Lisa tror på mantraet ’du bliver, hvad du tænker.’ Ifølge hende gælder positiv indstilling om at sætte sig ned og tænke over, hvad der skal til for at gøre dig glad. 

»Blomster gør mig glad. Selvom jeg savner at kunne ordne min have, så elsker jeg jo naturen. Det kan bare være en lille blomst eller den lille buket med vintergækker – de duftede så dejligt, lige da de var taget ind,« siger hun med et varmt smil og peger på en lille fin vase med ni små snehvide vintergækker, der har taget det begyndende forår med ind i Lisas hjem.