En sprællemand med ny snor

Af Lotte Skou Hansen og Sandra Holmgaard

Sommeren 2015:
»Når jeg har smerter, føles det som at gå på fødderne uden hud. Tit må jeg tage mine sko af, fordi det brænder og svider.« Sådan beskriver 53-årige Hanne de smerter, der har fulgt hende, siden hun fik konstateret sclerose tilbage i 2001. »Smerterne begrænser mit liv. Det er altid med forbehold, når jeg bliver inviteret til noget. Det sker ofte, at jeg må blive hjemme, og det gør mig ked af det,« siger hun.

Har prøvet al medicin

»Jeg har prøvet alt det medicin mod smerter, som min læge har foreslået. Men enten virker det ikke tilstrækkeligt, eller også kan jeg ikke tåle det. Når man har en sygdom som sclerose, så leder man hele tiden efter noget, der kan hjælpe. Og nu har jeg endelig fundet noget, der gør mig fri for mine symptomer, men jeg kan ikke få den behandling. Det er meget frustrerende,« fortsætter hun.

Før Hanne for første gang prøvede berøringsterapi på Sclerosehospitalet i Haslev, tog hun medicin mod smerter otte-ni gange i døgnet.

Berøringsterapien gjorde hende medicinfri, og en uge efter at indlæggelsen var slut, tog hun fortsat ingen piller, fordi hun ingen smerter havde.

I dag, 14 dage efter indlæggelsen, må hun igen ty til Pinex flere gange om dagen og Dolol til natten for at holde smerterne i ave. Et mirakel Effekterne af berøringsterapien kom bag på Hanne. »Efter den første behandling sov jeg i tre timer, og da jeg vågnede, følte jeg mig som en sprællemand, der havde fået ny snor. Jeg hoppede rundt. Det kan slet ikke beskrives, hvor befriende det var ikke at have ondt nogen steder.«

I alt fik Hanne berøringsterapi tre gange af en times varighed hver.

»Det minder ikke spor om massage, som mange tror. Det er helt lette berøringer og tryk over hele kroppen. Bagefter blev jeg pakket ind i varme håndklæder og tæpper. Ovenpå lagde behandleren min kugledyne og krammede den helt tæt ind til kroppen. Min krop faldt fuldstændig til ro, og alle tankerne, der har det med at flyve rundt, lagde sig. Efterfølgende forsvandt poserne under mine øjne, jeg fik energi og lyst til at lave alt muligt. Det blev tydeligt, hvor stor betydning smerterne har for mit energiniveau og faktisk hele min livskvalitet,« fortæller Hanne. »Det er en kliche at sige, men for mig har berøringsterapi været et mirakel,« siger hun.

»Jeg snakker og smiler meget mere. Og jeg får mange flere smil igen, når jeg ikke har ondt. Jeg vil så gerne følge op, men det kan jeg ikke. Der er nærmest ingen steder ud over på Sclerosehospitalet, hvor man kan få berøringsterapi i Danmark. Jeg har i hvert fald ikke fundet nogen endnu,« fortæller Hanne.

Sommeren 2016:
»Ja, nu er Hanne her igen og får den berøringsterapi, som hun oplevede gjorde hende smertefri for et år siden. Det skyldes, at berøringsterapi skal vedligeholdes. I starten klinger virkningen af efter et par dage, men når man har fået fire-fem behandlinger i rap, så kan virkningen vare op mod en måned eller to. Men den er ikke permanent,« forklarer Petra, som er den ene af to berøringsterapeuter på Sclerosehospitalet.

I cirka ti år har hospitalerne arbejdet med berøringsterapi i en eller anden grad. Senest blev Petra og en kollega uddannet til berøringsterapeuter på et syv weekender langt kursus i Norge, hvor man er længere fremme med berøringsterapi, end man er i Danmark. 

Gødning for rehabilitering

For Petra er noget af det mest fantastiske ved berøringsterapi, at det er såkaldt low cost – low risk; billigt og uden bivirkninger.

P.t. er det svært for patienterne at fortsætte behandlingen derhjemme, som også Hanne Hansen har oplevet. Det håber Petra ændrer sig i fremtiden. Men som det er nu, gør hendes berøringsterapi en forskel for patienterne, mens de er indlagt.

»De kan træne mere, bedre og hårdere, når de ikke har smerter. På den måde gø- der jeg jorden for den rehabilitering, de er her for, når jeg med min pleje hjælper dem til at få færre smerter. Jeg mener generelt ikke, at behandling og pleje kan adskilles. God mad alene ville vores patienter ikke blive rehabiliteret af. Men det ville jo heller ikke holde, hvis de kun fik fysioterapi og ingen mad i fire uger. På den måde hænger pleje og behandling sammen, mener jeg.«