Et kæmpestort tab, men også en lettelse og en ny start
Overgange i livet kan være svære. Overgangen til førtidspension er ingen undtagelse, og mange opsøger Scleroseforeningens psykologer, når det sker for dem. Her får du psykologernes råd til, hvordan du kan komme godt videre efter arbejdslivets ophør.

Den sidste rest af raskhed
”Det er en lettelse, at man ikke længere skal ‘spille rask’, presse sig selv hele tiden og lade, som om man kan noget, man ikke længere magter,” fortæller Karen Elisabeth Jaspers, der er psykolog og faglig koordinator for psykologordningen i Scleroseforeningen.
”Men det er også et tab, når arbejdslivet stopper. For arbejdet har været med til at fastholde en identitet som ‘rask’, og den identitet kan ikke længere opretholdes, når man får en førtidspension.”
Altså kan det føles, som om den sidste rest af ”raskhed” forsvinder, og som om sygdommen rykker nærmere og fylder mere, når man får en førtidspension, forklarer psykologen og understreger, at følelsen af tab, tomhed og lettelse ofte går hånd i hånd og kan være der samtidig.
Ro til en ny start
Men førtidspensionen kan også være med til at få sygdommen til at fylde mindre. Den kan give den nødvendige ro og frigive ressourcer, som kan bruges til at skabe en ny hverdag, hvor der ikke kun er plads til pligter og hvile, men også er overskud til mere lystbetonede aktiviteter.
”For når man får en førtidspension, så er det, fordi der ikke er noget overskud tilbage i et liv, hvor man bruger alle sine ressourcer på at blive på arbejdsmarkedet og måske skal bruge al sin fritid på at restituere,” forklarer psykologen og fortsætter:
”Der er en tid, hvor man skal bearbejde det tab, det er ikke længere at have et arbejdsliv, men samtidig er det vigtigt, at man lige så stille begynder at opbygge en ny hverdag med et nyt indhold, der passer til de kræfter, man har, og som giver mening for en.”
3 råd om livet på førtidspension
Råd 1: Sæt dig små mål hver dag
Man skal give sig selv lov til at sørge over tabet af arbejdslivet. Men ikke 24 timer i døgnet, for så kan følelsen af tab og tomhed tage magten fra én. Derfor er det vigtigt at sætte sig små mål for hver dag. Målene skal være konkrete, overskuelige og lige til at gå til. Det kan være at ringe til sin søster, skrive en mail, komme ud og få frisk luft, drikke en kop kaffe med naboen. Det vigtige er, at man får sat nogle mål og får dem gennemført. For det giver en følelse af tilfredshed, når man gennemfører noget, som man har sat sig for, og det vil lidt efter lidt hjælpe dig med at bygge et nyt indhold i tilværelsen op.
Råd 2: Lær at glide af på spørgsmål
Hvem har ikke prøvet at møde nye mennesker og som det første blive spurgt: ”Hvad laver du så?” Underforstået: Hvilket arbejde har du? Det kan være rigtig svært, når man ikke længere har et arbejdsliv i en relativt ung alder, og det måske ikke kan ses på én, at man er syg, og man føler, man skal ud i en længere forklaring, hver gang man møder nye mennesker og får spørgsmålet. Men det behøver du ikke. Svar i stedet på, hvad der optager dig, og hvad du bruger din tid på lige for tiden, og fortæl om det. Alternativt kan du glide af på spørgsmålet og kort fortælle, at du er syg og har en masse skavanker, men at det kan du fortælle om en anden gang.
Råd 3: Søg hjælp, hvis du ikke kan få bugt med meningsløsheden
Føler du, at tomheden og meningsløsheden har grebet dig på en måde, hvor det har taget magten fra dig og måske gjort dig deprimeret eller angst, så søg hjælp! Overgange i livet er svære for alle mennesker. Tit og ofte skal der bare et par samtaler til for at få situationen vendt og låst op. Scleroseforeningens psykologtilbud er der for det samme.