Få øje på balancen
Syns- og balanceproblemer hænger nøje sammen og er begge velkendte for mange personer med sclerose. Men ved særlig fokus på øjentræning kan både balance og gangfunktion forbedres, viser ny forskning.
Træning af øjets bevægelser kan være et vigtigt redskab for folk med sclerose til at forbedre både balance, træthed, svimmelhed, bevægelighed og livskvalitet.
Forskere fra University of Colorado School of Medicine i USA har i en undersøgelse netop vist, at fokus på øvelser af syn og øje-/hovedbevægelser er afgørende for at få styr på balance og bevægelighed.
Det er kendt, at balancen til dels afhænger af vores sanser, herunder synet. Personer med sclerose oplever ofte synsproblemer, hvilket kan påvirke opfattelsen af omgivelserne og i sidste ende give balanceforstyrrelser – særligt hvis omgivelserne er i bevægelse.
Balance trænes gennem øjet
De amerikanske forskere benyttede et træningsprogram kaldet Beems, der kombinerer visuelle og sansestimulerende øvelser med balance- og bevægelsestræning. Og det har givet gode resultater.
44 sclerosepatienter gennemførte programmet, der indbefattede to ugentlige øvelsesdage med instruktør og én ugentlig øvelsesdag hjemme i seks uger.
Mindsker træthed og forbedrer gangfunktion
Efter seks uger havde hovedparten af deltagerne forbedrede gang- og balanceevner i forhold til undersøgelsens start og i forhold til en kontrolgruppe, der ikke lavede øvelser.
Efter 14 uger fortsatte patienterne deres fremgang med forbedringer af balance, fysisk og psykisk helbred, formindsket træthed og svimmelhed.
Resultaterne viste altså, at balanceøvelser kombineret med øje-/hovedkoordination med fordel kan anvendes som en del af faste genoptræningsprogrammer.
En vigtig niche
Og det bakkes op af fysioterapeut og ph.d.-studerende Jacob Callesen. Han forsker i balancetræning på Aarhus Universitet og finder studiet interessant:
”Det er en spændende undersøgelse, hvor de får gode resultater ved at fokusere på en vigtig niche i balanceforståelsen.”
Jacob Callesen er selv i gang med at se på, hvilken betydning balancetræning og styrketræning hver for sig har på henholdsvis gangfunktion og balanceforbedringer.
Balancetræning meget kompleks
”De fleste patienter kender til balancetræning, men der findes et hav af forskellige måder at gribe det an på. Nogle laver balancetræning gennem ridning, andre gennem yoga og andre igen via aktive øvelser på gulv,” fortæller han.
Balancetræning består af mange facetter, der gør det komplekst at afgrænse: Ved styrketræning kan man ved samme øvelse groft sagt skrue på to håndtag: vægten og antal gentagelser. Dette er ens for alle.
”Men ved balancetræning kan samme ændring af en øvelse opleves meget forskelligt. Hos fru Hansen kan en øvelse gøres sværere, hvis den tilføjes drejebevægelser, mens hr. Jensen i højere grad udfordres, hvis han under øvelsen skal sige 3-tabellen baglæns. Og hos begge kan øvelsen blive sværere, hvis benene samles,” forklarer Jacob Callesen.
Fokus på synskontrol
”I det her studie tillægger forskerne den del af balancetræningen, der handler om synskontrol, stor værdi. Og det er vigtigt at have in mente, når man tilbyder balanceøvelser til patienter,” fastslår han.
Elementer fra Beems-protokollen, som forskerne benytter, indgår også i Jacob Callesens balanceprogram.
”Der er mange bagvedliggende mekanismer, der påvirker balancen. Så personer med sclerose kommer ikke til at gå til øjentræning alene – det bør derimod være en del af pakken ved balancetræning,” påpeger Jacob Callesen, der er usikker på, hvor udbredt synsøvelser er rundt om i klinikkerne i Danmark:
”Konceptet omkring træning af synet er kendt af nogle fysioterapeuter, men ikke alle, og i hvilket omfang det bruges i den daglige klinik, er jeg ikke klar over,” siger han og anbefaler, at man diskuterer muligheden for øjentræning med sin fysioterapeut.
Balance og sclerose
Balanceforstyrrelser er et meget udbredt symptom hos sclerosepatienter. Problemer med balancen kan begrænse patienters bevægelighed og deres daglige gøremål, gøre dem usikre og påvirke deres evne til at arbejde. Mange medbringer for eksempel stok på gaden, fordi de ikke vil forveksles med en fuld person.
