Gå til hovedindhold

Familiehold stiller op til MS RUN i Aarhus

4. marts 2019
Kort fortalt

Brian Hedegaard Nikolaisen, hans to søstre og deres børn går som familie sammen i kampen mod sclerose, når startskuddet til MS RUN i Aarhus lyder den 30. marts. Familien løber, fordi de alle har sclerose helt tæt inde på livet.   

Familien har længe været medlemmer af Scleroseforeningen, og da broren i familien Brian faldt over MS RUN i sit medlemsblad, opstod en ide – familien skulle melde sig som et hold til MS RUN 2019 og vise, at de sammen kæmper mod en sygdom, de alle har fået tæt ind på livet. Brians søster har nemlig haft sclerose i 10 år. 

”Min lillesøster har sclerose, og det er især hende, vi alle stiller op for at støtte til MS RUN. Hun løber selv med, og det bliver derfor en familieindsats. Det betyder meget for os alle, at vi kan løbe både for og med min yngste søster og samle penge ind til forskning i netop den sygdom, hun lever med, og som vi andre efterhånden kender en del til”, fortæller Brian Hedegaard Nikolaisen.

50 kilometer med familien og den gode sag i fokus

Brian og familien løber 50 kilometer fra Aarhus, og de fordeler kilometerne imellem sig afhængigt af, hvor løbevante de hver især er. På den måde kan de alle løbe med, og det er det vigtigste, fortæller Brian:

 ”For os handler det ikke om at komme så hurtigt igennem som muligt. Det vigtige er, at alle i familien kan være med, at løbet bliver et samlingspunkt for os, og at vi støtter sclerosesagen. Min kone og min storesøsters mand cykler også med på sidelinjen, og det skal der være plads til”.  

Familien stiller op på holdet ’Løb for/med søster i kampen mod sclerose’, og de glæder sig til at opleve den smukke løberute og være sammen om aktivt at kæmpe mod sclerose.

Støt Kim og holdets indsamling her: https://dk.betternow.org/en/fundraisers/lob-for-med-soster-i-kampen-mod-sclerose

Der er ingen kommentar endnu