En særlig forpligtigelse

Af og til må man kæmpe længe for at få ret. Men når man så får ret…… Så kan det være hele kampen værd. Den følelse har Lillian Bang-Pedersen fra Greve syd for København.

Lillian har i slutningen af 2015 vundet en langstrakt sag i Københavns Byret. En sag som tog sin begyndelse allerede i 2009, da Lillian Bang-Pedersen blev afskediget fra sit arbejde. Og for Lillian har sagen to dimensioner, som betyder noget for, hvorfor hun har orket den lange kamp.

”På det helt personlige plan, så har jeg fået ret! Det har jeg Københavns Byrets ord for. Og så har jeg vundet et ganske pænt beløb. Men derudover kan min sag komme til at betyde noget for andre fremover. Jeg har kæmpet den her kamp, jeg har vundet, og det kommer også andre til gavn fremover. Det er en fantastisk følelse, der gør mig rigtigt glad,” fortæller hun. 

Diagnose efter et år på arbejdspladsen

Hele sagen tog sin begyndelse, da Lillian, som har arbejdet som boghandler i mange år, havde været souschef i en boghandel i København i cirka et år. Hun blev ramt af et slemt attak og fik relativt hurtigt diagnosen sclerose.

”Det gik ret stærkt. Jeg ringede til min chef en morgen og fortalte, at jeg måtte til læge, da jeg havde det ret underligt. Jeg kunne ikke mærke mig selv fra maven og ned. Min læge sendte mig direkte på hospitalet, hvor jeg blev undersøgt, MR-scannet, fik lavet en rygmarvsprøve og fik diagnosen sclerose i løbet af et par uger. Efter nogle måneder var jeg klar til at komme stille og roligt tilbage på mit arbejde, og de var glade for at se mig igen. Der blev aftalt et møde, hvor jeg skulle fortælle mine kolleger om, hvad der var sket. Folk var meget berørte af det, og jeg fik så meget positiv respons,” fortæller Lillian. 

En slægt af boghandlere

Lillian var slet ikke i tvivl om, at hun skulle tilbage på sit arbejde efter diagnosen.

”Mit job var mit et og alt. Jeg ville så gerne tilbage! Jeg er ud af en slægt af boghandlere, jeg er nærmest opvokset i en boghandel. Jeg havde kun været i den her boghandel i cirka et år, inden jeg blev syg, men jeg havde været andre steder før, og jeg elskede arbejdet som boghandler.”

Manglende forståelse – og så en fyring

Men det begyndte hurtigt at gå galt, da Lillian skulle starte op på arbejdet igen. Lillian oplevede, at hendes chef manglede forståelse. 

”Han kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke kunne arbejde mere end 2-3 timer i starten. Jeg kunne godt mærke, at der var noget galt. Jeg fik nogle mærkelige opgaver, og jeg fik frataget en masse ansvar. Og så efter noget tid fik jeg en fyring pr. brev. Det var som at få en mursten i hovedet. Så tog jeg kontakt til min fagforening,” forklarer hun.

Fagforeningen advarede hende fra starten om, at det var en sag, der kunne komme til at tage lang tid at få afgjort. Men det var der ikke noget at gøre ved efter Lillians mening. Sagen skulle føres. 

Sclerose kan være omfattet af handicapbegreb

Og efter en årrække har hun så nu vundet sagen. Afgørelsen vil få betydning for andre mennesker i fremtiden, fortæller hendes fagforening:

”Det bliver sagt klokkeklart i afgørelsen, at lige meget om du er uhelbredeligt eller helbredeligt syg, så kan du godt være omfattet af lov om forskelsbehandling på dit opsigelsestidspunkt, hvis du er syg af lang varighed. Det her handler om, hvornår man er handicappet, og hvornår man ikke er. En tidligere dom har sagt, at man ikke er omfattet af handicapbegrebet i Lov om forskelsbehandling, når man har sclerose. Men Lillians dom viser, at sclerose kan være omfattet af handicapbegrebet. Og det kan få betydning for andre mennesker med sclerose fremover,” forklarer Lillian Bang-Pedersens faglige sagsbehandler i HK, Mette Høgh.

Hun fortsætter: 

”Dommen viser også, at arbejdsgiver har forsømt deres særlige forpligtelse til at sikre, at Lillian Bang-Pedersen ville kunne passe sit arbejde fremover. De har ikke hjulpet hende til at kunne blive på arbejdsmarkedet, selvom hun var ramt af sclerose, som de har en pligt til. Lillian skulle have været givet mulighed for at udføre nogle arbejdsopgaver siddende. Det er ikke nok, at man ikke synes, at det ikke passer ind i ens butiksindretning. Som arbejdsgiver har man en særlig forpligtigelse til at finde en løsning.”