Gå til hovedindhold

Èn mand søges til 1-dags projekt, hvor vi undersøger påvirkningen af et ødelagt nervesystem på fysisk funktion

21. oktober 2021
Kort fortalt

I et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Neurofysiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital køres et videnskabeligt projekt som skal undersøge i hvilket omfang et ødelagt nervesystem hos sklerosepatienter påvirker nerve-muskel funktion og fysisk funktion. 

Derfor er forskningsprojektet vigtigt


Ved multipel sklerose sker en delvis ødelæggelse af nervesystemet, hvorved funktionen heraf forringes. På trods af dette vides der endnu meget lidt om, hvordan forringelserne af nervesystemet påvirker nerve-muskel funktion (f.eks. evnen til at udvikle muskelstyrke i benene samt evnen til at koordinere og kontrollere udvikling af muskelstyrke) samt fysisk funktion (f.eks. gangfunktion samt finmotoriske opgaver for hænderne/armene).

Det skal du vide


Vi ønsker at indsamle viden om ovenstående for at:

  •  For at få indsigt i de mekanismer der styrer at fysisk funktion forringes i takt med at multipel sklerose udvikler sig (dvs. sygdomsprogression)
  •  For at kunne optimere de rehabiliterende tiltag, der tilbydes personer med multipel sklerose. 

Undersøgelsen består af: 

  • Test af fysisk funktion (styrketest, gangtest samt koordinationstests i arme og ben)
  • Test af nervesystemet (metoder der ofte anvendes på personer med multipel sklerose)
  • Spørgeskemaer (påvirkning af multipel sklerose, søvn, livskvalitet og sundhed)
  • Test af fysisk aktivitet. 

Krav for deltagelse

Vi søger én sklerosepatient der opfylder følgende:

  • Er mand
  • Er mellem 35 og 55 år
  • Oplever forringet gangfunktion, men er ikke kørestolsbruger (andre hjælpemidler er tilladt).
  • Kan komme til Aarhus Universitet og Universitetshospital til én forsøgsdag af 5 timers varighed.
  • Ikke har andre sygdomme der påvirker nervesystemet
  • Ikke har kraftigt forhøjet blodtryk (over 160/100)
  • Ikke anvender præparatet Fampyra


Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komite og din eventuelle deltagelse som sklerosepatient vil ikke få indflydelse på dit videre forløb i Skleroseklinikken.

Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet, kan du kontakte projektkoordinator.

Kontakt projektkoordinator:


Mette Dahl Diechmann på mail: mdd@ph.audk  

Der er ingen kommentar endnu