Er det okay at blive irriteret og vred på en syg?

Konflikter er naturlige og en del af alle relationer. Det gælder relationen mellem kærester eller ægtefæller, mellem børn og forældre, mellem søskende, venner og veninder.

Men hvad sker der, når den anden får en sygdom som sclerose? Når symptomer som træthed, manglende energi og overskud rammer den nærtstående, og de vante roller i forholdet eller i familien ændrer sig? Når glemsomhed, svigtende overblik eller følelses- og adfærdsmæssige forandringer som kortluntethed, modløshed eller manglende initiativ bliver nye vilkår at leve med både for den, der er syg, og for de pårørende? Må man som pårørende så stadig godt blive irriteret og vred på den syge?

Ja, lyder svaret fra psykolog Dorte Larsen fra Scleroseforeningen:

”Alle bliver jo irriterede. Det gør pårørende selvfølgelig også.”

Alligevel er det for mange pårørende forbundet med dårlig samvittighed.

Hver femte bliver ofte irriteret

I en ny undersøgelse fra Scleroseforeningen blandt 265 pårørende, og hvor halvdelen af respondenterne er ægtefæller, en fjerdedel er forældre til personer med sclerose, og en femtedel er børn af en mor eller far med sclerose, svarer hver femte, at de ofte eller meget ofte bliver irriterede på den nærtstående med sclerose. En tredjedel oplever, at det af og til sker, mens det for en anden tredjedel sjældent sker, og for hver tiende aldrig sker.

Irritationen hos de pårørende skal ifølge Dorte Larsen ses i sammenhæng med den belastning, der ofte følger med at være pårørende, og det kan gøre, at mange pårørende bliver lettere irriteret end før:

”Langt de fleste pårørende bliver pressede og stressede af at få de mange ekstra roller, der ofte følger med sygdommen. De vil rigtig gerne være der både for den med sclerose, for børnene og på deres arbejde, men de mange ekstra roller kan gøre, at deres bæger konstant er næsten fyldt. Og så skal der ikke så meget til, før bægeret flyder over, og man bliver irriteret,” forklarer hun.

Pressede pårørende

Men er det trætheden eller andre symptomer ved sygdommen, der irriterer især?

”Nej, det kan være hvad som helst. Det behøver ikke at være sygdomsrelateret,” forklarer Dorte Larsen:

”Det kan være alle de ting, vi alle oplever i hverdagen. At mælken ikke er blevet sat på den rigtige hylde i køleskabet, at der ikke er blevet ryddet op og så videre. Irritationen kan bare komme hurtigere hos pårørende, fordi de er pressede.” Hun uddyber:

”Generelt kan man sige, at sygdommen kan forstærke problemstillinger, der i forvejen var der. De samme ting, som man syntes var irriterende ved hinanden, bliver mere frustrerende, fordi der er mindre plads til dem nu, hvor hverdagen for mange er mere presset,” forklarer hun.

Den dårlige samvittighed

Men samtidig får pårørende det sværere med, at der er konflikter i forholdet, når den anden er syg. Seks ud af ti af de adspurgte svarer, at de i høj grad eller nogen grad reagerer anderledes, når de bliver irriterede på deres nærtstående med sclerose, end når de bliver irriterede på en rask:

”Jeg forsøger i høj grad at pakke min irritation væk, da jeg er meget bevidst om, at jeg ikke kan ‘tillade’ mig som den raske og velfungerende at føle irritation,” fortæller en.

”Jeg er nødt til at sætte mine følelser til side, for ellers får jeg dårlig samvittighed,” fortæller en anden.

”Der opstår en ambivalens, fordi den anden er syg,” forklarer Dorte Larsen: ”Hvordan kan jeg tillade mig at blive sur og irriteret på en, der er syg? spørger mange pårørende sig selv. For de ved jo godt, at det ikke er med den syges gode vilje, at situationen er, som den er. Så der bliver blandet skyld ind i det, og man kommer til at føle sig skyldig over at være irriteret på en, der er syg.”

Men er det rimelige krav at stille sig selv?

”Nej, det er alt for store krav at stille sig selv. Det svarer til, at man kræver, at man er i stand til ikke at blive irriteret, og det kan man ikke leve op til. For selvfølgelig bliver man irriteret, og selvfølgelig er ens ægtefælle eller forælder irriterende, ligegyldigt om de er syge eller ej.”

Opskriften på et godt forhold er ikke et konfliktfrit forhold. Heller ikke selv om den anden er syg, påpeger Dorte Larsen:

”Det afgørende for et godt forhold er, at man får genskabt kontakt, får talt om, hvad der skete – med den syge selv eller med en ven – og finder hinanden igen efter en konflikt.”

På de kommende sider kan du læse psykologens råd til, hvordan du som pårørende kan blive bedre til at stille rimelige krav til dig selv og komme overens med den dårlige samvittighed, som mange pårørende får.